blogImage227
blogImage227

Anders Johansen del 1 - Skrevet på gåben

Læs mere om livet som forfatter i Anders Johansen serie af seks indlæg, som du kan læse over de næste seks uger. Kom tættere på forfatteren og lær mere om livet som forfatter i dette første af seks indlæg.

af

- d. 31. juli 2017

Jeg lever af at lave bøger. Ikke kun som forfatter, men også som oversætter – blandt andet af svenske bestsellerforfattere som Jan Guillou, Arne Dahl og Jonas Jonasson (ham med ”Den hundredårige …”).

Det kræver rigtig mange timer ved skærm og tastatur. Flere end jeg egentlig bryder mig om, for jeg er noget af en outdoor freak – jeg vil hellere ud, ud og gå, ud og løbe!

Så når jeg brygger på en af mine egne bøger, prøver jeg at lave så meget som muligt af arbejdet, samtidig med at jeg er ude i det fri. Det gode ved sådan en historie er, at den ikke fylder i rygsækken. Jeg har den med inde i hovedet på lange vandreture, hvor jeg bare går og går, mens historien vokser derinde. At være i bevægelse giver sådan en dejlig ro, det bringer mig i en mental tilstand, som jeg kalder adspredt koncentration. Idéer, indfald og formuleringer popper pludselig op, fuldstændig uanstrengt, som boblerne i et nyskænket glas champagne. Jeg skriver et par stikord ned i min notesblok for ikke at glemme dem og går videre, time efter time, dagen lang.

Jeg har også mit lille kamera med og tager mange billeder. Dels fordi jeg godt kan lide at fotografere. Dels fordi jeg samler på locations – steder, jeg bruger i bøgerne.

Det er ”udkanten”, der trækker mest. De store skove, de lange strande, de øde hedestrækninger. Jeg har taget hele den jyske vestkyst på gåben, fra Grenen til Skallingens sydspids. I etaper, forstås! Den vandring gav stof til tre bøger: børnebogen Lasses lange sommer og ungdomsromanerne Stjerneskælv og Tranedans. Turen fortsætter syd for grænsen og har senest inspireret til romanen Noras ark

På en heldig dag kan jeg også have en hel sides nærmest færdig tekst med hjem fra en times løbetur, inde i hovedet altså. Indledningen til min nye bog, ”Krigshemmeligheder”, blev skrevet på den måde.

Læs mere om Anders Johansens bøger her

Vær opmærksom på at disse titler er e-bøger:


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner