Sommermørke er den svenske krimidebut, du ikke må snyde dig selv for.

Anmelderne i Sverige kunne dårligt få armene ned over Stina Jacksons første bog, som også er blevet kåret som årets svenske krimi 2018.

Debutanten Stina Jackson vandt prisen foran etablerede navne som Håkan Nesser og Carin Gerhardsen. Sommermørke, som hendes krimi hedder, indfanger på mesterlige vis den krybende uhygge og de skygger, der hjemsøger midnatssolens land i Nordsverige.

Den svenske forfatter er bosat i USA, og det er netop den afstand, som hun mener, har skærpet hendes blik for skønheden og uhyggen i naturen i hendes barndoms Nordsverige.

”Jeg plejer at sige, at hjemve var mit brændstof, da jeg skrev Sommermørke. Det blev et voksende behov, ja nærmest en besættelse for mig, at skrive mig hjem.”, fortæller forfatteren.

Den svenske identitet er tydelig i krimien Sommermørke, og for en dansker kan miljøet og naturen være fascinerende at læse om, men samtidig også lidt svært at begribe.

Krimi med naturen som karakter

Krimien er en anderledes spændingsroman, hvor hovedpersonen hverken er fra politiet, privatopdager eller en journalist på jagt efter en god historie. Det er i stedet naturen, der spiller en afgørende rolle, og indhyller scenerne i den helt særlige stemning i handlingens nordsvenske udkantssamfund, hvor dagene er lyse døgnet rundt om sommeren.

Mørket finder man derimod i romanens hovedpersoner. I Sommermørke følger man to handlingsspor, som udspiller sig parallelt i bogen.

Der er faren Lelle, der med midnatssolen lavt hængende på himlen kører rundt hver nat på landevej 95. Han leder efter sin forsvundne teenagedatter, hvilket han har gjort i tre år.

Det andet spor, man følger, er teenageren Meja, som ankommer til byen med hendes mor. De flytter ind hos en ældre mand, som Mejas mor har mødt på nettet.

Meja kæmper med at falde til, mens Lelle kæmper med savnet. Og så forsvinder der endnu en ung pige.