Her er et møde med psykiatrien, der på mange måder langt fra var et lykkeligt match. Skammen over at være ”en af dem”, der havde fået stemplet som psykisk syg og alle de fordomme der hørte til. Sproget blev en af måderne at komme igennem sygdomsforløbet, og ingen historier er ens.
Bøger om psykisk sygdom er ikke noget nyt. Efterhånden sætter flere og flere forfattere fokus på det i mange år tabubelagte emne – og heldigvis for det. Men for mig var det langt fra meningen, at jeg skulle fortælle noget af min historie. En historie om at blive indlagt med depression. Et møde med psykiatrien, der på mange måder langt fra var et lykkeligt match. Er der overhovedet nogen grund til, at andre skal høre på det? Min holdning var i lang tid, nej. Jeg skammede mig over at være ”en af dem”, der havde fået stemplet som psykisk syg. Fordommene om skøre eksistenser, der ikke havde styr på noget som helst i deres liv, men bare rendte rundt med hovedet under armen og sagde mærkelige ting, blussede op, så snart jeg selv identificerede mig med sådan én.Alligevel blev sproget en af måderne for mig at komme igennem sygdomsforløbet. Jeg begyndte at sætte ord på, hvordan jeg havde det. Jeg begyndte at skrive.
Det startede som beskrivelser af følelser, dage, mennesker, vejret, dumme sygeplejersker, og endte som en fiktiv historie med et handlingsforløb. Og stadig en del om det andet. Jeg begyndte at kunne se de mange groteske ting, jeg havde oplevet. De mange interessante mennesker, jeg havde mødt, alle noget helt for sig selv og som havde gjort et indtryk på mig. Det blev også en fortælling om et forhold mellem mor og datter, der udviklede sig til at blive det mest betydningsfulde for, at livet på en psykiatrisk afdeling faktisk gav mening.
Som tiden gik, blev det til et manuskript. Med kapitler, overskrifter, dialoger, sågar fiktive elementer. Jeg lod mig føre med af, hvad litteraturen kunne give og var heldig, at et forlag havde lyst til at arbejde med en grønskolling som mig. Forlaget Brændpunkt og min redaktør Mikael Josephsen tog mig i hånden gennem hele processen fra rå skabelon til færdigt produkt.Nu er det en bog. Måske vil nogen tænke: ”Den slags fortællinger har vi hørt rigeligt af”. Det kan også godt være. Men ingen historier er ens, og hvis den her kan give bare et enkelt menneske en oplevelse, er jeg glad.
Bogen er udkommet d. 15. december, og er støttet af Statens Kunstfond.
Sig alt er godt mor
Ida Tønnesen - Indbinding: Hæftet
– Jeg vil ikke, mor, siger jeg, ryster på hovedet. Det går ikke,det er nok bare mig,der er blevet lidt skøri etkort øjeblik, jeg skal bare tage mig sammen, hvis vi nu går ud og spiser brunch sammen, så skal alt nok blive godt, mor, jeg elsker brunch, så bliver det fint igen, jeg tager mig sammen nu, undskyld mor,undskyld jeg har været til besvær, jeg ved ikke, hvad der skete, det er nok bare... Læs mere