1. bind i Mads Peder Nordbos nye krimiserie er ude nu! Køb hos Plusbog

Månedens stemme - Mads Peder Nordbo

Mads Peder Nordbo er aktuel med første bind i en ny krimiserie om Politikommissæren Line Præst.

Her kan du læse, hvor Nordbo henter inspiration til at skrive og hvilke bøger han anbefaler til dig.

Mads Peder Nordbo (1970) er opvokset i Tommerup på Fyn, og det er da også Fyn, der danner rammen for hans nye krimiserie, hvor HUND er første bind ud af foreløbigt fem planlagte. Han har før den nye serie sammen med Sara Blædel skrevet krimierne OPLØST og SÅR, der ligeledes udspiller sig på Nordbos fynske hjemegn. Inden de fynske krimier skrev Nordbo blandt andet en grønlandsk trilogi, mens han boede fire år i Nuuk. Men efter hjemkomsten til Danmark, har fokus altså ligget på at forme uhygge af den fynske muld.

Hund

Mads Peder Nordbo - Indbinding: Hæftet

Grænsen mellem menneske og dyr er flydende. Under pres kan den opløses helt.En ældre læge skambides af en stor hund. En syrisk kvinde styrter ned fra en boligblok i Odense. En udmagret alkoholiker findes livløs i en jolle nær Svendborg. Tre sager, der først begynder at få fylde, da en navnløs mand flere uger senere dukker op en iskold morgen ved det forfaldne Hesbjerg Slot nær Tommerup på Fyn. Man... Læs mere

Vores normalpris 299 kr Medlemspris 169 kr

Af Mads Peder Nordbo

Hvordan skal jeg fortælle kort om, hvad der har inspireret mig til at skrive krimier på Fyn? Det nemme svar er, at jeg er indfødt fynbo, og at jeg kender hver en krog, jeg skriver om. Det er nok også dét, der gør det sjovt for mig – og troværdigt for læserne. De fynske krimier er ganske enkelt meget ægte. Måske lige på nær et par mord her og der!

Det mere komplicerede svar er, at jeg som regel har noget på hjerte. I mine grønlandske bøger havde jeg ganske meget på hjerte om det både smukke og tunge, jeg oplevede deroppe. Da jeg så kom hjem til Fyn igen, tænkte jeg, at Fyn slet ikke kunne tilbyde den samme grumhed til en krimi, som det afsides og golde Grønland, men der tog jeg fejl! Når man skriver krimi på Fyn, drejer det sig mere om at se ind i karaktererne og deres indre kampe i stedet for at lade naturens kræfter gøre en stor del af arbejdet, som det var tilfældet med Grønlands-trilogien.

Fyn har godt nok dybe skove, bløde marker, vintermørke, sommernætter og små afsides landsbyer, men det rigtigt spændende findes ikke i lys og mørke, men i skyggerne. De skygger, der strækker sig ind i husene og ligger stille mellem os mennesker. Det er i de skygger, vi alle lever. Vi tror, vi ser hinanden i lys. Vi tror, vi forstår hinanden. Men det er ikke altid tilfældet. Langtfra faktisk. Vi er alle fulde af hemmeligheder, usagte ting samt ar og mén fra vores fortid. Det viser vi bare sjældent. Og det ser vi sjældent hos hinanden. Nok fordi, det hurtigt kan komme til at gøre ondt at blive set og se.

Denne erkendelse har på mange måder ligget i baghovedet, da Blædel og jeg tog fat i tunge emner som religiøs undertrykkelse og skam i OPLØST og internethad og sorg i SÅR.

I min nye serie har jeg så valgt at gå et skridt videre, da jeg bygger den op omkring et samarbejde mellem politiet og regionspsykiatrien på Fyn. Dels har dette samarbejde med stor succes kørt på forsøgsbasis på Fyn i et par år, og dels mener jeg, at det er et samarbejde, der burde rulles ud til alle politikredse. Ikke nok med, at det gør mødet med politiet blødere for pressede borgere, så har det også vist sig, at det er en stor hjælp internt i politiet, hvor det blandt andet har udmøntet sig i færre sygedage i korpset.

Som noget nyt har jeg valgt at bygge flere af personerne og deres skæbner på et dybt mørke, der ligger i min egen familie. Det har vist sig, at det føles ret befriende endelig at lukke lidt op for det skjulte og smertefulde i min familie.

Min egen litterære inspiration finder jeg mange steder, men jeg kommer ofte til at nævne norske forfattere som Per Petterson og Carl Frode Tiller, fordi jeg mener, at de er ganske eminente til at gå ind i det usagte mellem mennesker. En klar favorit er UD OG STJÆLE HESTE af Petterson, men jeg kan også nævne Tillers FLUGT. Ud over det er jeg for tiden ganske begejstret for Henning Mankells Wallander-serie – i alle afskygninger, og så har jeg ILKA VENDER HJEM liggende på natbordet.