Månedens stemme december måned Hella Joof
Månedens stemme december måned Hella Joof

Månedens stemme Hella Joof

Skønne Hella Joof fortæller, hvordan det er at læse bøger som barn og senere genlæse som voksen. 

af

- d. 01. december 2020

Det er vigtigt at læse som barn.

Og heldigvis hev min mor min søster og mig ned på Birkerød hver lørdag, og så lånte vi gode bøger og læste dem i løbet af ugen og afleverede dem tilbage igen næste lørdag.

Vi læste ikke tegneserier hjemme hos os, det måtte vi ikke. Det var i grunden noget mærkeligt snobberi fra min mors side, for der fandtes jo masser af gode, lødige, oplysende begavede tegnerserier allerede dengang i starthalvfjerdserne og især nu er grafic novels i den grad noget, der er værd at beskæftige sig med. Men min mor syntes, at det var noget pjat. Hun kom en gang hjem og fortalte med et hånligt snøft, at hun havde set en buschauffør, som sad og læste et Anders and-blad i sin pause. Så vi læste bøger.

Jeg læste hele skolebiblioteket, inden jeg kom i fjerde og begyndte på voksenlitteratur som alt for ung. Jeg læste Christians Kampmanns Gregersen tetralogi, da jeg var 13-14 år. Det var, indrømmet, måske en anelse for tidligt.

Heldigvis genlæste jeg, da jeg var i tyverne og så gav det hele lidt mere mening. Jeg er glad for, at jeg er vokset op under fastnettelefonen og at der kun var en tv kanal, for jeg brugte al min tid på at læse. Astrid Lindgrens Pippi, Emil fra Lønneberg, Mio min Mio og Brødrene Løvehjerte, Laura Ingalls Wilder mange bøger om livet på prærien og i de store skove, Ole Lund Kirkegård, når jeg skulle grine. Og senere Suzanne Brøgger, Karen Blixen, Hemmingway, Kerstin Ekmans Hændelser ved vand og hendes Ulveskinds trilogi.

Nu læser jeg Stine Pilgårds Meter i sekundet og Alice Munroe og masser af faglitteratur om politik. Og hvert år læser jeg Salomons sang af Toni Morrison. Hun er min absolutte yndlingsforfatter.

Hendes forfatterskab har betydet uendelig meget i forhold til at finde mine ben at stå på som brun i en hvid verden.

Det bedste ved at genlæse bøger i forskellige livsfaser er, at man pludselig opdager, at man identificerer sig med nogle andre karakterer, end man gjorde som ung.

Nu synes man pludselig, at Tyttebærmaja slet ikke er så tosset at høre på.


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner