Julie Rasmine Larsen med profilen @litfix er vinder af DANISH BOOK BLOG AWARD 2025 og har netop modtaget den fine pris på årets BogForum.
Læs mere om prisen og vinderen her.
Årets vinder af DBBA er @Litfix – den gennemførte, æstetiske og passionerede bogprofil skabt af Julie Rasmine Larsen. Det er langt fra første gang, Julie er nomineret – tværtimod er hun efterhånden nærmest selvskrevet på listen over landets mest indflydelsesrige bogprofiler og prisen er helt bestemt fortjent.
Julie er en af pionererne i det danske bogbloggermiljø og har gennem årene inspireret utallige læsere og nye bogbloggere til at dele deres kærlighed til litteraturen. Med sine velformulerede og dybdegående anmeldelser formår hun at kombinere faglighed og følelse på en måde, der gør hendes formidling både troværdig og levende.
Hun har skabt et helhedsorienteret univers, hvor æstetik, engagement og strategi går hånd i hånd. Hendes profil er et eksempel på professionel formidling i øjenhøjde – altid personlig, men samtidig med et klart blik for form og udtryk. Med en solid forståelse for algoritme, visuel storytelling og målgruppe rammer Julie bredt og formidler læseglæde i et moderne, digitalt format.
Litfix favner bredt i sit bogvalg og bringer både dansk og oversat litteratur til sine følgere. Gennem årene har Julie vedholdende delt boganbefalinger, læseinspiration, memes og små litterære øjeblikke, der tilsammen udgør et levende univers for alle, der elsker bøger.
Hendes online læseklub har samlet mange læsere og vidner om en oprigtig lyst til at skabe fællesskab omkring litteraturen. Samtidig har hendes samarbejder med forlag og virksomheder været præget af høj kvalitet og professionalisme – et tydeligt kvalitetsstempel på hendes arbejde.
Kort sagt: Litfix er meget mere end en bogprofil. Det er et univers, hvor læselyst, æstetik og fællesskab mødes – og hvor kærligheden til bøgerne altid er i centrum.
”Igen i år er det utroligt vigtigt for os, at vi med Danish Book Blog Award kan være med til at støtte de dygtige danske bogbloggere. Hos Plusbog er det vigtigste for os at skabe læseglæde hver eneste dag, og det er netop, hvad de danske bogbloggere gør,” siger Helene Kristensen fra Plusbog.dk.
Juryen bestod i år af: sidste års vinder Emilie Schultz-Nybye, en repræsentant fra DreamInfluence, en forlagsdirektør, GUNST-Stifteren Mille Thagaard, hemmelige folk fra bogbranchen samt Plusbog.
Bloggen er blevet vurderet ud fra følgende kriterier:
Vinderpræmien er:
- 1 x 2000 kr. til at udvide bloggen og de forretningsmuligheder, der ligger heri.
- 1 x 1 års Platinmedlemskab hos Plusbog.dk til en værdi af 1068 kr.
- 1 x DBBA-statuette.
- 1 x link fra Plusbog.dks blogunivers i 1 år.
- 1 x reportage om bloggen i Plusbog.dks blogunivers.
- 1 x post på Facebook og Instagram hos Plusbog.dk.
De resterende 15 nominerede får et års gratis medlemskab til Plusbog.dk til en værdi af 1068 kr.
Danish Book Blog Award er blevet uddelt siden 2016.
De tidligere vindere er:
Det var et enstemmigt dommerpanel, der valgte bloggen Paperback Castles som den første vinder af Danish Book Blog Award. Vinderbloggen tog juryen gennem en næsten fuldkommen blogoplevelse – hun inviterede os ind i et eventyrligt univers, hvor bøgerne og kærligheden til bøgerne og læsningen var i centrum. Hendes sprog var flot og fortællende, og bloggen var stilistisk flot med stemningsfulde billeder, både af bøgerne og af bloggeren selv.
I 2017 vandt Bibliotekatten på baggrund af hendes smukke, inspirerende blog, med hvilken hun har en vision, om at få flere børn og unge til at læse.
Bogoplevelsen blev tildelt prisen i 2018, og her var det især bloggens fokus på at fremme børnelitteraturen – både i hjemmet og i skolerne – der gjorde udslaget.
I 2019 blev prisen tildelt bloggen Book me up, Scotty! af Maria Johansen. Maria Johansen, havde ventet tre finaler på, at det var hendes navn, der blev råbt op. I den fjerde finale lykkedes det! Med sin blog arbejder Maria på at udbrede budskabet om bogens mange glæder.
Ditte Engels skriver på "litteraturdk" om et bredt udsnit af skønlitteratur. Hun er især vild med poesi og romaner, som hun flittigt deler smukke billeder og læseoplevelser af.
Nor og far har et stort fokus på at udbrede budskabet om bogens mange glæder hos børnene. Siden de vandt i år 2021, har de udgivet bogen Sådan bliver du bogblogger hvor Nor deler sine bedste tips, idéer og giver dig inspiration til din egen bogblog.
Line Dalbro Schaumann er en bogblogger med mange års erfaring og med både hendes bogblog og instagram, inspirerer hun både børn og voksne med sine alsidige og dybdegående anmeldelser og inspirerende billeder.
Julie Ottosen har imponeret læserne og juryen, med hendes ærlige og præcise boganmeldelser. Derudover spreder hun masser af læseglæde og anbefaler bøger til børn.
Emilie Schultz-Nybye har en gennemført profil og et skarpt blik for trends i booktok-miljøet. Hun engagerer sig aktivt med sine følgere gennem forskellige lege og spørgsmål, hun præsenterer nichebøger og finder små litterære perler, som hun generøst deler, så flere kan få glæde af dem.