Jesper Stein || Månedens forfatter hos Plusbog

Månedens stemme - Jesper Stein

Forfatteren Jesper Stein er aktuel med romanen Lejr, som netop er udkommet d. 6. januar.

Her kan du læse Jesper Steins egne ord om sine læsevaner og hvilke bøger han selv læser.

Jesper Stein (f. 1965) er journalist og forfatter. Hans fulde navn er faktisk Jesper Stein Larsen og han har i en årrække arbejdet ved Jyllands-Posten, dels med politi- og retsstof og dels som kulturjournalist. Han har bl.a. skrevet biografien om, og i samarbejde med, Bent Isager-Nielsen, den tidligere chef ved Rigspolitiets Rejsehold: Man jager et bæst og fanger et menneske. Jesper Stein er måske mest kendt for sin krimiserie om vicepolitikommissær Axel Steen, som han debuterede med som skønlitterær forfatter i 2012. Stein har modtoget både Det Danske Kriminalakademiets Debutantpris for den første bog i serien, Uro, De Gyldne Laurbær for fjerde bind i serien Aisha og Dan Turèll Medaljen for serien. Han kalder selv sin skrivestil for "2200 Noir" på grund af den realistiske, rå men stadig poetiske tone.

En af de længe ventede bøger, som vi heldigvis kan starte år 2025 med, er Jesper Steins nye roman Lejr. En roman der dykker ned i relationen mellem fædre og døtre og skildrer fællesskabets skrøbelighed og den urokkelige længsel efter at finde sin plads i verden. Det finder bogen til medlemspris herunder.

Foto: Fra Politikens Forlag

Lejr

Jesper Stein - Indbinding: Indbundet

Kaspar skal for første gang alene på sommerferie med sine børn, Julle på seks og Sara på femten. De kommer med på et afbud på en sommerlejr på det vilde Røsnæs hos en sammentømret gruppe af kulturradikale og kunstneriske københavnere. Efter en pinlig episode til en fernisering er Kaspar blevet forladt af børnenes mor. Han savner hende, men mest af alt savner han at kunne gemme sig bag hende, så ha... Læs mere

Vores normalpris 300 kr Medlemspris 192 kr

Af Jesper Stein

I det forgangne år strittede min læsning i mange retninger, måske fordi den var meget præget af det, jeg arbejdede med.

Jeg læser sjældent for ren fornøjelses skyld længere. Jeg lytter aldrig, det er ikke fordi, der er noget galt med at lytte i mine øjne, men jeg er nødt til at læse ordene, se dem, for at kunne skrive, bøger er brændstof for mig.

I arbejdet med min nye roman Lejr har jeg nærlæst Klaus Høecks digtsamling Heptameron fra 1987, fordi jeg altid føler mig løftet af hans lyrik, hans tone, hans humor, hans spørgende tilgang til livet, og så fordi bogen er skrevet på Røsnæs og handler meget om stedet, hvor min roman foregår. Han er en min yndlingsdigter. En blandt mange.

Jeg har de seneste måneder arbejdet på et drama, og derfor har jeg læst flere gamle stykker af Henrik Ibsen og en del af Jon Fosse, som på mange måder er hans arvtager. Det er virkelig spændende skuespil med et meget højt fortælledrive, man bliver suget ind i dem, og det er så specielt for mig at opleve karakterer næsten udelukkende gennem deres replikker – meget lærerigt.

En anden læsetendens, som har fyldt meget i 2024, skyldes min bekymring for klimaet og mit behov for at finde handlemuligheder. Også her kan litteraturen hjælpe. Jeg har søgt tilbage til nogle af mine store oplevelser og genlæst dem med klimabriller på, JP Jacobsens Mogens og andre noveller, Inger Christensens Alfabet og flere romaner af JG Ballard, som skrev en række syrede dystopiske scififortællinger i 1960erne og 70erne – desværre er den postapokalyptiske verden, som Ballard malede, ved at blive virkelighed for os i dag - ikke mindst i romanen Verden under vand, som forlaget A Mock Books har genudgivet i klimaserien Gaia, hvor der er mange interessante udgivelser. Her finder man også min kollega Maja Elverkildes smukke og ekstremt tankevækkende og lyriske essay ”Jeg plukker græs”, som jeg vil anbefale alle, der er slået af sorg over klodens udvikling og ind imellem føler sig hjemløse med frygten. Her er tvivl og tanker om både det individuelle og det kollektive perspektiv og om vores forhold til naturen eller mangel på samme. Meget inspirerende.

Til slut vil jeg nævne to fremragende romaner, som hver især har givet sprog til noget stærkt underbelyst og fortrængt kvindeliv. Lone Hørslevs roman Svømmende, rygende, grædende, som er sindssygt velskrevet, lyrisk, sprogligt legesyg og virkelig sjov og samtidig formår den at sætte fokus på den kvindelige alkoholiker, på skammen og fordømmelsen og selvhadet på en måde, der ikke findes meget af i litteraturen. Den anden bog er Ulrikka Gernes’ selvbiografiske roman En pige forlod værelset om en ældre mandlig forfatters grooming af en helt ung pige i 70’ernes og 80’erens progressive kunstmiljø, som på en præcis, pinefuld og nuanceret måde skildrer pigens forelskelse i og betagelse af manden og dermed forstærker læserens ubehag og oplevelsen af overgrebets alvor.

Jesper Steins anbefalinger: