Kasper Hoffs tankeeksperiment

Her fortæller forfatteren Kasper Hoff mere om sin debut som voksenforfatter, RYGTET OM HENDES DØD. Læs mere om bogen, som forfatteren selv kalder et tankeeksperiment her.

Debut

Rygtet om hendes død

Kasper Hoff - Indbinding: Indbundet

Beate Nielsen er en verdensberømt hjerneforsker. Da hun rammes af en dødelig kræftsygdom, iværksætter hun sit største og mest ambitiøse projekt nogensinde: Hun vil genskabe sin egen hjerne i en computer, så hun kan fortsætte med at eksistere efter sin død. Beates projekt får uoverskuelige og vidtrækkende konsekvenser, ikke mindst for Morten. For hvad stiller man op, når ens mor genopstår som en s... Læs mere

Vores normalpris 249 kr Medlemspris 184 kr

Rygtet om hendes død er min debut som voksenforfatter, men ordet debut snyder lidt, for jeg har levet af at skrive fiktion, siden jeg blev færdig på Dramatikeruddannelsen ved Århus Teater i 2001. Jeg har skrevet dramatik, bl.a. til Danmarks Radio og Det Kongelige Teater, og jeg har skrevet omkring 30 børnebøger. Så det er altså ikke nyt for mig, det med at skrive. Og alligevel føles det sådan. Nervøsiteten, præstationsangsten og glæden ved at udkomme er den samme, som da jeg skrev mit første skuespil og min første børnebog. Det med at gøre noget for første gang, er helt specielt.

Hvad nu hvis?

Nogle mennesker foretrækker realistiske historier, der ikke sprænger rammerne for, hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden. Den slags mennesker har jeg virkelig ondt af. De ved ikke, hvad de går glip af. Jeg har skrevet historier til forskellige medier og forskellige målgrupper, men udgangspunktet er altid det samme: Den fantastiske fortælling. Jeg ser ting omkring mig og fortæller videre på det, jeg ser. Jeg spørger mig selv: Hvad nu hvis? Hvad sker der for eksempel med os mennesker, hvis vi bliver i stand til at genskabe os selv digitalt, som det sker i ”Rygtet om Hendes Død”? Det er et tankeeksperiment, næsten science fiction, men det handler om følelser, som vi alle sammen kender: Frygten for at dø og den deraf følgende ambition om at skabe noget, der rækker ud over vores egen levetid og efterlader et spor af os i fremtiden i form af børn eller bedrifter, der vil blive husket. Og den handler om kærligheden, som burde være ren og let, men aldrig er det, fordi den går hånd i hånd med frygten for at miste. Det er vigtigt at huske, at lige meget om en historie foregår i oldtiden eller fremtiden eller en opdigtet verden eller det ydre rum, så handler den om os, lige nu.

Inspiration på kirkegården

Rygtet om hendes død handler om kunstig intelligens. Det er et stort emne, der kommer til at ændre vores fremtid radikalt. Det er også et meget teknisk emne, men selv er jeg ikke særlig interesseret i den tekniske side af sagen. Jeg ved ikke ret meget om teknikken bag. Jeg er mere interesseret i, hvordan det vil påvirke os, at vi snart skal til at udvide vores idé om, hvad det vil sige at være menneske. Det synes jeg er helt vildt spændende.

Idéen til romanen opstod i to faser. Kimen blev lagt, da jeg i 2013 skrev en moderniseret udgave af Mary Shelleys Frankenstein til Det Kongelige Teater. I min udgave skabte videnskabsmanden Frankenstein ikke sit monster af lemmer, han havde stjålet fra lig på kirkegårde, men ved hjælp af genetik i et moderne laboratorium. Historien var god nok, men jo mere jeg tænkte over det efterfølgende, jo mere begyndte jeg at tro, at det næste store ryk i menneskets evolution vil komme, ikke i kraft af den genetiske, men i kraft af den digitale udvikling. Jeg fik lyst til at skrive noget om emnet, men jeg vidste ikke hvad.

Et års tid senere besøgte jeg min fars grav på Hellerup Kirkegård. Jeg tror ikke på Gud eller på et liv efter døden, men jeg kan godt lide at smutte forbi kirkegården og snakke med ham indimellem, og det fik mig til at tænke på, hvor praktisk det ville være, hvis han kunne svare mig. Hvis der var en skærm eller en højtaler indbygget i gravstenen, så jeg kunne kommunikere med ham. Det ville selvfølgelig kræve, at han inden sin død havde indspillet en række standardsvar, ligesom Siri på mine ungers iPads, så i min fars tilfælde var det for sent, men idéen var god nok. Det kunne sagtens fungere. Og pludselig var idéen til romanen der. Jeg begyndte at skrive, men ændrede hurtigt ”gravsten med højtaler” til ”urne med højtaler”, for at hele romanen ikke skulle foregå på en kirkegård. Det var simpelthen mere praktisk med en mobil enhed.

Nu er bogen færdig, og jeg er meget glad for den og stolt af den, selv om den kunne være blevet bedre. Det kan de altid, historierne. Jeg er p.t. opmærksom på tre fejl, som ikke blev fanget i korrekturen, og de irriterer mig grænseløst, men det er der heller ikke noget at gøre ved. Nu må historien ud i verden, og det er i sidste øjeblik, for fremtiden kommer buldrende med 3000 km/t, og snart har virkeligheden overhalet fiktionen.

Jeg tror på min idé, og min eneste store fortrydelse er, at jeg valgte at blive forfatter og ikke iværksætter. Jeg kunne have tjent milliarder, hvis jeg i stedet for at skrive en bog havde udviklet et integreret video/højtaler system til gravsten. Nu er der en anden, der stjæler idéen og scorer gevinsten, og jeg må nøjes med de håndører, man tjener som forfatter, og – hvis jeg er heldig – et klap på skulderen. Men den er også vigtigere end ussel mammon, anerkendelsen. Hvis du ikke tror mig, så læs bogen.