Anders Johansen del 2 - Skolebesøg

Jeg er tit ude og holde foredrag på skoler, hvor klasserne har læst en eller flere af mine bøger. At stå over for 40 eller 80 eller 120 elever fra ottende eller niende årgang er et stort skift fra ensomheden på skrivepinden. En skøn afveksling.

Halvanden time går hurtigt, når jeg står der. Jeg fortæller og svarer på spørgsmål og læser smagsprøver på bøgerne op. De der store tøser og fyre er faktisk ret vilde med noget så gammeldags og totalt udigitalt som at få læst højt. Jeg bliver så glad, når jeg kan se i øjnene på dem, at de glemmer tid og sted og sig selv, fordi de lever med i historien.

Jeg har altid lidt sommerfugle i maven inden. Det skal man have, ellers går der for meget rutine i det. Sommetider foregår det i skolens gymnastiksal, og det kræver lige en ekstra dyb indånding. Mine minder om gymnastiksale er nemlig ikke lyse. Jeg var en ren Gummi-Tarzan og fumler-tumler til gymnastik, skvattede ned fra ribberne og blev valgt sidst til fodbold … Jeg var 43, da jeg tog revanche og løb mit første maraton.

Og nu fylder jeg gymnastiksalen med ord.