Anne Mette Kirk
Anne Mette Kirk

Månedens stemme Anne Mette Kirk

Anne Mette Kirk er forfatter. Tidligere journalist, redaktør og vært på TV 2 News, samt kommunikationsrådgiver i Kongehuse†. I 2019 debuterede Anne Mette Kirk med spændingsromanen KNUST, som blev fulgt op med LÅST (2021) og BLÆST (2022). Alle fløj direkte ind på bestsellerlisterne. I sidste uge udkom hendes seneste roman DOBBELTFEJL, som ikke er en del af serien, men helt sin egen.

af

- d. 01. maj 2023

 

Om at skrive:

Jeg må være ærlig. Dobbeltfejl var virkeligt ikke et ønskebarn.

For to år siden var jeg nemlig ved at færdiggøre første udkast af min tredje spændingsroman BLÆST, og derefter skulle jeg direkte i gang med næste bind. Plottet var nogenlunde på plads, det samme var titlen, og jeg var begyndt med min indledende research.

Men en sommeraften blev min plan vendt på hovedet.

Men en sommeraften blev min plan vendt på hovedet.Til et større selskab hos en kær veninde, sidder en gruppe kvinder, som jeg ikke kender og de diskuterer en episode på deres børns skole. De er anspændte og følelsesmæssigt påvirkede, mens de drøfter om episoden var grov mobning, ’drengestreger’ eller et decideret overgreb? Kvinderne var uenige, men de kunne dog samles om, at skolen havde håndteret forløbet ganske amatøragtigt.

Mere hørte jeg ikke. Kvinder sad langt væk fra mig, og snart var deres samtale overdøvet af musik og selskabets øvrige stemmer.

Men det var åbenbart nok.

På vej hjem på cyklen kunne jeg slet ikke styre mine tanker, de kredsede igen og igen, om de brudstykker af en samtale, jeg havde opfanget. Spørgsmålene væltede frem: Skal en 11-årig politianmeldes? Er man overhoved en gerningsmand i den alder? Men hvordan opnås retfærdighed for et offer ellers?

Snart kastede jeg al min arbejdstid på at researche. Jeg opsøgte politiet, børnepsykologer, skoleledere, en sociolog med speciale i forældresamarbejdet, men mest af alt talte jeg med forældre, som har oplevet højspændte konflikter på deres barns skole – samtalerne med dem gjorde arbejdet med Dobbeltfejl endnu mere påtrængende.

I min roman dukker en 14 sekunder lang video op til overfladen. På den optræder tre drenge fra den samme 5. klasse. Men hvad er det præcis, som sker på videoen – og hvad er der gået forud - det er mødrene meget uenige om, og dermed begynder konflikten, som reducerer børn og mænd til statister og får drastiske konsekvenser for alle tre kvinder.

Jeg håber på, at læserne vil mærke, at jeg forsvarer alle tre kvinder med næb og kløer – alle tre handler i bedste tro for at beskytte netop deres barn, men deres betingelsesløse kærlighed slører deres blik, og pludselig står de ansigt til ansigt med den værst tænkelige version af sig selv. Spørgsmålet, som jeg håber på læserne vil stille sig selv undervejs,er ; Hvor langt vil du gå for at beskytte dit barn?

 

Om at læse:

Når det kommer til at være forfatter, så har jeg udelukkende to faste ritualer.

Jeg skal skrive hver dag.

Og næsten endnu vigtigere: Jeg skal læse hver dag.

Jeg næres simpelthen af mine kollegers ord og fortællinger. Nogle bøger læser jeg blot en enkelt gang, mens andre genlæses utallige gange.

Især et forfatterskab har åbenbart ingen udløbsdato i min læsestak, og jeg har ikke længere tal på, hvor mange gange mine fingre har fumlet en af netop denne forfatters bøger ud af min bogreol. Navnet er Tine Høeg.

Da hendes første kortroman i knækprosastil ’Nye rejsende’ udkom, var jeg i begyndelsen af arbejdet med min debutroman KNUST. Begge vores bøger har et gymnasium, som omdrejningspunkt, og jeg var derfor hurtig i boghandleren for at købe mit eksemplar. Jeg blev øjeblikkeligt dybt bevæget af denne Høeg’ske særegne fortælling. Om en ung kvindelig gymnasielærer, der forsøger at finde fodfæste på sit nye job, samtidigt med at hun indleder en affære med en ældre mand, hun møder i toget.

Få ord, men så meget mening. Lettilgængeligt sprog, men alligevel så sofistikeret og inderligt. Korte sætninger strippet for tegnsætning og overflod, og dog så voluminøst og mættet. Så rørende, men alligevel så humoristisk.

I 2020 udkom ’Tour de Chambre,´ hvor forfatteren Asta næsten ufrivilligt hvirvles dybt ned i minderne fra sin kollegietid. Har man selv boet på et kollegium, som jeg, ved man, at Høegs beskrivelse er så præcis, at man sendes hovedkulds tilbage til årene med delekøleskab og flirt på gangene.

Det sidste værk ’SULT’ udkom sidste sommer. Bogen handler om, hvad ufrivillig barnløshed gør ved en kvindekrop – og med Høegs syleskarpe præcision, beskriver hun netop fertilitetsbehandling som ’et angstanfald i slowmotion’. Barskt og smukt, ikke?

Noget af det, jeg beundrer aller mest ved Tine Høegs forfatterskab er, at hun ikke lader sig begrænse. ’SULT’ er for eksempel skrevet i en dagbogsform og har et metaspor kørende, om tilblivelsen af romanen. Sikke et mod af Høeg ikke blot at blive hængende i en opskrift, som utvivlsomt virker.

Personligt kender jeg alt til at skifte genre og turde bevæge sig ud på en tynd og uprøvet vej. Derfor drages jeg ofte mod forfatterskaber, som heller ikke lader sig indkapsle.

For jeg ved, at det eneste vi forfattere kan gøre, er, at følge vores skrivehjerte og fortælle de historier, som presser sig på.

Også selvom de slet ikke er ønskede. Men i højere grad nødvendige.

 


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner