Om forfatterne
Natasha Swerdloff er psykoterapeut, coach og underviser med næsten 30 års erfaring inden for mental sundhed. Siden 1996 har hun arbejdet selvstændigt med coaching, kommunikation og personlig udvikling og har undervist og holdt foredrag i både Danmark, USA, Sydamerika og flere europæiske lande. Hun er grundlægger af The Principles Institute og 3P-Skolen og har i mange år arbejdet med at udbrede forståelsen af De Tre Principper. Sammen med psykologen
Dr. Dicken Bettinger har hun tidligere skrevet bogen
Vejen Hjem.
Mette Bender er journalist, forfatter og bogudvikler med egen virksomhed siden 2001. Hun er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har tidligere arbejdet som privatpraktiserende fysioterapeut. Gennem årene har hun været medforfatter på en lang række fagbøger og biografier om blandt andet sundhed, psykologi og personlig udvikling. Derudover hjælper hun forfattere med alt fra idéudvikling og struktur til redigering og ghostwriting.
Sammen står Natasha Swerdloff og Mette Bender bag bogen
De 3 principper, hvor de formidler forståelsen af De Tre Principper og deres betydning for menneskers trivsel og mentale velbefindende. Find bogen her:
Vores normalpris
300 kr
Medlemspris
213 kr
Q&A med forfatterne bag bogen De 3 principper
Hvad vil det sige, at vores oplevelse skabes indefra?
Det vil sige, at vores oplevelse og følelser i øjeblikket ikke kommer direkte fra det, der sker omkring os, men fra de tanker, der er levende i os lige nu. Derfor kan den samme situation føles helt forskellig på forskellige tidspunkter.
Når dit morgentog holder stille på sporene og forsinker dig, kan du den ene dag koge indvendigt og tænke: ‘Jeg kommer for sent. Det her ødelægger hele min dag.’ En anden dag hører du lydbog på din telefon og tager det roligt. Situationen er den samme, men din oplevelse skifter med dine tanker om den.
Det, der føltes tungt og uoverskueligt i går, kan i dag virke let og ligetil. Og omvendt. Uden at noget i det ydre er skiftet. Når vi ved det, behøver vi ikke at kæmpe så hårdt for at få styr på det ydre for at få det bedre. Vi kan vente, til sindet falder til ro. Tanker og følelser vil altid skifte. Sådan er det at være menneske. Men skal vi handle på noget, mærker vi det klarest, når sindet er i ro.
Skal jeg lære teknikker for at få ro, eller kommer den af sig selv?
Det kan se ud, som om vi har brug for teknikker, når vi føler os urolige eller stressede. Mange metoder lover, at vi får ro, hvis bare vi lærer at ændre på vores tanker eller trække vejret på en bestemt måde. Vi kan for eksempel tro, at vi må tænke positivt for at slippe af med ubehagelige tanker og følelser. Eller vi kan tro, at vi må analysere vores oplevelse af konflikt eller stress for at få styr på ubehaget.
Men den ro, vi længes efter, er indeni. Vi behøver ikke at gribe ind eller forsøge at kontrollere ubehaget. Tværtimod er det, når vi holder op med at jage løsninger i tankerne og bare accepterer, at der lige nu er uro, at roen kan træde frem. Som vand, der bliver klart af sig selv, når vi stopper med at røre i grumset på bunden af koppen.
Du må selvfølgelig gerne bruge teknikker eller øvelser. Hjælper et eller andet, er det fint. Det vigtige er efter min mening at vide, at det ikke er teknikken, der skaber roen. Roen er der allerede, og vi er ikke afhængige af at gøre noget for at finde den. Den viser sig, når vi holder op med at forstyrre den.
Jeg føler mig forkert. Er der noget galt med mig?
At føle sig forkert er en midlertidig oplevelse i tankesporet. Det kan se ud, som om der er noget galt med os, når vi har det svært. Når mørke og selvkritiske tanker fylder os med tvivl, kan vi føle, at vi ikke er, som vi skal være. Også den oplevelse er skabt af tanker. Bag de skiftende tanker og følelser er vi, som vi skal være. Også når vi føler os triste, angste eller tomme.
Vi kan forestille os en ung pige, der sidder alene på sit kollegieværelse med svære tanker og en følelse af ensomhed. Hun kan tro, at der er noget galt med hende. De andre har det godt og snakker og griner sammen ude i det fælles køkken, kan hun høre. Hun konkluderer, at hun er forkert, fordi hun ikke kan finde ud af at være med.
Passer det? Er pigen forkert? Nej, selvfølgelig ikke. Den eneste konklusion er, at hun lige nu oplever at være udenfor. Hun oplever ikke at slå til. Måske har pigen tendens til tanker af den type. Hendes intellekt har måske for vane at hæfte sig ved tegn på, at andre ikke har lyst til at være sammen med hende. Men indimellem glemmer hun det. Indimellem har hun rare stunder og føler sig glad. Indtil hun igen tænker på, at ingen nok kan lide hende.
Oplevelsen af forkerthed er der kun sammen med tanker om forkerthed, og tanker er flygtige, selvom de kan være klæbrige. Vores tanker er ikke os. De er gamle vaner i nye klæder, som fylder mindre, hvis vi ikke lytter så opmærksomt og tager dem så alvorligt. At opdage, at vores tanker og følelser ikke definerer os, gør dem lettere at bære. De vil ændre sig, for tanker og følelser er altid i bevægelse. Vi kan føle os forkerte eller ulykkelige, men behøver ikke at tro på oplevelsen.
Hvordan adskiller denne forståelse sig fra terapeutiske og psykologiske metoder?
Mange psykologiske og terapeutiske tilgange handler om at ændre på vores tanker eller arbejde med vores følelser. Vi lærer øvelser eller strategier, som skal hjælpe os med at håndtere det svære, vi oplever. Det kan være nyttigt, men bygger på ideen om, at vi skal ændre på noget for at få det bedre. At vi skal arbejde med os selv og vores fortid for at få det godt.
Forståelsen i denne bog peger i en anden retning. Her handler det ikke om at reparere eller ændre på os selv, men bare om at se, at oplevelsen af livet bliver skabt indefra. Opdager vi det, sker de positive forandringer af sig selv. At forstå, hvordan sindet fungerer, svarer til at kende en bils gear og funktioner frem for at humpe af sted på motorvejen i første gear uden at kunne slå vinduesviskere og varmeblæser fra i solskin.
Forestil dig, at du ligger vågen om natten og ikke kan falde i søvn. En terapeutisk tilgang kan være afspændingsøvelser eller diverse teknikker til at ‘slukke’ for tankerne. Det kan virke, men kræver, at du gør noget aktivt. Du må lave om på noget for at finde ro. Du kan også tale med en psykolog om ubehagelige oplevelser, du har haft, og som din hjerne beskæftiger sig med, når du ligger vågen. Igen ligger det mellem linjerne, at noget er forkert, som det er.
Med denne forståelse er det nok at opdage, at uro og tanker i sig selv er midlertidige og ikke behøver at blive taget alvorligt. Intet ved os er forkert. Tanker vil altid komme, og vi vil indimellem fortabe os i dem, men vi kan altid vågne op og se dem for, hvad de er. Elektriske energistrømme, der skaber billeder og oplevelser i hjernen.
Med den forståelse ser vi tydeligere, at sindet før eller siden falder til ro af sig selv. Når vi forstår, at tanker kommer og går, men ikke definerer os, kan vi give slip på at forsøge at kontrollere dem. Det er ikke en teknik. Det er et nyt perspektiv, der ændrer måden, vi ser os selv og livet på.
Hvis tanker ikke er virkelighed, hvorfor føles de så virkelige?
Tanker føles virkelige, fordi de kommer med følelser og kropslige fornemmelser. Når en tanke dukker op, får den farve, form og følelse og fremstår virkelig. Vi kan blive bange for noget, som slet ikke sker lige nu, alene fordi vi tænker på det. Det er den rene magi!
Hvis du for eksempel vågner midt om natten og hører en lyd ude fra køkkenet, kan tanken ‘Der er en indbrudstyv i huset’ føles så virkelig, at frygten fylder kroppen, og pulsen stiger. Et øjeblik senere forstår du, at det bare var køleskabet, der larmende slog fra. Følelser og krop falder til ro. Situationen udenfor er uændret. Men din oplevelse skiftede fra frygt til lettelse i samme øjeblik, tankerne skiftede.
Vores bevidsthed er det rum, tankerne bliver til oplevelser i. Det kan være svært at skelne mellem, hvad der sker uden for os og inde i os, for tankernes virkelighed er den eneste, vi kender. Men tanker og følelser er flygtige, og det er vores oplevelse også.
Tanker fordamper altid igen, og sådan ved vi, at de ikke er virkelighed, men en fortolkning af den. Tænker du på stolen i stuen, bliver den virkelig i din bevidsthed. Når tanken om stolen forsvinder, forsvinder den ud af dit bevidsthedsrum, men de fleste vil som jeg mene, at den stadig er der.
Hvordan kan jeg vide, om jeg skal tro på mine tanker?
Tanker kan tage form af analyser, bekymringer, forestillinger, regler og gamle vaner. De kan larme så meget, at vi glemmer, at der i os findes en intuitiv intelligens, der kan vejlede med en mere autentisk stemme.
Forestil dig måske, at du søger et nyt job. Tankerne kan myldre: ‘Hvad nu, hvis de ikke synes, jeg er dygtig nok?’ ‘Tænk, hvis jeg ikke får stillingen?’ ‘Hvad, hvis jeg får det og fortryder?’ Tankerne og oplevelsen skifter mellem frygt, håb og usikkerhed. Måske dukker en stille klarhed også af og til op. En rolig fornemmelse af, hvad der er rigtigt for dig. Den kommer uden argumenter og overvejelser og ofte med en overraskende sikkerhed: ‘Det her vil jeg.’ Eller: ‘Det her vil jeg ikke.’
Den rolige fornemmelse larmer ikke, men når støjen fra tankerne lægger sig, står den så klart frem, at du ikke er i tvivl. Den er fri for lange forklaringer, og vi kan opleve dens guidning som en rolig, sommetider kropslig viden om, hvad der giver mening. At kende forskellen på denne indre visdom og de larmende omskiftelige tanker er guld værd. Så kender vi de to spor i sindet.
Mens tanker hele tiden skifter og kan pege i mange retninger, er den indre fornemmelse fra sindets andet spor stabil. Den forsøger ikke at overbevise dig. Den dukker bare op. Måske hører vi den ikke med det samme. Nogle gange må vi vente på, at overtænkningen lægger sig. Men jo bedre vi lærer den indre guide at kende, desto mere naturligt bliver det at vente med at tage beslutninger, til den taler klart. Indtil da er det ofte bedst bare at ride stormen af.
Hvem er vi bag vores tanker og følelser?
Vi kan let tro, at vi er summen af vores tanker og følelser. Det er måske, hvad vores forældre og lærere har troet om tilværelsen og videregivet til os. Desuden er den tankeskabte oplevelse så overbevisende, at vi sjældent finder grund til at overveje, om den er sand eller ej.
Når tankerne er mørke, kan vi føle os som formørkede mennesker. Når de er lette, føler vi os frie. Tanker og følelser ændrer sig hele tiden, men det gør vi som mennesker er ikke i vores design og i vores kerne. Ved siden af eller bag ved alle de skiftende oplevelser af os selv og verden findes et spor eller et sted, der ikke ændrer sig.
Her bor en ro, en bevidsthed, en livskraft, som aldrig forlader os, for den er vores essens. Den er ikke vores personlighed, identitet eller historie. Den er det, der hele tiden har været der. Det er den del af os, som iagttager, oplever og aldrig går i stykker. Det er som at være i biografen. Mens filmen kører, er vi opslugte af handlingen. Vi græder, griner eller bliver bange. Men bagved er lærredet. Uanset hvor dramatisk filmen er, bliver lærredet aldrig anfægtet. Det er den stille baggrund, oplevelsen udspiller sig på.
Vores normalpris
300 kr
Medlemspris
213 kr