"Det er faktisk svært, at anbefale en forfatter, for der er så mange fantastiske at vælge imellem"
Det burde være en smal sag for en forfatter at anbefale en anden forfatter, men da jeg fik opgaven og kom til at tænke nærmere over det, så var det ikke så let igen, for der er jo et væld af fantastiske forfattere derude.
Skulle jeg vælge en ud fra min egen genre og hvad med nationalitet?
Jeg endte i det norske. Per Petterson.
Petterson har gennem mange år begejstret mig og rørt mig. Hans sprog er smukt og poetisk, og han formår i sine korte bøger at indfange al den klassiske nerve og skønhed, der har domineret stor, skandinavisk litteratur gennem mere end hundrede år. Hans skildring af mennesker i brydning rammer dybt, og han griber stærkt og præcist ind og tager fat om læsernes eget hjerte, liv og kampe. Han skriver nærværende og intenst, men samtidigt meget roligt og malende. Han indfanger mennesket og dets mangeartede fortællinger. Indfanger alt det, vi alle slås med og glædes ved. Hans bøger er for mig ganske enkelt skandinavisk litteratur, når det er allerbedst. Han bygger på det, jeg vil kalde os nordiske forfatteres ophav og fundament, og han gør det på en måde, så fortid og nutid smelter sammen og alt føles ægte.
Jeg vil her anbefale UD OG STJÆLE HESTE og I KØLVANDET, men hold jer ikke tilbage; han har skrevet mange andre gribende og smukke bøger, og uden at det skal være et plus i sig selv, så er de korte, så man kommer hurtigt ind i hans univers.
Køb hans bøger og læs løs!
Mange hilsner fra Mads Peder Nordbo
Ud og stjæle heste
Per Petterson - Indbinding: Hæftet
Ude i verden er Per Petterson det største nordiske navn siden Peter Høeg. Per Petterson har fået flere store udenlandske priser, bl.a. IMPAC-prisen (2007), verdens største litteraturpris for en enkelt bog, og Nordisk Råds Litteraturpris (2009). Anmelderne kaldte Ud og stjæle heste ´et mirakel´ og skrev bl.a.: »Petterson beskriver så fuldkomment, at man ser landskabet, føler vinden, lugter jorden.... Læs mere
Pigen uden hud
Mads Peder Nordbo - Indbinding: Paperback
MATTHEW CAVE er en dansk journalist sidst i 20erne. Han har dag for dag sluppet sit tag i livet efter tabet af kæresten og deres ufødte datter i et trafikuheld. Flugten fra virkeligheden har drevet ham til Nuuk, ansporet af et 20 år gammelt postkort hans amerikanske far har sendt fra Thulebasen, inden han forsvandt. Matthew bliver sendt til kanten af indlandsisen for at dække opdagelsen af en mumi... Læs mere
Kold angst
Mads Peder Nordbo - Indbinding: Paperback
Kold angst er den selvstændige fortsættelse af bestselleren Pigenuden hud, som er solgt til oversættelse i 17 lande.Tupaarnaq er vendt tilbage til Nuuk forat hjælpe sin eneste ven, MatthewCave, med at finde hans halvsøster,Arnaq, som er forsvundet under en weekendtur til den afsides beliggende og forladteby Færingehavn. Blodsporene i et af defaldefærdige huse taler deres tydelige sprog,men det er... Læs mere
Kvinden med dødsmasken
Mads Peder Nordbo - Indbinding: Hæftet
Kvinden med dødsmasken er Mads Peder Nordbos tredje selvstændige bind i den gruopvækkende og gysende kolde bestseller-serie om journalisten Matthew Cave og den grønlandske kvinde Tupaarnaq. På bunden af en brønd ved de gamle vikingeruiner i Sandnæs, Grønland, finder man liget af en mand. I det lille samfund spreder frygten sig snart, da politiet erfarer, at han for nylig blev slået ihjel af en kvi... Læs mere