Den første roman af Katrine Engberg, jeg stiftede bekendskab med, var “Krokodillevogteren”, som også er den første bog i serien. Jeg skulle lige finde en hurtig lydbog, kedede mig lidt - og det holdt jeg da hurtigt op med.
Selvom Katrine har et hold faste hovedpersoner, formår hun alligevel at tage fat på helt nye stofområder. I bind 2 “Blodmåne” indlemmer hun endda radioprogrammet “Mads og Monopolet” som alle der har hørt det, har et forhold til. Man bliver bl.a. stillet overfor problematikken: om kendte dansker burde sidde og give gode råd, til helt almindelig mennesker de ikke kender.
Glasvinge er bind 3 i serien om politiassistenterne Jeppe Kørner og Anette Werner. Her finder et avisbud, en tidlig morgen, liget af en midaldrende kvinde. Hun ligger i springvandet på Gammeltorv. Det viser sig, at morderen efter sin udåd har smidt liget på en ladcykel, kørt gennem byen, og anbragt det i springvandet.
Umiddelbart undre Jeppe Kørner sig over, at morderen er så modig. At vælge at køre gennem byen med sådan en last, med så stor risiko for at blive set. Da politiet gennemser overvågningskameraerne der ligger lidt længere væk fra springvandet, viser det sig at mange af dem slet ikke virker. Så hvor morderen kommer fra ligger hen i det uvisse.
Anette Werner er på barsel, og hun har aldrig i hele sit liv været så træt. Oveni keder hun sig voldsomt meget. Hun lister sig derfor ud i bilen, når datteren skal have mad, her kan hun tænde for sin politiradio, som hun har glemt at aflevere. Hun sidder så og smuglytter til hvad kollegerne foretager sig, mens hun ammer sin datter.
Her lytter hun til raportagerne om mordet i springvandet. Anette er jo strømer og ringer til sin kollega, Jeppe. Han griner lidt og giver hende kun navnet på ofret, og giver hende ordre på at holde den barsel, samt at brug sin krudt på barnet. Så kan hun lade dem om at opklare mord - men noget tyder på at han ikke kender Anette særlig godt.
Katrine Engberg har gjort det igen. “Glasvinge” er en fabelagtig god krimi. Plottet er gennemtænkt og holder 100 procent. Katrine er god til at invitere sine læsere hen steder, man egentlig ikke har lyst til at være. Denne gang er det på Medicinsk Museion i København. hvor Jeppe Kørner må konsultere en forsker. Her er uhyggelig montre med babyer i formalin. Måden det bliver fortalt på indikere at det nok er det sidste sted man har lyst til at komme.
Men nu kommer den værste test en læser kan få…. At skulle vente på den næste bog fra Katrine Engberg …..
Du kan læse mere fra bogfidusen, på hendes private blog. Læs Bogfidusens blog her.