Årets forfatter 2024 - Jens Henrik Jensen

Plusbog.dk kan nu offentliggøre vinderen af prisen som Årets forfatter 2024. Vores læsere har stemt og Jens Henrik Jensen, fra Politikens Forlag, har fået overrakt den fine pris på årets BogForum.

af

- d. 01. november 2024

Årets Forfatter 2024 er Jens Henrik Jensen. Plusbog.dk har netop offentliggjort resultatet af den afstemning, hvor boghandlens medlemmer og andre danske bogelskere den seneste måned har stemt på deres favorit til titlen.

Med OXEN-serien har Jens Henrik Jensen formået at skabe et enormt spændende krimiunivers. Jens Henrik Jensen har et fast publikum og efter at første bog i serien nu også er blevet sendt på Netflix som serie, er flere læsere og seere kommet til. Bøgerne er meget velskrevne, spændingsfyldte og med masser af drama. Jensen er god til at lave plottwists, så man ikke kan lure som læser, hvem der holder med hvem, hvem arbejder sammen og hvem kan stole på hinanden. 

 

Vandt overbevisende afstemningen

Jens Henrik Jensen, som udgiver OXEN ved Politikens Forlag, var i afstemningen oppe imod hele fire andre dygtige forfattere: Katrine Engberg fra Forlaget Alpha, Elsebeth Egholm fra People's Press, Thomas Korsgaard fra Lindhardt & Ringhof og Jakob Martin Strid fra Gyldendal.

På trods af det skarpe felt, fik Jens Henrik Jensen overbevisende 47,6% af alle stemmer i årets afstemning.

”Det er virkelig imponerende at se, at det blev så sikker en vinder. Det havde vi ikke forudset. Vi synes igen i år, at feltet er virkelig godt og skarpt. Det er altid meget svært at udpege bare tre forfattere, fordi vi har så mange dygtige i Danmark og i år har vi derfor valgt fem nominerede, som læserne har kunnet stemme på. Jens Henrik Jensen har fået en stor plads i de danske bogelskeres hjerter, og vi er meget glade for på vegne af dem alle at kunne give ham titlen som Årets Forfatter 2024,” siger Helene Kristensen fra Plusbog.dk.

 

Køb Vinderens bøger her:

 

Tidligere vindere:

2023: Benjamin Koppel, Gyldendal
2022: Sissel-Jo Gazan, Politikens Forlag
2021: Kim Faber og Janni Pedersen, Politikens Forlag
2020: Michael Katz-Krefeld, Politikens Forlag
2019: Sara Blædel, Politikens Forlag
2018: Anne Mette Hancock, Lindhardt & Ringhof
2017: Hella Joof, Gyldendal

Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner