1. bind i ny romanserie af Ulrik Lauritzen! Se den nu

Nordjysk krimiforfatter vender hjem med fortælling om ondskab i små samfund

Ny romanserie af Ulrik Lauritzen: Ariadnes tråd er ude nu!

Læs mere her og bliv klogere på både bogen, Ulriks forfatterskab og se hans anbefalinger til dig.

8. november udkom nordjyske Ulrik Lauritzen med sin nye krimi Ariadnes Tråd. Her vender han sig mod skovene omkring Rebild og udforsker, hvordan ondskab ikke nødvendigvis er mest brutal i storbyer.

Jeg har igennem mit forfatterskab interesseret mig for ondskab i lokalsamfund, fordi man ikke kan gemme sig her. Ondskab bliver både mere menneskelig, mere skræmmende og mere konfronterende. Man risikerer at møde sin overfaldsmand i Brugsen lørdag formiddag, og samtidig fascinerer det mig, hvordan mennesker i små, isolerede samfund er tvunget til at komme videre og overvinde det skete. Men selv hvis man som by og som mennesker formår at lægge gerningerne bag sig, forestiller jeg mig, at der må lure uforløste spændinger og konflikter under overfladen.

Et forfatterskab opstået af tilfældigheder

Til trods for at jeg i mange år har beskæftiget mig med musik og blandt andet skrevet musik til et underholdningsprogram på DR1, har det aldrig været indlysende, at jeg skulle gå i gang med et forfatterskab. Som uddannet gymnasielærer i dansk og psykologi har min interesse været faglitterær mere end skønlitterær, og jeg har aldrig opfattet mig selv som særlig fantasifuld.

Men livet udviklede sig, og jeg var pludselig uden arbejde. Som højtuddannet humanist i Nordjylland er udsigterne til job utrolig dårlige, og måske var det skæbnens vink med en vognstang til, at der skulle ske noget helt nyt. Og derfor begyndte jeg at skrive på en historie, som egentlig udsprang af min morfars oplevelser under Anden Verdenskrig og af min viden om øen Rømø i Sønderjylland. Øen har været udsat for ødelæggende storme, dødelige oversvømmelser og ulykker med militærfly. Jeg har i flere perioder i mit liv boet i sommerhus på Rømø og kender derfor øen indgående.

Et halvt år senere var Flod en realitet. Bogen blev positivt modtaget, og forlaget indstillede den til BogForums debutantpris og Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris. Derfra var det oplagt at kaste sig over de to følgende bøger, Dæmon og Dødsstriben, der tilsammen skulle fuldføre trilogien om grænseoverskridende kriminalitet mellem Sønderjylland og Tyskland.

Ariadnes Tråd

Ariadnes Tråd er min fjerde roman og første gang, jeg beskæftiger mig med min egen baghave. Området ved bakkerne i Rebild og det enorme Rold Skovområde sætter fantasien i gang. Men også hemmelighederne om Regan Vest, der i mange år lå skjult for omverdenen under bakkernes kridtlag, inspirerer en hvilken som helst krimiforfatter. Et lokalsamfund, der i så mange år har skjult et stort underjordisk anlæg, kan vel også holde på andre, dybe hemmeligheder.

Bogen udspiller sig i et miljø inspireret af det gamle Skørping Sanatorium, der i lokalbefolkningen kaldes Fryseslottet. Sanatoriet var oprindeligt tiltænkt tuberkulosepatienter, men har også fungeret som privathospital. Drabschef Thomas Natland fra Nordjyllands Politi bliver en kold efterårsnat kaldt ud til et drab i en udbrændt ruin. Langs væggene og hen over murbrokkerne løber et rødt stykke garn. Kriminalteknikere finder DNA fra en engelsk kvinde dræbt tyve år tidligere.

Ariadnes Tråd er første bind i en ny serie om et nordjysk efterforskerhold, og romanen undersøger, hvordan skyld, traumer og psykisk sygdom kan vokse sammen til noget, der bliver farligt – netop dér, hvor alle mener, at de kender hinanden bedst.

Boganbefalinger

Jeg har i mange år læst Val McDermids bøger om både makkerparret Hill og Jordan og kriminalinspektør Karen Pirie. Det er især McDermids ligefremme attitude, der fanger mig, og hendes måde at portrættere politifolk som mennesker med problemer, vi andre kan spejle os i.

Når jeg ikke kaster mig over krimier, har jeg en livslang kærlighed til Paul Austers forfatterskab. Især Illusionernes Bog vil stå som en evergreen for mig, men også Brooklyn Dårskab er fantastisk med Austers fremragende sprog og evne til at afdække menneskeskæbner. Det lykkes ham altid at fange mennesker der, hvor livet gør allermest ondt, og så bruge det som katalysator til smukke fortællinger –ofte med happy endings.