Rækkefølge Jo Nesbø
Rækkefølge Jo Nesbø

Rækkefølgen på Jo Nesbøs bøger

Jo Nesbø har gennem tiderne skrevet mange bøger - blandt andet serien om Harry Hole, men også bøger der går ud over denne serie. Da Jo Nesbøs forfatterskab efterhånden er meget omfattende, har vi her lavet en liste, så du hurtigt kan danne dig et overblik over rækkefølgen i Harry Hole serien og de andre bøger af Jo Nesbø.

af

- d. 03. oktober 2025

Jo Nesbø er særlig kendt for sin krimiserie om detektiven Harry Hole. Derfor har vi lavet en liste over Jo Nesbø bøger, således, at du nemt kan skabe dig et overblik.

Glæd dig til d. 8. oktober, hvor 14. bind i Harry Hole serien udkommer. Forudbestil Nådeskud allerede nu, så du kan læse med fra udgivelsesdagen.
 
Den norske forfatter Jo Nesbø har gennem flere årtier været blandt verdens mest læste spændingsforfattere. Han fik sit store gennembrud med serien om kriminalefterforskeren Harry Hole, der begyndte med Flagermusmanden i 1997. Siden er serien blevet et internationalt fænomen, og Harry Hole regnes i dag blandt krimilitteraturens mest ikoniske hovedpersoner.
 
Før Jo Nesbø blev forfatter, havde han en usædvanlig karriere. Han er uddannet civiløkonom fra Handelshøyskolen i Bergen og arbejdede som finansanalytiker, samtidig med at han var forsanger og sangskriver i det norske rockband Di Derre. Før det var han et stort fodboldtalent, men en alvorlig knæskade satte en stopper for drømmen om en professionel fodboldkarriere.
 
Idéen til debutromanen opstod under en rejse til Australien, hvor han begyndte at skrive Flagermusmanden. Romanen blev udgivet i 1997 og modtog både Rivertonprisen og Glasnøglen som årets bedste kriminalroman. Debuten blev samtidig starten på en af de mest succesfulde krimiserier i moderne nordisk litteratur.
 
Jo Nesbøs bøger er kendt for deres komplekse mysterier, overraskende plotdrejninger og psykologiske dybde. Gennem Harry Hole-serien har han skabt en hovedperson, der både kæmper med sine egne dæmoner og jagten på nogle af Norges mest brutale forbrydere.
 
Ud over Harry Hole-serien har Jo Nesbø skrevet en række populære spændingsromaner, blandt andet Headhunterne, Kongeriget, Jalousimanden, Blod på sneen og Midnatssol. Han står også bag den populære børnebogsserie om Doktor Proktor, som har givet ham et bredt publikum på tværs af generationer.
 
Jo Nesbøs forfatterskab udkommer i dag på mere end 50 sprog, og hans bøger har solgt over 60 millioner eksemplarer verden over, heraf mere end to millioner i Danmark. Han bliver ofte fremhævet som en af Skandinaviens mest betydningsfulde krimiforfattere og har modtaget en lang række litterære priser for sit arbejde.
Selv efter mere end 25 år som forfatter fortsætter Jo Nesbø med at udvikle spændingsgenren og udgive romaner, der begejstrer både kritikere og læsere verden over.
 
 
 

Rækkefølgen på Harry Hole serien

  1. Flagermusmanden (2000)
  2. Kakerlakkerne (2001)
  3. Rødhals (2001)
  4. Sorgenfri (2004)
  5. Marekors (2005)
  6. Frelseren (2006)
  7. Snemanden (2007)
  8. Panserhjerte (2009)
  9. Genfærd (2011)
  10. Politi (2013)
  11. Tørst (2017)
  12. Kniv (2019)
  13. Blodmånen (2022)
  14. Nådeskud (2026)

Flagermusmanden - 1. bog

Udkom i 2000

En ung, norsk kvinde findes myrdet i Australien. Den norske kriminalbetjent Harry Hole sendes til Australien for at bistå i opklaringen. Han bliver mødt af kriminalbetjenten Andrew Kensington i lufthavnen. Andrew har en ligeså broget fortid som Harry. Sammen bevæger de sig rundt efter morderen i Sydneys red light distict, King’s Cross.

 

Kakerlakkerne - 2. bog

Udkom i 2001

I Kakerlakkerne sendes Harry Hole til Bangkok, hvor den norske ambassadør er fundet myrdet på et bordel. Han havde tætte forbindelser til statsministeren. I Oslo lægges en plan for, hvordan man undgår en skandale. Harry Hole må opklare sagen meget diskret, men det går hurtigt op for ham, at sagen handler om mere end et mord.

 

Rødhals - 3. bog

Udkom i 2001

Rødhals er tredje bog i serien om Harry Hole, hvor han sættes til at efterforske en sag om sjældne våben, som fører til det nynazistiske miljø. Samtidig fortælles historien om kammeratskab og bedrag blandt frontkæmperne i 1944. Langsomt afsløres historien bid for bid.

 

Sorgenfri - 4. bog

Udkom i 2004

En bankdirektør får 25 sekunder til at tømme hæveautomaten for kontanter, men da han bruger 31 sekunder, viser bankrøveren seks fingre til overvågningskameraet og skyder en kvinde. Harry Hole vågner i sin lejlighed, men kan intet huske fra de sidste 12 timer. Alt han husker er, at han har været til middag hos en gammel flamme, Anna. Han sættes sammen med Beate Lønn på sagen om bankrøveren. Den eneste, der kan hjælpe politiet, er sigøjneren Raskol. 

 

Marekors - 5. bog

Udkom i 2005

En hedebølge lægger sig over Oslo, da en kvinde findes dræbt i sin lejlighed. Hun mangler en finger. Harry Hole har fået en sidste chance og må bevise, at han kan håndtere sine drikkevaner, temperament og personlige hævnmotiver. Harry Hole kigger nærmere på sagen, da endnu en kvinde meldes savnet, og en af hendes fingre dukker op hos politiet. Noget tyder på, at morderen ikke er færdig med at dræbe.

 

Frelseren - 6. bog

Udkom i 2006

Tolv år efter en 14-årig pige er blevet voldtaget, på en Frelsens Hær sommerlejr, henrettes en soldat i Frelsens Hær under en julekoncert. Den mulige drabsmand er blevet fotograferet. Identifikationseksperten Beate Lønn forvirres, da ansigtet på den formodede gerningsmand ændrer sig for hvert billede. Harry Hole indleder en jagt på den ansigtsløse gerningsmand. En gerningsmand, som kun lige er begyndt.

 

Snemanden - 7. bog

Udkom i 2007

Syvende bind i serien om Harry Hole, Snemanden, blev i 2017 filmatiseret. Den første sne er faldet i Oslo og Birte Becker roser sin mand og søn for den snemand, de har lavet i haven. Men de har ikke lavet nogen snemand. Da de kigger ud på snemanden, ser de, at den vender ind mod huset, og de sorte øjne stirrer direkte ind på dem. Harry Hole modtager et anonymt brev underskrevet Snemanden. Det bliver starten på en sag, som leder tilbage til gamle forsvindingssager, hvor gifte kvinder forsvinder, samme dag, som den første sne falder. 

 

Panserhjerte - 8. bog

Udkom i 2009

To kvinder findes dræbt druknet i deres eget blog og med mystiske stiksår i munden. Politiet står uden spor, så en kvindelig detektiv sendes til Hong Kong, for at finde Harry Hole, som skadet og traumatiseret har forladt landet. Hun finder ham på et herberg, hvor han doper sig og gemmer sig for den kinesiske mafia. Han har inden grund til at vende tilbage til Oslo, før hun fortæller ham, at hans gæld er betalt, og hans far ligger for døden. Et medlem af nationalforeningen findes i et udendørsbassin med hovedet rykket løs fra kroppen. Harry forbydes at arbejde på sagen. Han vil heller ikke. Alligevel vækkes hans interesse modvilligt.

 

Genfærd - 9. bog

Udkom i 2011

Harry Hole vender tilbage til Oslo efter tre år i Asien. Han vil se nærmere på en sag om en ung mand, som er dømt for drab i en narkosag. Den dømte er Rakels søn, Oleg. Det ser ikke ud til, at Harry lykkedes med sin sag. Til sidst holdes han kun sammen af vilje og gaffertape.  

 

Politi - 10. Bog

Udkom i 2013 

En mand ligger i koma, og ingen ved, om han nogensinde vil vågne igen. Han er døgnovervåget af politiet, som vil snakke med ham. Hvad er der sket, og hvorfor er politiet så interesseret i ham? En politimand findes dræbt på samme sted, hvor et mord blev begået. En sag han var ved at opklare. Datoen er den samme. Et skræmmende mønster viser sig, da det samme sker for to andre politimænd. Beate og Gunnar samler en uofficiel gruppe, som skal løse sagen, men de savner én. Harry Hole.

 

Tørst - 11. Bog

Udkom i 2017

Tørst vender vi tilbage til Harry Hole, der nu er underviser ved Politiskolen. Da vi møder ham, har Harry Hole levet et fredeligt liv sammen med Rakel de sidste tre år, og han har intet ønske om at vende tilbage til den verden, som næsten tog alt fra ham.

En kvinde bliver fundet i sin lejlighed, myrdet og drænet for blod. Hun har bidemærker på halsen, så både politiets ledelse og medierne presser hårdt på efter en hurtig opklaring på det bestialske mord. Men hos politiet ved de godt, at der er en enkelt mand, der er opgaven voksen og ville kunne opklare mordet: Harry Hole. Det går op for en betænkende Hole, at han er nødt til at sætte alt andet til side, så han kan fange morderen, som det ikke er lykkedes ham at fange.

 
Her fortæller Jo Nesbø om hvordan ideerne til Tørst blev til:
 
Credit to Vintage Books
 
 

Kniv – 12. bog

Udkom juni 2019

Harry Hole har ramt bunden: han er blevet smidt ud af Rakel og begyndt at drikke igen. Han vågner efter en bytur med store huller i hukommelsen. Han er smurt ind i blod. Det er ikke hans eget. En jagt på en livsfarlig fjende fra fortiden sættes i gang. Harry Hole står nu overfor sit livs værste mareridt.

 

Blodmånen – 13. bog

Udkom november 2022

Harry Hole har søgt til Los Angeles for at drikke sig ihjel, men da en mistænkt tilbyder ham en million dollar for at rense sit navn i en sag om to forsvundne kvinder, vender han tilbage til Oslo. Sammen med et usædvanligt hold af allierede har Harry kun ti dage til at opklare sagen. Jagten på sandheden udvikler sig hurtigt til et kapløb mod tiden, hvor intet er, som det ser ud.

 
 

Nådeskud – 14. bog

Udkommer oktober 2026

Harry Hole har forladt politiet og forsøger at skabe sig et nyt liv. Men da en kvinde findes brutalt myrdet og iscenesat som en scene fra en berømt film, bliver den unge drabsefterforsker Oleg Fauke nødt til at bede Harry om hjælp. Modvilligt trækkes Harry tilbage til Oslo Politi og ind i en efterforskning, hvor en udspekuleret morder hele tiden synes at være ét skridt foran.

 
 

Andre Krimier af Jo Nesbø

 

Minnesota

Udkom i 2025

Når reglerne står i vejen for retfærdighed, går Bob Oz sin egen vej. Han har ikke charme, penge eller held – men han har viljen til aldrig at give op. Minnesota er en hårdkogt krimi om en kompromisløs efterforsker, der trodser sin suspendering og dykker ned i en brutal sag om mord, våbenhandel og dæmoner fra fortiden. Da våbensmugleren Marco Dante bliver forsøgt myrdet, ignorerer Bob advarslerne – for noget ved sagen minder ham om det eneste, han ikke kan slippe: det, han helst vil glemme. Med nervepirrende tempo, mørk humor og et samfund på kanten leverer Minnesota alt, hvad fans af Jo Nesbø elsker. Perfekt til læsere af hårdkogt nordic noir og amerikansk krimifortælling med kant.

 

Kongeriget

Udkom i 2020 

Kongeriget af Jo Nesbø er en mørk og mægtig krimi med et eksplosivt plot. I en lille norsk bygd på fjeldet lever Roy, der er mekaniker, et simpelt liv, men da hans lillebror, forretningsmanden Carl, vender hjem med en ny kone og store armbevægelser, forstyrres freden. Carl ønsker at opføre et stort hotel for at skabe nyt liv i den lille by, men snart kommer en dyb hemmelighed fra brødrenes barndom i vejen. Roy har altid holdt hånden over Carl, men måske er lillebroren denne gang gået så meget over stregen, at Roy ikke længere kan beskytte sin bror?

 

Kongen af Os

Udkom i 2024

Brødrene Carl og Roy Opgard har for så vidt haft succes i livet. Så meget succes, som man nu kan have i en lille bygd som Os. Carl er direktør for byens flotte spahotel, mens Roy driver benzintanken og har en plan klar til en forlystelsespark med en gigantisk rutsjebane. Men da det ser ud til, at den nye rigsvej vil blive anlagt udenfor bygden, må noget gøres, selv om det kræver beskidte metoder. Heldigvis har brødrene erfaring med den slags.  

Kongen af Os tager os med til en bygd i krise og fortæller historien om to brødre, der er i fare for at miste alt, hvad de har kæmpet for. Kongen af Os er en selvstændig fortsættelse til Kongeriget.

 

Jalousimanden

Udkom i 2021

Jalousimanden og andre fortællinger er en novellesamling, som kredser om de stærkeste menneskelige følelser. På klassisk Nesbø-vis møder vi det potentielt dødelige resultat af jalousi, begær og utroskab.

 

Macbeth

Udkom i 2018

Macbeth er skrevet som en nyfortolkning af Shakespeares Macbeth. Jo Nesbø fortæller, at han skulle finde en stor portion mod, før beslutningen blev taget, da han føler, det er et stort pres at skulle omskrive en af tidens største forfattere. Shakespeares Macbeth handler om kampen om den skotske kongetrone, mens Jo Nesbø har omskrevet den til at foregå i 1970’erne og omhandle kampen om politimesterstolen.

 

Credit to the publisher dead good

Blod på sneen

Udkom i 2015 - Under pseudonymet Tom Johansen

Når man lever af at slå folk ihjel, er det ikke let at komme tæt på andre. Olav er ensom og lejemorder, da han endelig møder sin drømmekvinde. Men der er et problem. Hun er chefens kone, og han er hyret til at slå hende ihjel.

 

Midnatssol

Udkom i 2015

Midnatssol er en thriller, kærlighedshistorie og en fortælling om stærk tro. Jon Hansen stiger af bussen en sommernat, han er på flugt fra mafiaen i Oslo. Hans job er at skyde folk, men det kan han ikke, og chefen er ikke tilfreds. Han finder en ulåst kirke for natten, hvor han bliver vækket af en dreng og møder hans mor.

 

Sønnen

Udkom i 2014

Den professionelle syndebuk Sonny Lofthus har siddet i Norges bedste sikrede fængsel, siden han var 18 år. Som belønning for at tage skylden for andres forbrydelser får han en uafbrudt strøm af heroin. Han blev ligeglad med sit liv, da hans far begik selvmord efter at være blevet afsløret i korruption hos Oslos politi. Da Sonny opdager, at hans far i virkeligheden var en ærlig mand, som blev myrdet, flygter han fra fængslet for at tage hævn.

 

Headhunterne

Udkom i 2008

Roger Brown er en af Norges mest succesfulde headhunters. En mand, der har alt: han er charmerende, gift med den smukke Diana, har en stor luksusvilla og lever så meget over evne, at det er nødvendigt med en risikofyldt sidegeshäft som kunsttyv. Da Diana præsenterer ham for Clas Greve, som ejer et uvurderligt Rubens-maleri, ser Roger sin chance for at blive sine økonomiske problemer kvit. Men snart er det ikke længere økonomien, der er hans størst problem.

 
 

Rækkefølgen af Doktor Proktor-serien

  1. Doktor Proktors pruttepulver (2008)
  2. Doktor Proktors tidsbadekar (2009)
  3. Doktor Proktor og verdens undergang - måske (2010)
  4. Doktor Proktor og det store guldrøveri (2013)
  5. Doktor Proktor redder julen (2015)

Doktor Proktors pruttepulver - 1. bog i serien

Udkom i 2008

Doktor Proktors pruttepulver er svenske Jo Nesbøs børnebogsdebut. En fantastisk morsom og spændende bog om Lise og Bulle, og hvordan de møder Doktor Proktor, og bliver rodet ind i en historie om tabt kærlighed, en grusom anakonda og verdens stærkeste pruttepulver.

 

Doktor Proktors tidsbadekar - 2. bog i serien

Udkom i 2009

Denne gang er der dømt eventyrlig historieundervisning. Lise og Bulle modtager et mystisk brev fra Doktor Proktor, som er forsvundet på en tidsrejse. Lise og Bulle rejser tilbage i tiden til 1969’ernes Paris for at redde Doktor Proktor fra den onde Claude Cliché. For at redde historiens gang må de helt tilbage til den franske revolutionstid.

 

Doktor Proktor og verdens undergang... måske - 3. bog i serien

Udkom i 2010

I tredje bog om Lise, Bulle og Doktor Proktor kommer der mystiske lyde fra Oslos kloaker og strømper forsvinder. Er der en forbindelse mellem de forsvundne strømper og et super klamt væsen? En hæsblæsende historie om kormusik vs. militærorkester, magiske drikke, strømper, som forsvinder og meget meget mere.

Doktor Proktor og det store guldrøveri - 4. bog i serien

Udkom i 2013

Denne bog er meget værre end verdens kraftigste pruttepulver. Så slemt, at du nok aldrig vil spille kno-poker eller spise parmesanost igen. Denne bog handler om verdens største bankrøveri. Lise, Bulle og Doktor Proktor planlægger at bryde ind i Londons sikreste bank. Men hvorfor vil de det? Og hvad har det med den engelske cupfinale at gøre?

 

Doktor Proktor redder julen - 5. bog i serien

Udkom i 2015

Rettighederne til at fejre jul er blevet solgt, og der er fare for, at millioner af børn i hele verden ikke kan få julegaver. I Doktor Proktor redder julen må Lise, Bulle og Doktor Proktor alliere sig med selveste Julemanden. Men han er slet ikke, som de troede...

 

Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner