Månedens stemme Anders de la Motte
"Det, der adskiller os fra andre bogædere, er, at vi ikke bare nøjes med at sidde på bagsædet og nyde rejse"
Hvilke forfattere/bøger har inspireret mig?
Alle forfattere er først og fremmest læsere.
Det, der adskiller os fra andre bogædere, er, at vi ikke bare nøjes med at sidde på bagsædet og nyde rejsen, vi har også en ubændig lyst til at køre bilen selv. Det sker indimellem, at man som forfatter får spørgsmål som ”Hvem er din yndlingsforfatter?” eller ”Hvilken bog har inspireret dig mest?” Normalt findes der tre slags svar.
1. DIPLOMATEN. Holder sig til de sikre kort og kendte navne. ”Tjah, jeg er jo præcis som alle andre vokset op med Astrid Lindgren og Maria Gripe. Når det gælder krimier, er Jo Nesbø altid god. (Full disclosure: jeg har lidt af et mancrush på Jo Nesbø), The Big Sleep af Raymond Chandler, eller måske L.A. Confidential af James Ellroy?”
2. OVERTÆNKEREN. Googler, analyserer, vælger, fortryder, bryder sammen, vælger igen. ”Jeg vender altid tilbage til klassikerne. Ingenting, jeg mener absolut ingenting, slår The Great Gatsby. Selv om den nye bog af forfatter X, der er fuldstændig uden tegnsætning, og hvor nogle af bogstaverne er erstattet med tal, er fuldstændig genial.”
3. OG SÅ MIN GRUPPE – der resignerer og indser, at der ikke findes noget enkelt svar. Havde I spurgt mig, da jeg var 6-7år, ville jeg have valgt Gummi-Tarzan. Ikke på grund af selve historien, men fordi min far grinede så meget under højtlæsningen, at han ikke kunne læse den færdig. (Jeg var for resten 19 eller deromkring, før det gik op for mig, at Ole Lund og Søren ikke var den samme Kirkegaard )
Den 10-årige Anders, der hang ud på biblioteket, hvor hans mor arbejdede, ville garanteret have sagt Agatha Christie. Han havde netop da opdaget charmen ved puslespilskrimiernes klare regler. (Og Hercules overskæg. Alle detektiver i puslespilskrimier må have en gimmick.)
Mit 11-årige jeg ville sikkert have fremhævet Sue Townsend og den evigt melankolske Adrian Mole, mens den 14-årige ville have slået fast, at intet, absolut intet, slår Tolkien (nåja, selv om han måske ikke ligefrem var læsevenlig…)
Længere fremme ville jeg med en snart 20-årigs lidt prætentiøse skråsikkerhed have slynget en række klassikere ud; Voltaire, Zola, Poe Kerouac, Steinbeck.
Alle årene på kommunebiblioteket begyndte på den tid at betale sig. Og den største belønning kom snart derefter. Takket være Dantes Guddommelige Komedie lykkedes det mig at imponere det smukke og intelligente Anette nok til, at hun gik med mig på en date (hvorfor vores yngste søn naturligvis hedder Dante til mellemnavn.)
Den 25-åroge politimand ville derimod nok have valgt Leif GW Persson eller Michael Connelly. Og presser I så til slut den mere nutidige krimiforfatter i mig, ville I sikkert få svar som Ian Rankin, Elmore Leonard, Arne Dahl eller hvorfor ikke Danmarks egen Katrine Engberg?
Min pointe er, at som forfatter bliver man inspireret af alt, man har læst, om man er sig det bevidst eller ej. Favoritter og inspirationskilder skifter med alder, livssituation, interesser, ja, selv vejret. Så der kommer desværre ikke et klart svar på spørgsmålet i titlen. Eller for resten: Jo Nesbø.
Anders de la Motte er netop udkommet med sidste og fjerde bog i Skåne-kvartetten.
Køb alle fire til særpris her:
Sensommerjagt
Anders De la Motte - Indbinding: Paperback
En sensommeraften i 1983 forsvinder en femårig dreng fra sit hjem på en gård i Skåne. Selv om hele byen er med til at lede efter ham, bliver han aldrig fundet, og sorgen og uvisheden får hans familie til langsomt at gå i opløsning. Tyve år senere er hans storesøster Veronica leder af en gruppeterapisamtale i Stockholm. En ung mand dukker op og fortæller en historie om en forsvindingssag. Historien... Læs mere
