Månedens stemme Januar 2022
Månedens stemme Januar 2022

Månedens stemme Michelle Kristensen

"Jeg læser desværre ikke særlig meget"

af

- d. 01. januar 2022

Jeg læser desværre ikke særlig meget. Som så mange andre føler jeg, at tiden ikke er til det i hverdagen. Men når jeg så har ferie, så sker det! Så får jeg læst en masse og det gjorde jeg i den grad og sidste sommer.

 

Det var min kæreste som lige inden sommerferien kom og sagde til mig, at hun syntes jeg skulle læse om familien Neshov fra Trondheim og foran mig lagde hun en ordentlig moppedreng foran mig på 880 sider, hvor de første 3 romaner var samlet i én stor bog – nemlig Berlinerpopler-serien. Først udbrød jeg at DET kunne hun glemme alt om. Sådan en tyk bog ville jeg aldrig komme igennem. Men da det gik op for mig at der var tre romaner i ét bind blev jeg mere fortrøstningsfuld. For så kunne jeg jo bare nøjes med at læse den første roman deri, nemlig Berlinerpoplerne. Jeg kunne selvfølgelig ikke slippe historien om Tos Neshov og alle hans søskende derefter og inden jeg fik set mig om havde jeg på 3 uger læst alle bøgerne i serien.

 

Forfatteren bag romanerne hedder Anne B. Ragde. En norsk forfatter som efter min mening skriver på den mest skrøbelige, underholdende og hylende humoristiske måde. Jeg har aldrig nogensinde før slugt så mange sider på så kort tid. Det der virkelig fangede mig ved bøgerne var de forskellige karakterer, som man bliver præsenteret for og får mange følelser for. Der er hverken for mange eller for få karakterer i bøgerne. Det gør, at man ikke kommer i en situation, hvor man ikke kan huske, hvem der nu er hvem. Der er tilpas med forskellige karakterer til at man kan finde noget i en eller flere af personerne, som man kan nikke genkendende til.

 

Her finder du serien:

 


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner