blogImage253
blogImage253

Kom tættere på Gabriella Ullberg Westin

Gabriella Ullberg Westin er aktuel med FIKSEREN, tredje bog i serien om mordene i Hudiksvall. Her kan du læse mere om hendes start som forfatter med uventet hjælp fra Mari Jungstedt. 

af

- d. 17. september 2017

”Er det dig, der er Gabriella?” er nok en sætning, som Gabriella Ullberg Westin aldrig vil glemme. I december 2012 på et torv på Gran Canaria stod hun nemlig helt uventet overfor en mørkhåret kvinde, der tilbød hende skrivetips – kvinden var Mari Jungstedt.

Forfatterdrømmen

Gabriella Ullberg Westin havde siden skoletiden vidst, at hun ville være forfatter, men hvad hun ikke vidste var, at hun ville debutere i en genre, som ikke var kendt i hjemlandet Sverige – erotisk krimi. Men hun har aldrig været i tvivl om, at hun ville skrive krimi. Vejen mod forfatterdrømmen viste sig dog at være længere, end Gabriella Ullberg Westin havde forventet.

Mødet med Mari Junstedt

Mens Gabriella Ullberg Westin var på barsel var familien taget til Gran Canaria. Hun var allerede gået i gang med at arbejde hen i mord forfatterdrømmen. Hun læste alt om intriger, karakterer, dialog og miljøskildringer, og hun forsøgte at bygge en historie op med start, midt og slutning, men hun kom alligevel ikke i gang, hvilket mildest talt frustrerede hende.

Uden hun vidste det havde hendes mand arrangeret et møde med en af Sveriges største forfattere. Mari Jungstedt skriver nemlig flere af sine krimier fra De Kanariske Øer, mødet var ment son en fødselsdagsgave. Gabriella Ullberg Westin kalder mødet med Mari Jungstedt for uvurderligt. Hun fik rigtig mange gode råd og tips, men dét Gabriella Ullberg Westin selv udpeger som det råd, der gjorde hende i stand til at skrive sin første krimi, ENSOMmerfugl, var at hun ikke skulle fokusere så meget på, hvordan historien skulle slutte, men at hun i stedet skulle gå ud fra en stærk erindring eller et stærkt billede og sætte sig ned og skrive.  

Efter ferien var det blevet jul. Juleaften sad Gabriella Ullberg Westin hjemme med børnene og ventede på, at hendes mand ville overraske dem som julemanden. Det var her, at krimitankerne gik i gang – for hvad nu hvis det bankede på døren, og personen i julemandskostumet på den anden side af døren ikke ville dem godt.

Det var det stærke billede eller erindring som blev grundlaget for den første bog.

Mordene i Hudiksvall

Gabriella Ullberg Westin nyeste bog hedder Fikseren, og du kan læse mere om den tredje (uafhængige) del af serien om mordene i Hudiksvall her.

De første bøger i serien:


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner