Kom tættere på Linse og Mopper med bogen Mopper & mig. Bogen vil give dig et helt særligt indblik i deres forhold, som på mange måder var noget helt specielt. Vi har fået en videohilsen fra Linse og Michael Holbek, som har været med til at skrive bogen, som du kan se herunder. Linse beskriver bogen som værende fyldt med kærlighed, følsomhed og ærlighed og med et godt skud sjov og ballade – bogen er nemlig virkelig skrevet i Moppers ånd, og hun lever på mange måder videre i bogen.
Som Michael Holbek siger i videoen, så husk at smutte forbi vores facebook-side, hvor du kan deltage i konkurrencen om et eksemplar af Mopper & mig! Bogen betyder meget for Linse – ”Jeg elsker den her bog” – og herunder kan du læse meget mere om, hvad bogen har betydet for hende, og hvordan det var for Linse og Mopper at skrive en bog i fællesskab.
Mopper & mig er ikke Linse Kesslers første bog, faktisk har hun i samarbejde med Michael Holbek tidligere skrevet to bøger Linse og Slap dog af, som begge udkom i 2015. Begge kan du finde på vores hovedside, hvor vi har en forfatterside om Linse Kessler, hvor du foruden at kunne finde Linses bøger også kan læse lidt om den store personlighed.