Månedens stemme - Anette og James Price

"Hvis nogen for to år siden havde fortalt os, at vi i dag skulle være i gang med at skrive på vores tredje krimi sammen, havde vi nok ikke troet på dem."

Forlaget var kommet med to stikord: Gastronomi og Bornholm.

Det var forlaget Gutkind, der kom med en opfordring til James om at forsøge sig i “Hygge-krimi-genren”, og efter lidt snakken frem og tilbage over køkkenbordet, blev vi enige om, at det ville være et sjovt projekt at prøve kræfter med som par. Vi er begge skrivende, Anette qua sit mangeårige arbejde med kommunikation, presse og marketing, og James med en lang række kogebøger og artikler. Men skønlitteraturen havde ingen af os prøvet kræfter med, så det var bestemt en spændende, men også ærefrygtindgydende udfordring.

Det med gastronomien var måske ikke så mærkeligt, da James i mere end 17 sæsoner har lavet madprogrammer på DR med sin bror Adam, men at Bornholm også var på listen, kom som en glædelig overraskelse. Familien Price har altid haft et nært forhold til Bornholm, og gennem mange år, havde vi også et sommerhus i Gudhjem. Og dermed var scenen sat for “Det røgede lig” som vores første krimi kom til at hedde.

Som debutanter var vi naturligvis nødt til at finde ud af, hvordan selve skriveprocessen skulle foregå. Skulle vi sidde sammen og skrive, eller skulle vi fordele kapitlerne mellem os? Ingen af delene virkede særlig praktisk. Den første løsning kunne nemt ende med forsinkende diskussioner om formuleringer og med den anden, ville der hele tiden være en, der sad i en venteposition.

Vi besluttede os derfor til at udvikle plot, storyline og persongalleri sammen, og så lade James sætte sig til tasterne, mens Anette rettede til og redigerede. Og den arbejdsfordeling fungerede godt for os.

Da vi havde fået skrevet “Det røgede lig”, var vi klar over, at vi ikke var færdige med vores hovedperson Eva Sonne. Hun måtte videre, og vi var selv spændte på, hvor den næste bog ville føre hende hen. Da hun er billedkunstner besluttede vi os for at sende hende til refugiet San Cataldo på Amalfikysten, hvor danske kunstnere og forskere kan få arbejdsophold.

“Mord og mozzarella” er en selvstændig fortsættelse af “Det røgede lig”, men vi vil da anbefale, at man læser dem i rækkefølge.

Forfatterne anbefaler

Vi er begge to flittige ”læseheste” og har altid gang i en bog eller to, og som regel også bøger på vores ønskeliste, som vi glæder os til at læse. Vi læser ikke altid de samme bøger, hvilket gør det ekstra interessant at fortælle hinanden om den bog, man er lige nu er i gang med – og det er til gensidig inspiration for os begge at høre om, hvad den anden læser og ofte ender det da også med, at vi på hinandens anbefaling tager fat på en bog, som den anden har læst.

Anette:

Jeg har en ret så bred bogsmag og jeg når nok at læse i omegnen af 15-20 bøger om året. Det kan være alt lige fra historiske bøger, krimier, aktuelle politiske bøger, men bestemt også velfortalte skønlitterære bøger. I rækken af bøger, som jeg senest har læst er der tre bøger, som virkelig har gjort indtryk på mig. Den første jeg vil nævne er ”Storm på vej” af journalist Steffen Kretz, som har skrevet den meget tankevækkende og skræmmende bog om USA, hvor han giver et billede af et land i total opløsning og som nærmest er på vej ud over afgrunden. I bogen beskriver han på nuanceret vis bl.a. via interviews med folk fra både de fattigste sociale lag til de ekstremt rige, hvordan USA har forvandlet sig fra at være ”the land of opportunities” til et land, der i dag er baseret på penge og bestikkelse og kun giver mulighed for et værdigt liv til en ganske lille del af befolkningen (1 %) og nærmest lader resten af befolkningen i stikken. Skræmmende og tankevækkende læsning med tanke på den tid, vi befinder os i netop nu.

James:

Jeg lider ofte af dårlig samvittighed over alle de bøger, jeg ikke har fået læst, så jeg forsøger jævnligt at samle op på noget af al den klassiske litteratur, som jeg ikke endnu har fået åbnet.Senest har jeg kastet mig over to af de amerikanske giganter Hemingway og Steinbeck. “Vredens druer” og “Mus og mænd”, som begge tegner levende og hjerteskærende billeder af USA i depressionens tid, hvor den amerikanske drøm virker meget langt væk, og Hemingways “Hvem ringer klokkerne for”, som er beretningen om den unge amerikaner Robert Jordan, der kæmper som frivillig mod Francos fascistiske tropper under den spanske borgerkrig og oplever dilemmaet mellem kærlighed og krig. “Den gamle mand og havet” har jeg også fået genlæst, og det er en fantastisk fortælling om den gamle fisker Santiagos ensomme, bitre kamp med en kæmpe marlin, han får på krogen. Hemingways præcise, enkle fortællestil er fascinerende.

Anette:

Jeg havde længe haft bogen ”11 %” af Maren Uthaug på min liste over must read bøger, og her i starten af året fik jeg den endelig læst. En futurisk og meget sjov og velfortalt bog, hvis omdrejningspunkt er et imaginært samfund, som styres af kvinder og hvor mænd er blevet til ”hanner”, som holdes i fangeskab, og kun bruges til ”avl” og kvindernes ”fornøjelser”. Det var virkelig en underholdende bog, og jeg skal da også snarest i gang med hendes næste bog ”88 %”.

James:

Jeg genlæser ofte bøger, som jeg holder af, og et forfatterskab, der ligger mit hjerte nær er Gustav Wieds. Hans trilogi “Livsens ondskab”, “Knagsted” og “Pastor Sørensen og Co.” er jeg vendt tilbage til mange gange. Wieds replikkunst er vidunderlig og han formår at tegne sine figurer op med få, præcise streger, så de står lyslevende for en, mens man læser, og hans billedsprog og metaforer er virkelig vittige. Og så har jeg for nylig læst “Stygge Krumpen” af Thit Jensen, hvis sprog er voldsomt,fantasifuldt og farverigt. Bogen tegner et spændende billede af det katolske Danmark før reformationen.

Anette:

En sidste bog, som jeg har læst for nylig og som gjorde stort indtryk på mig, er romanen ”De bedste familier” af Kim Blæsbjerg. En virkelig velskrevet bog, som på flotteste vis giver et fint billede af den vestjyske by Lemvig i Danmark i 1950’erne. Den giver både et noget skræmmende indblik i, hvorledes kemivirksomheden Cheminova drev virksomhed på det tidspunkt - med absolut ingen hensyntagen til deres ansattes sikkerhed eller til den store miljøbelastning, som fabrikken forårsagede i området - samtidig med får vi fortællingen om arbejderklassens kamp, det velbjergede borgerskabs magt og ikke mindst begyndelsen til kvindernes kamp for ligestilling i både hjemmene og på arbejdspladsen. Men der flettes også en smuk kærlighedshistorie ind og fortællingen om forskellige familiers liv på det tidspunkt i Danmark. Kan varmt anbefales.

James:

Min sidste anbefaling må være Tom Buk-Swientys “Berlin brænder”, der handler om den sidste tid i det næsten udbombede Berlin i 1945 set gennem danske øjne. Danske korrespondenter og diplomater, som endnu var til stede i byen beretter om den vanvittige tid og Berlinernes kamp for overlevelse