De fleste kender Anne Bech fra TV, hvor hun jævnligt optræder som fitness- og træningsekspert i blandt andet Go’ Morgen Danmark. Her deler hun ud af sine erfaringer og giver gode råd til, hvordan du kan tilpasse din træning til en travl hverdag.
Anne Bech har desuden været personlig træner for en lang række af skuespillere og TV-personligheder, men hendes fokus er nu at skrive bøger til den almene dansker samt at lave online-forløb, hvor flere kan få glæde af hendes trænings- og livsstilsmetode.
Anne Bech har været i fitnessbranchen siden 1996, hvor hun startede som underviser og aerobicinstruktør ved Fredie-Pedersen Dance- & Fitness Studio. Herefter gik det stærkt, og Anne har mange års erfaring fra både dans, fitness, styrketræning, gymnastik, løb, yoga og pilates. Alle disse træningsformer danner grundlaget for hendes egen trænings- og livsstilsmetode – FIT (Firming Intensive Training).
FIT er således en blanding af alle de bedste teknikker fra forskellige træningsformer, og med FIT er det eneste du behøver din egen kropsvægt og et par løbesko! Anne Bech arbejder ud fra et ideal om, at træning skal være hård, men ikke ulidelig hård. Træning skal være sjovt og energigivende og ikke en kedelig rutine, der bare skal overstås. Anne Bechs kropsideal er en slank og elegant kvindekrop, og en stærk og smidig mandekrop.
Anne Bech er netop nu aktuel med to nye trænings- og kostvejledningsbøger. Den ene er Sund og slank på 6 uger, der henvender sig til kvinder, som ønsker en stærk, slank og elegant krop med intensiv og effektiv træning og kostomlægning. Kom i form på 6 uger er derimod til mændene, der ønsker at forvandle hverdagskroppen til en veltrænet og stærk krop.
Hvis du vil vide mere om Anne Bech og hendes træningsmetode og -filosofi, så læs vores indlæg her, hvor Anne Bech svarer på spørgsmål fra vores Facebookfølgere. Du kan læse meget mere om Anne Bech og finde alle hendes inspirerende bøger her.
Bikini Bootcamp
Anne Bech - Indbinding: Indbundet
Vi vil alle gerne være den bedste udgave af os selv, ikke mindst når vi er i bikini. I Bikini Bootcamp leverer Anne Bech en komplet 28-dages træningsplan, der gør vinterkroppen sommerklar. Planen er baseret på FIT-metoden, som Anne selv har udviklet og præsenteret i sin første bog, Guide til gudindekrop. Træningen er enkel og baseret på effektive øvelser, der kan laves på stuegulvet.Og skruen er s... Læs mere
Dit sunde liv
Christiane Schaumburg-Müller, Anne Bech - Indbinding: Indbundet
Opskriften på en sund hverdag. Spækket med humor, motivation og opskrifter på sunde måltider fulde af superfoods og næring. Med 4 kostplaner, der kan få dig klar til festen, gøre maven flad eller udrense din krop. Effektive og nemme FIT-træningsprogrammer med konkrete øvelser, der kan udføres på stuegulvet, og som vil få din krop til at stråle. Læs mere
Kom i gang med Mascha Vang
Anne Bech, Mascha Vang - Indbinding: Indbundet
Med denne her bog kan du foretage de ændringer, der skal til at få den krop og opnå det velvære, du har drømt om. Du bliver guidet med nemme dag-for-dag programmer, en komplet kostplan til 4 uger og enkle, målrettede træningsprogrammer, som du kan udføre hjemme på stuegulvet. Fik jeg sagt, at jeg tabte mig næsten 5 kilo på de fire uger? Med hjælp fra min træner Anne Bech, som også har været med ti... Læs mere
Spis dig FIT
Anne Bech - Indbinding: Indbundet
Ønsker du en sund og slank livsstil, og vil du også gerne spise andet end kål og kylling? Så er Anne Bechs opskriftsbog SPIS DIG FIT til dig. I SPIS DIG FIT samler Anne Bech de bedste, enkle opskrifter fra sit sunde, slanke og grønne køkken. Hun viser dig, hvordan du både kan tabe de overflødige kilo, være tilpas i din krop og samtidig også nyde en dessert på en hverdag. Anne Bech giver dig sunde... Læs mere