Søger du efter en opskrift på internettet, så er det ganske vidst, at valdemarsro.dk kommer frem. Valdemarsro.dk er et velbesøgt hjemmeside, og den store interesse har gjort, at indehaveren Ann-Christine har skrevet en kogebog, der hedder Valdemarsro Aftensmad. Bogen udkommer den 5. september og kan allerede nu bestilles i forsalg.
Bogen Valdemarsro Aftensmad er virkelig blevet så fin og er en skøn, brugbar grundbog at have i køkkenet fuld af inspiration til familiens måltider året rundt til både hverdag og fest. Jeg har fyldt den med over 200 skønne opskrifter til aftensmåltidet. Der er både kendte retter fra Valdemarsro og helt nye skønne opskrifter, som jeg aldrig har udgivet før. Man får alle familiens livretter, lige fra de enormt populære one pot pastaopskrifter til skønne retter fra både det indiske, mellemøstlige og asiatiske køkken samt sidst, men ikke mindst selvfølgelig også mange gode klassiske danske opskrifter. Derudover er der en samling skønne salater, dressinger, kartoffelretter og saucer i bogen.
Jeg smiler selv lidt ved det paradoksale i, at jeg lever af at være online med Valdemarsro og samtidig i denne bog også opfordrer til indimellem at lægge skærmen helt væk og være offline i køkkenet. Men det giver mening. For selv om jeg virkelig holder meget af internettet, apps og de sociale medier, så er det en balance at navigere i. For at kunne nyde det, for dét det er og giver – så er det nødvendigt at trække sig fra det og være offline med et nærvær i nuet. Jeg fik ideen til bogen, da jeg selv manglede at have mine opskrifter samlet i en kogebog, når jeg laver mad i køkkenet sammen med mine børn. Johan og Julie synes det er sjovt selv at læse opskrifterne og elsker at lave mad. Når jeg er i køkkenet sammen med dem, vil jeg gerne være helt offline. Rigtig mange læsere på Valdemarsro har de seneste år spurgt til en bog fra mig og jeg fornemmer generelt at selv om internettet kan utrolig meget, så er der også noget særligt over at trække stikket online og gå på opdagelse og finde inspiration efter en kogebog. Sådan en bog ville jeg gerne skabe. En rigtig god og nyttig aftensmadsgrundbog, fyldt med de lækreste opskrifter til aftensmåltidet. Med en dejlig kogebog liggende klar på køkkenbordet, kan man lade nemlig sig inspirere på en helt anden måde – bladre gennem siderne og opskrifterne. Lade sig inspirere af billederne og sætte små indeksfaner ind, samt skrive notater i bogen til de opskrifter, man gerne vil huske. Det er tiden til en lille rar pause i køkkenet, hvor man blot kan koncentrere sig om madlavningen for en stund.
Forhåbentlig vil du også virkelig nyde at gå i køkkenet og bruge mine opskrifter med denne bog – slået op på køkkenbordet.
Køb bogen her:
Valdemarsro - aftensmad
Ann-Christine Hellerup Brandt, Valdemarsro.dk - Indbinding: Indbundet
Kogebogen Valdemarsro – aftensmad er skrevet af Ann-Christine Hellerup Brandt. En vidunderlig og brugbar grundbog, som giver dig masser af inspiration til hele familiens aftensmåltider året rundt. Og til både hverdag og fest. Valdemarsro – aftensmad er den ultimative kogebog med over 200 lækre opskrifter til dit aftensmåltid. Her er alle familiens livretter, her er opskrifter på mange gode klassi... Læs mere
Ann-Christine har i 2021 også udgivet en kogebog med juleopskrifter i Valdemarsro Jul.