Månedens stemme januar 2026: Birgitte Bartholdy om Mit blod

MÅNEDENS STEMME – BIRGITTE BARTHOLDY

I årets første måned deler forfatter Birgitte Bartholdy sine læseoplevelser og refleksioner.

Hun er netop aktuel med spændingsromanen Mit blod og fortæller om vejen fra psykologisk drama til spænding – samt om de bøger, der har gjort størst indtryk på hende.

Læs med og bliv inspireret.

Om BIRGITTE BARTHOLDY

Hun er født i 1960 og debuterede med romanen Med og uden mænd i 2003. Siden har hun fået udgivet fem romaner mere. I 2023 den meget omtalte samtids- og skilsmisseroman Alt det vi mistede undervejs, og lige nu er hun aktuel med spændingsromanen Mit blod. Sideløbende arbejder hun som freelancejournalist og har udgivet to fagbøger.

Mit blod

214,00 kr.

Se den her

Familiebånd, hemmeligheder og prisen for at kende sandheden.

Da Sandra Hyttemann vender tilbage til sin barndoms kystby for at tage afsked med sin morfar, bliver det samtidig begyndelsen på en personlig efterforskning. Sandra mangler svar på det spørgsmål, der har fulgt hende hele livet: Hvem er hendes far?

Hendes mor har altid nægtet at have været sammen med en mand, og den eneste ledetråd peger tilbage på en nat i 1980, hvor hun forsvandt i et blackout efter en barvagt. I takt med at Sandra opsøger byens markante skikkelser, begynder et mønster af tavshed og halve sandheder at tegne sig.

Snart står det klart, at det ikke kun er familiens fortid, der er pakket ind i fortielser – men en hel bys. Og sandheden viser sig at have en højere pris, end Sandra havde forestillet sig.

Se alle bøger af Birgitte Bartholdy

Af Birgitte Bartholdy

Min femte roman, Alt det vi mistede undervejs, der udkom i 2023, var løst baseret på en stor krise, jeg selv gennemlevede, da jeg blev skilt efter et langt ægteskab. I forbindelse med udgivelsen skrev mange læsere til mig, hvor vigtig denne historie om kærlighed og livreddende venskaber havde været for dem. Det var helende på den måde at kunne mødes gennem fiktionen. Det var med til at give mig energi til igen bagefter at skrive en historie, hvor jeg levede mig helhjertet ind i andres liv.

Ideen til den nye historie kom til mig på mystisk vis. En nat drømte jeg om en kvinde, der til sidst i pandemien vender tilbage til sin barndomsby og med en voksens indsigt og ekspertviden sætter sig for at opklare et mysterium omkring sin egen undfangelse. Hun vil finde ud af, hvem hendes far er. Jeg vågnede op og kunne ikke vente på at komme i gang med at folde plottet ud og finde ud af, hvad Sandra – kvinden i min drøm – opdagede undervejs.

Det er blevet til min nye spændingsroman, Mit blod, om en families og kystbys mørke hemmeligheder, som hovedpersonen, Sandra, sætter alt ind på at afsløre, selv om prisen er høj.

Mange har spurgt, hvordan det er at gå fra at skrive et psykologisk drama til at skrive en spændingsroman som Mit Blod.

Egentlig føles det ikke som et stort spring. Jeg har før vekslet mellem genrerne, og alligevel bindes mine romaner sammen af en klar rød tråd. I dem alle søger personerne efter svar på gåder i deres liv, og i dem alle er der hemmeligheder, der skal for en dag.

Som læser springer jeg også gerne imellem genrerne.

Indenfor spændingsgenren har jeg en stor svaghed for den svenske forfatter Tove Alsterdal. Min yndlings er hendes spændingsroman Begravet i stilheden, som også er en slægtskrønike. Jeg er også glad for hendes serie om politikvinden Eira Sjödin, som vi første gang møder i den fremragende Stormfald, der udspiller sig i Ådalen i Sverige.

Helt anderledes skriver den islandske forfatter Auður Ava Ólafsdóttir. Der er ikke ret meget handling i hendes enkle, velskrevne og poetiske romaner, til gengæld er de fyldt med visdom og fascinerende møder mellem mennesker. Især vil jeg varmt anbefale hendes roman Eden.

Generelt er jeg glad for bøger, der giver håb og samtidig ser alt det svære i øjnene.

Svenske Andrev Waldens roman Satans mænd, der handler om de syv fædre, han i sin barndom nåede at have på syv år, er den bog jeg har foræret mest væk som gave. Den fik mig både til at græde og grine og er så klog, at jeg måtte læse den to gange.

Til sidst vil jeg også anbefale Jeg vil!, Ida Jessens gribende portrætbog om den norske forfatter Sigrid Undset (1882-1949). Usentimentalt og nuanceret folder Jessen et liv ud i al dets mangfoldighed, og det er i mine øjne præcis det, en god bog skal kunne.