Bødlen er klædt i sort, stramsiddende tøj og en sort maske, der dækker hele hans ansigt på nær øjnene. Han står rank og oprejst bag fangen, som sidder bagbundet på knæene i en orange fangedragt.
Fangens stirrer modløst ud over det støvede landskab, mens bødlen bag ham taler til kameraet og fremviser den kniv, han om lidt vil bruge til at skære fangens hals over med.
Billedet fryser. Nyhedsoplæseren kigger op og fortæller, at det efter alt at dømme er den amerikanske journalist James Foley, der bliver henrettet på videoklippet, og at drabsmanden bag den bestialske video-henrettelse formodes at være en britte – kendt under navnet Jihadi John.
Få minutter senere står en smilende vejrvært foran et Danmarkskort. August 2014 har været køligere end de seneste år – nedbørsmængden relativt høj.
For de fleste danskere er krigen i Syrien, og rædslerne som bliver indrapporteret ubegribelige. Vi ser de støvede, sammenfalde bygninger, der er bombet til ukendelighed. Vi ser reportager med læger, der opererer krigens ofre fra hemmelige lejligheder, fordi hospitalerne er bombemål i Syrien. Vi ser flygtningestrømmen, de små børn der sover på beskidte tæpper og papkasser. Og vi ser videoklip af mennesker, som får skåret halsen over af maskerede islamistiske krigere.
For de fleste af os er krigen i Syrien frygtelige – og alligevel fjern.For freelancefotograf Daniel Rye bor en del af Syriens rædsler stadig i ham. I 13 måneder var han gidsel hos vesten fjendebillede nr. 1 – terrorbevægelsen ISIS.
En af dem han sad fanget sammen med – og blev venner med under sit fangenskab – var amerikaneren James Foley, som blev henrettet for rullende kameraer og med hele verden som vidne, blot to måneder efter det var lykkes Daniel Ryes familie med hjælp fra blandt andre gymnastikmiljøet, hvor Daniel var kendt som tidligere elitegymnast, at indsamle den løsesum ISIS forlangte – på over 15 millioner danske kroner.
Daniel Rye slap fri af fangenskabet i juni 2014. Ind til videre har han ikke ønsket at udtale sig offentligt om, hvad han oplevede som gidsel hos ISIS. Nu udkommer bogen Ser du månen Daniel, der i detaljer beskriver, dels hvad Daniel Rye og de øvrige gidsler blev udsat for og dels hvilket umenneskeligt pres, hans familie også led under i de 13 måneder Daniels liv var i hænderne på den islamistiske terrororganisation.
Bogen er skrevet af Puk Damsgård – DR Nyheders korrespondent i Mellemøsten og forfatter til adskillige bøger med Mellemøsten som omdrejningspunkt.
Først efter 13 måneder lykkedes det Daniel Ryes familie at skrabe godt 15 millioner kroner sammen, ISIS forlangte for at løslade Daniel. Daniel Rye har ønsket at begrænse sine interviews til pressen i forbindelse med bogudgivelsen.
Plusbog.dk interviewer derfor Puk Damsgård, der fra en let ustabil skype-forbindelse i Kairo beretter om baggrunden for at skrive Ser du månen Daniel – hvis titel er inspireret af Daniels mor Susanne, som ofte kiggede ud af vinduet og op på månen og fandt trøst i, at hun trods uvisheden om, hvor Daniel befandt sig, stadig levede under den samme himmel som sin søn.
”Bogen er et stykke Danmarkshistorie midt i verdenshistorien. Daniel og hans familie og andre, der har indgående kendskab til historien har ladet mig komme helt tæt på. Bogen om Daniel er ikke bare en bog om de rædsler og den fysiske og psykiske tortur Daniel og de øvrige fanger blev udsat for, og hvordan Daniels familiemedlemmer led, mens de ventede og kæmpede for at skrabe penge sammen for at få ham fri. Det er også en bog, der går tæt på Islamisk Stat,” siger Puk Damsgård.
Puk Damsgård er den danske journalist der har rejst flest gange ind og ud af det krigshærgede Syrien. En lyshåret, blåøjet, flødefarvet skandinavisk kvinde, der til trods for tørklæder lige så godt kunne været farvet grøn – så iøjnefaldende er hun, når hun flagrer rundt i Mellemøstens sønderbombede gader og rapporterer om hverdagen for krigens ofre – civilbefolkningen. Modig – som ingen anden. Men ikke dumdristig forsikrer hun fra Kairo.
"At blive kidnappet er selvfølgelig også min værste frygt. Daniel har oplevet nogle ganske forfærdelige ting. Men faktisk har jeg også lært noget af at de mange snakke med Daniel. Jeg er blevet langt klogere på hvilke midler, ISIS bruger for at nedbryde fangerne. Jeg tager selvfølgelig altid mine forholdsregler og er blevet mere og mere forsigtig med tiden, men skulle det ske for mig, at jeg blev taget til fange, så vil jeg nok kunne drage nyttet af det, jeg har lært af at tale med Daniel," siger hun.
Sidste år udkom Puk Damsgårds bog Hvor solen græder – der er en fortælling om krigen i Syrien, båret på dels en skildringen af den unge, forkælede og oprørske overklassekvinde Nour, der troede på reformer, da den vestligt uddannede Bashar al-Assad overtog magten efter sin far – men som blev så inderligt desillusioneret – og dels på Puk Damsgårds egne møder med adskillige af krigens ofre – blandt andre den lattermilde læge, der operer i en dagligstue og holder modet oppe selvom uskyldige kvinder og børn dør mellem hænderne på ham.
Med Puk Damsgård som rejseguide møder vi lægen flere gange – også da han ikke kan grine mere men er tom af afmagt og sorg over situationen og må flygte – som alle andre.
Krigen sætter spor. Også hos Puk Damsgård selv, der føler sig velsignet af heldet, når en af regeringens bombefly rammer en bygning i nærheden – og ikke den hun befinder sig i. Samtidig er hun dybt berørt over de hæsligheder, hun har været vidne til – billeder af dræbte småbørn og grædende mødre, som ikke kan viskes væk fra nethinden.
"Jeg har altid levet et meget sorgløst liv. Jeg voksede op under trygge vilkår i Danmark. Men i Syrien blev jeg voksen," siger hun.
Daniel Rye tog til Syrien for i grænselandet at fotografere og rapportere om civilbefolkningens lidelser i krigen. Han havde været i Syrien i mindre end et døgn, da han blev taget til fange af ISIS.
Puk Damsgård er drevet af samme mission om at give civilbefolkningen en stemme. Både i Hvor solen græder og Ser du månen Daniel indvier hun læserne i den komplicerede konflikt, der er baggrunden for krigen i Syrien. Ligesom andre steder i det arabiske forår blev krigen antændt af en episode, der udviklede sig til en revolution. En flok unge drenge blev fængslet og tortureret efter at have skrevet oprørske slagord på en væg. Regeringen slog efterfølgende hårdt ned på dem, der demonstrerede over styrets magtdemonstration. Mange demonstranter blev såret – flere dræbt.
Ingen i vesten greb ind, da Bashar al-Assad først tæppebombede og siden sågar brugte kemiske våben overfor sin oprørske befolkning. I dag har krigen udviklet sig til en uoverskuelig krudttønde, der har kostet flere hundrede tusind mennesker livet og har sendt millioner på flugt.
Samtidig er en bestemt fraktion af oprørere – gruppen af langskæggede hyper-religiøse fanatikere vi kender under betegnelsen ISIS – blevet en væsentlig spiller i konflikten.
"En del af de mennesker, der udgør magteliten i ISIS i dag, er tidligere militærfolk i Saddam Husseins hær, der ikke blev tilgodeset en rolle i det nye Irak, der blev forsøgt opbygget efter diktatoren blev fjernet fra magten," siger hun og fortsætter.
"Historien om Daniel er et unikt indblik i, hvordan et menneske kan overleve at befinde sig under så ekstreme forhold," siger hun.
I øjeblikket er det for farligt at bevæge sig ind i Syrien. Men Puk Damsgård afviser ikke at skulle tilbage til krigszonen for at rapportere. Hendes vigtigste mission som journalist består nemlig i at fortælle nuancerne i krigens historie, siger hun.
Nuancer, der er altafgørende for at finde en løsning – fred.
Her er forslag til videre læsning, hvis du ligesom os er fascinerede af Puk Damsgårds spændende bøger
Læs vores interview med Jakob Sheikh.