Månedens stemme med Lone Theils l Plusbog

Månedens stemme Lone Theils

"Virkelighedens forbrydelser er mit brændstof"

Jeg sad på en café i London, da jeg fik ideen til De Usynlige. Min veninde Hazel og jeg havde netop fejret hendes fødselsdag med at tilbringe en eftermiddag i et spa i det eksklusive bygningskompleks Dolphin Square, og nu sad vi og fik den middag, der var en del af den pakke vi havde købt. I baggrunden kørte et tv med nyheder, og pludselig helt uventet tonede præcis den bygning vi sad i frem på skærmen. En reporter stod udenfor den dør vi netop var gået ind af og talte med ind i kameraet med en meget alvorlig mine.

Vi kunne ikke rigtig høre hvad han sagde, mens vi sad der. Men da jeg kom hjem, undersøgte jeg sagen. Og jeg må indrømme, at det løb mig koldt ned ad ryggen.

For Dolphin Square havde tilsyneladende været rammen for fester, hvor højtstående politikere og andre havde misbrugt børn igennem 1970erne og 80erne. At begynde at researche på den historie, var som at falde ned i et mørkt hul, hvor det var svært at skelne løgn fra sandhed. Hvor vidner gang på gang blev miskrediteret og man alligevel sad med en svær tvivl. Var det foregået? Var der tale om et massivt forsøg på at dække over fortidens synder?

Det var nogle af de tanker, der dukkede op hos mig, da jeg besluttede mig for, at nogle af disse sager skulle være inspirationen til den næste Nora Sand-bog. Jeg gav mig til at læse alt hvad jeg kunne få fat i af nyhedshistorier, jeg så dokumentarer, læste bøger og researchede på detaljer om Dolphin Square og endda Charles og Dianas bryllup, der spiller en lillebitte rolle i bogen.

Og sådan fungerer det næsten altid for mig, når jeg skriver en Nora Sand-krimi. Jeg tager udgangspunkt i en virkelig sag, læser detaljerne og forsøger at forstå de psykologiske mekanismer, og så lægger jeg al min research til side og finder på min egen historie.

For mig er det den perfekte måde at bruge min baggrund som journalist og de 16 år jeg boede i London i mit forfatterskab. Det var også en true crime-historie om en amerikansk seriemorder, der havde besøgt Danmark, det inspirerede mig til at skrive min allerførste bog Pigerne fra Englandsbåden. Ideen til Den blå digters kone kom efter en nyhedsudsendelse på BBC, og Heksedrengen tager også udgangspunkt i en virkelig sag om en lille dreng, der blev fundet i Themsen og Stilleleg beskæftiger sig med sager, der stadig foregår i det nordlige England, hvor unge piger bliver udnyttet af ældre mænd.

Af og til undrer folk sig over hvordan jeg kan holde ud til at skrive om børn, der bliver gjort fortræd og jeg må sige, at det bliver lidt lettere, fordi man som forfatter kan få lov til at udmåle retfærdighed på en måde, der ikke altid sker i den virkelige verden.

Når folk spørger mig hvorfor jeg skriver krimier, så er det fordi det er en genre jeg elsker og kender. Og min liste over hvad jeg selv elsker at læse, kommer her.

Min absolutte yndlingsforfatter over dem alle er John le Carré. Jeg synes han er mesterlig til at beskrive det samfund der er omkring os og især det britiske. Jeg sørger stadig over at han er død, og at der ikke kommer flere romaner fra hans sikre hånd.

Jeg elsker den irske forfatter Tana French og hendes evne til at skabe en fortættet stemning og hver gang jeg finder ud af at hun har skrevet en ny bog, så køber jeg den glad i forventning om at den vil være fremragende og jeg er aldrig blevet skuffet. French er egentlig skuespiller af profession, så jeg bilder mig ind, at det er derfor hun er så vanvittig god til at få sine personer til at virke dybt troværdige.

En anden forfatter, som jeg har været fan af fra første bog er den britiske Belinda Bauer, der skriver krimier, der foregår i Nordengland. Hendes evne til at tage fat i kraven på læseren og ikke slippe før den sidste side er enestående og hun skriver ganske enkelt virkelig smukt og meget nervepirrende.

Jeg har et princip med at kun hver tredje bog jeg læser, er en krimi, og derfor læser jeg også en del andet skønlitteratur og faglitteratur.

Blandt mine største læseoplevelser i år har været sidste og tredje bind af Hilary Mantels serie om den historiske Thomas Cromwell, der var tæt på Henrik den 8. Hvis du ikke er begyndt på serien endnu, har du virkelig en skat til gode.

Når jeg ser ned på listen af bøger med faglitteratur jeg har læst i det forgangne år, kan jeg godt se, at der er en vis erhvervsskade. I forbindelse med research til en podcastserie på Mofibo, har jeg læst en bunke bøger om britiske seriemordere. Men selv når jeg læser for sjov er det den forkerte side af loven, der trækker Blandt emnerne er: Narkokrigen i Mexico, Kriminologiens opståen som fag, Tyveri af kostbare fuglefjer, en gennemgang af Middelalderens monstre og en bog om hvordan internettet bliver brug til at manipulere folk politisk. Den sidste kan jeg virkelig anbefale til alle: This Is Not Propaganda, skrevet af Peter Pomerantsev.

Lone Theils Nora sand-serie: