Q&A med Julie Hastrup om bogen Vildskud

1. Hvilke temaer beskæftiger du dig med i ’Vildskud’?

Hovedtemaerne i ’Vildskud’ er sorg, hævnlyst og trangen til selvtægt. I bogen oplever en række karakterer et voldsomt tab – at miste en kær - på vidt forskellige måder. Men de kæmper alle med sorgen og med behovet for at placere et ansvar. Og kan man overhovedet drage nogen til ansvar medmindre de har gjort noget forsætligt? De fleste mennesker kender til følelsen af hævnlyst i korte momenter, men hvad nu hvis man gik hele vejen og hævnede den. man mistede – udlevede øje for øje, tand for tand?

2. Hvor kommer inspirationen fra til det?

Inspirationen til ’Vildskud’ opstod da min egen søn helt umotiveret blev overfaldet for 3 ½ år siden på Nørreport Station, hvor han var på vej til fodbold en almindelig onsdag aften ved spisetid. Fysisk slap han nådigt fordi en række forbipasserende greb ind og stoppede overfaldet, men psykisk tog det flere måneder for ham - og os - at komme sig igen. Men det chok og raseri jeg blev overmandet af, da jeg fik beskeden om overfaldet, var så voldsomt, at jeg vidste, at jeg måtte skrive om det, når det var kommet lidt på afstand. For min første tanke var faktisk, at jeg ville finde overfaldsmændene og slå dem ihjel, og den tanke, som hurtigt forsvandt, chokerede mig. Heldigvis har jeg som forfatter denne skriveventil, hvor jeg kan bearbejde sådan nogle ting.

3. Hvilke karakterer skal vi især holde øje med denne gang – er der en af dem, der har været sværere/lettere at skrive end de andre? 

Som altid er mit galleri af bi-karakterer rigt og levende og jeg har faktisk nydt at skrive om dem alle, men Johanna, som mister sin lille datter, står mig måske særligt nær. Når det er sagt, er jeg vild med karakterenes vinkler på sorg og hævn.

4. Nu er det ottende gang, du udkommer – vænner man sig nogensinde til det?

Ja, det er min 8. bogbaby på 11 år, og selvom jeg nu er en garvet forfatter, så er det altid med en vis indre bæven, at man sender sin baby ud i verden. Den er jo skrevet med hjerteblod, og derfor er det så vigtigt for mig, at folk kan lide den. Nej, mere end det. Er vilde med den.

5. Hvordan er det at have ”levet med” sine karakterer i så mange år?

Parløbet med Rebekka Holm er dejligt, og jeg nyder stadig at tilbringe så meget tid med hende, hvilket jo bekræfter mig i, at det rent faktisk lykkedes mig at gøre hende og personerne omkring hende langtidsholdbare, hvilket var mit definerede mål helt fra starten. Jeg er ikke færdig med hende, slet ikke, og jeg glæder mig til alt det, vi fortsat skal sammen.

6. Og .. hvordan er det at udkomme midt i en coronatid?

Det er en smule skræmmende … hvis jeg skal være ærlig. Men jeg synes at jeg og mit forlag har diskuteret situationen grundigt og valgt nogle gode strategier og så håber jeg bare at alle læsernesidder klar som de jo gudskelov plejer, og har lyst til at kaste sig over Vildskud for jeg garanterer at det er en helt utrolig tankevækkende og skræmmende krimi, jeg har skrevet.

Har du endnu ikke købt bogen - så skynd dig :)