En start på det nye år er for mange også starten på slankekur og vægttab. Vi har samlet en liste over de mest populære nye bøger om vægttab som vi varmt kan anbefale.
Spis dig FIT
Anne Bech - Indbinding: Indbundet
Ønsker du en sund og slank livsstil, og vil du også gerne spise andet end kål og kylling? Så er Anne Bechs opskriftsbog SPIS DIG FIT til dig. I SPIS DIG FIT samler Anne Bech de bedste, enkle opskrifter fra sit sunde, slanke og grønne køkken. Hun viser dig, hvordan du både kan tabe de overflødige kilo, være tilpas i din krop og samtidig også nyde en dessert på en hverdag. Anne Bech giver dig sunde... Læs mere
Den første opskriftsbog fra fitness-eksperten Anne Bech. Anne Bech har tidligere skrevet en række bedstsælgende kost- og træningsbøger, bl.a. FIT på 100 dage. Denne opskriftsbog supplerer de andre bøger med 70 ekstra opskrifter.
Anne Bech har samlet de bedste, enkle opskrifter fra sit sunde, slanke og grønne køkken og viser, hvordan du både kan tabe dig overflødige kilo, have det godt i din krop og samtidig spise dessert på en hverdag.
Du får sunde alternativer til comfort food, morgenmad du bliver stærk og glad af, lækker frokost, aftensmad som hele familien kan være med på, søde fristende desserter og godt glutenfrit brød.
Spis dig FIT indeholder: 70 opskrifter til dit nye slankere liv, kostplaner til dig, der er begynder og til dig, der allerede lever FIT. Ny inspiration til hvordan du kan sætte dine måltider sammen.
Anne Bech & Mascha Vang: Kom i gang med Mascha Vang
Kom i gang med Mascha Vang
Anne Bech, Mascha Vang - Indbinding: Indbundet
Med denne her bog kan du foretage de ændringer, der skal til at få den krop og opnå det velvære, du har drømt om. Du bliver guidet med nemme dag-for-dag programmer, en komplet kostplan til 4 uger og enkle, målrettede træningsprogrammer, som du kan udføre hjemme på stuegulvet. Fik jeg sagt, at jeg tabte mig næsten 5 kilo på de fire uger? Med hjælp fra min træner Anne Bech, som også har været med ti... Læs mere
Med hjælp fra Anne Bech til at sammensætte kost og træning, tabte Mascha Vang 5 kilo på 4 uger. Disse råd bliver nu givet videre i Kom i gang med Mascha Vang.
Bogen guider dig igennem nemme dag-til-dag programmer og giver dig en komplet og effektiv kostplan til 4 uger. Kostplanen giver dig energi og gør det overskueligt at gennemføre fire uger uden sult og afsavn, så det ikke behøver at være trættende at smide kiloene.
Derudover får du enkle, målrettede træningsprogrammer, som du kan udføre derhjemme på stuegulvet.
Sofia Sommer: Sunde vaner smuk figur
Bogen giver en enkel, men virkningsfuld guide til vægttab gennem 7 nemme trin. Bogen fokuserer på hvordan du opnår den krop, du ønsker dig og at holde vægten, uden at opleve kamp og afsavn. Sunde vaner, smuk figur giver dig en vægtstrategi, der virker, som indeholder konkrete planer for hvordan du holder vægten resten af livet, uden at falde tilbage i usunde vaner.
Du tager et trin ad gangen i dit eget tempo, og ved hjælp af små udfordringer, nemme øvelser og konkrete opgaver, får du indarbejdet hvert eneste trin, før du begynder på det næste.
Bogen indeholder nemme, sunde opskrifter, som hele familien kan spise. Ingen fødevarer er forbudte, og du behøver hverken tælle kalorier eller beregne kulhydratindhold, men kan kombinere bogens principper med den kostretning, der passer dig bedst.
Bogen tager udgangspunkt i fire årlige sundhedsboosts, som hver varer fire uger. Med fire årlige boosts, kan du opnå den krop, du ønsker, uden at leve ekstremt. I det du ikke altid er i gang med at slanke dig og passe på – men intensiverer og fokuserer fire gange om året i en måned ad gangen.
Boost din sundhed giver opskrifter på lækre og sunde måltider, der følger årstiderne og sæsonens varer og som kan tilberedes hurtigt og nemt. Bogen giver desuden træningsprogrammer, der tager udgangspunkt i intens kort træning i 20 minutter ad gangen, seks dage om ugen. Og følger du anvisningerne, er du garanteret resultater. Træningen kan udføres hvor det skal være; på stuegulvet, i parken eller i skoven.
James Price: Uden smør og fløde
Den smør- og flødeglade James Price giver nu sine bedste opskrifter på god hverdagsmad som er af den slankere model, end vi er vant til fra hans side. Bogen giver 90 opskrifter der alle er ernæringsberegnet. Opskrifterne er god og velsmagende mad som ikke indeholder fedende ingredienser.
Uden smør og fløde er således ikke en kur, men giver bud på opskrifter som giver gode, sundere vaner til en mindre fed livsstil. Madglæden, som vi kender den fra James Price, er dog stadig i fokus.
De danske vægtkonsulenter: Tab 5 kilo på 5 uger
De danske vægtkonsulenter er kendte for at få tusindvis af danskere til at tabe sig og bibeholde et varigt vægttab. I denne bog giver de et komplet kostprogram til at spise færre kalorier.
Tab 5 kilo på 5 uger indeholder madplaner og opskrifter til alle fem uger. Alle opskrifterner er kalorieberegnet, så man selv kan føre regnskab over, hvad man har spist. Der er i alt 50 opskrifter: 8 x morgenmad 14 x frokost 8 x mellemmåltider 20 x aftensmad.
Bagerst i bogen er der plads til at føre kostdagbog, som har vist sig at være en effektiv måde at få folk til at holde fast i et kostprogram.
Henrik Duer: Danskernes bedste vægttab
Henrik Duer som er kendt fra tv-programmet “Ekstrem fed” har været en tur i Det Danske Vægttabsregister, for at se tendenserne for hvad de 2000 danskere der har opnået et varigt vægttab har til fælles. Disse effektive principper danner grundlag for denne bog som videregiver den hemmelige kode.
Bogen giver derudover en nem kostplan på helt almindelige fødevarer, der får vægten til at falde hurtigt og lette træningsprogrammer der bygger muskler og forbrænder fedt.
Adian Goggins og Glen Matten: Slank med sirt kuren
Sirt-kuren er en ny form for kur, der er baseret på den seneste videnskabelige forskning inden for området. Sirt-kuren har særligt fået meget opmærksomhed i England, efter at flere kendte personligheder har fulgt den og rapporterer tilbage med flotte resultater. Sirt-kuren er en overskuelig kur som efter et indledende vægttab lægger op til en varig slank og sund livsstil. De tabte kilo ryger derved ikke straks tilbage igen, ligesom i mange andre kure.
Sirt-kuren handler om at tabe sig naturligt med udvalgte slankende fødevarer. Det er lækre og lettilgængelige råvarer, der er rige på såkaldte sirtuin-aktiverende stoffer.
Det viser sig, at disse fødevarer kan udløse de samme attraktive reaktioner, som der også udløses ved faste og hård motion. Sirtuin fremmer kroppens omdannelse af fedtdepoter til energi og er også med til at modvirke aldring.
Man kickstarter sirt-kuren – og en ny sundere livsstil – med en 7 dagsmenu, der giver et vægttab på 3,2 kilo. Kuren er især baseret på de nedenstående ingredienser, som også vil indgå i en varieret kost efterfølgende.
Top 15 sirt-fødevarer: Kakao, grøn te (især matcha-te), oliven og ekstra jomfruolivenolie, kapers, løg, løvstikke, persille, grønkål, brøndkarse, rucola, solbær (og andre bær), tofu (og soya), boghvede, gurkemeje, kaffe og rødvin.