Her er guiden til de bedste hyggekrimier!
Hyggekrimier er som skabt til sommeren – lette at læse, fyldt med spænding og med et glimt i øjet. Uanset om du ligger i hængekøjen, er på stranden eller nyder lange aftener på altanen, er en god hyggekrimi den perfekte følgesvend.
Vi har samlet nogle af vores favoritter her, så du nemt kan finde din næste (hyggelige) læseoplevelse.
Skyggen af et bedrag (Anne-Maj Mortensen nr. 6)
Anna Grue - Indbinding: Indbundet
En iskold vinterdag får Anne-Maj ondt af en ung mand, der står i gågaden og sælger Hus Forbi. Da han kort efter findes brutalt myrdet, kan hun ikke slippe sagen. Jagten på sandheden fører hende gennem et miljø af hjemløse, plejeforældre og fritidsbønder, mens politiet kæmper for at bevare kontrollen over efterforskningen. Heldigvis står Anne-Maj ikke alene. Barnebarnet Didi og den trofaste gravhun... Læs mere
I første bind følger vi det bemærkelsesværdige detektivmakkerpar Steve & Amy Wheeler. Steve har en fortid i politiet og nyder nu sit rolige liv som pensionist. Han bruger dog noget af sin tid på at efterforske mindre sager, som for eksempel at finde forsvundne kæledyr. Han værdsætter sine daglige rutiner: quiz-aftener på den lokale pub og hyggestunder derhjemme med sin kat. Han har lagt de store eventyr bag sig og lader nu sin svigerdatter Amy tage sig af den slags spænding.
Amy Wheeler elsker derimod sit hektiske liv og tror på, at lidt adrenalin er godt for sjælen. Som privat sikkerhedschef er hun altid på farten og har aldrig tid til faste rutiner. Hendes seneste opgave er at beskytte den verdenskendte forfatter Rosie D'Antonio på en afsidesliggende ø, en opgave der burde have været enkel og ligetil ...
Men da hun pludselig står med et lig og en betydelig sum penge, kontakter hun den person, hun stoler mest på — sin svigerfar. Dette udløser et hæsblæsende globalt kapløb med en morder på nakken. Kan Amy og Steve holde sig foran?
Vi opklarer mord
Richard Osman - Indbinding: Indbundet
En helt ny serie. En ny ikonisk detektivduo. En ny række gådefulde mord ... Steve Wheeler holder af livet som pensionist. Efter mange år ved politiet efterforsker han nu mindre sager om forsvundne kæledyr, og han foretrækker sine faste rutiner som quizaftener på pubben og at være hjemme med sin kat. Han er færdig med eventyr, og han har overladt adrenalinsuset til sin svigerdatter, Amy. Amy Whee... Læs mere
Mord på Samsø er en humoristisk hyggekrimiserie, hvor skæve karakterer, skarp satire og finurlige mordgåder udspiller sig i de idylliske omgivelser på Samsø.
Serien følger krimiforfatteren Christian Frost, der flytter til øen for at få ro til at skrive, men hurtigt opdager, at virkelighedens mord er langt mere komplicerede end dem, han selv opfinder. I seriens første bog bliver et tilsyneladende idyllisk ophold på Samsø vendt på hovedet, da en velhavende kvinde findes død i sin pool. Sammen med den ambitiøse journalist Rita kaster Frost sig modvilligt ud i jagten på morderen, mens medierne, en true crime-stjerne og en række excentriske øboere gør sagen mere og mere kaotisk. I andet bind, Djævelens advokat, bliver Frost selv hovedmistænkt, da en kendt forsvarsadvokat myrdes, og alle spor peger på ham. For at rense sit navn må han endnu en gang opklare en sag, samtidig med at han navigerer mellem excentriske personligheder, nye forelskelser og en stædig efterforsker, der er fast besluttet på at få ham dømt.
Mord på Samsø kombinerer klassiske mordmysterier med masser af humor, skæve personligheder og et kærligt glimt i øjet til både krimigenren og true crime-fænomenet. Serien har et højt tempo, skarp satire og et farverigt persongalleri, hvor mord og komik går hånd i hånd.
Ulykkesfuglen
Christian Frost - Indbinding: Hæftet
Christian Frost er flyttet til idylliske Samsø for at finde ro til at skrive. Men da en selverklæret livsstilsguru med Hollywood-attitude ankommer med sin rige kone – og hun kort efter bliver fundet død i poolen – kastes Frost ud i sit livs mest kaotiske manuskript.Den lokale betjent, der helst vil dysse sagen ned, konkluderer hurtigt "tragisk ulykke". Men unge, smukke Rita, spirende journalist og... Læs mere
Djævelens advokat
Christian Frost - Indbinding:
Christian Frost kan endelig nyde livet på Samsø efter at have skrevet sin første bestseller. Alt ændrer sig dog på et øjeblik, da en berygtet forsvarsadvokat bliver bestialsk myrdet i sit sommerhus – og alle beviserne peger på, at det er Frost, som har slået ham ihjel. For at bevise sin uskyld må han forsøge at opklare den mystiske sag, og det bliver ikke nemmere, da han forelsker sig hovedkulds i... Læs mere
Det forkerte mord
Britt Tippins - Indbinding: Indbundet
Ny cozy crime-heltinde træder ind på scenen! Det forkerte mord af Britt Tippins er første bind i krimiserien om den elskelige bibliotekar og bogblogger Barbara Larsen fra Esbjerg. Barbara Larsen er bogblogger og elsker krimi - særligt true crime. Når hun ikke arbejder på Esbjerg Bibliotek, bruger hun sin fritid på at dykke ned i diverse forbrydelser, både i fiktionens og virkelighedens verden. S... Læs mere
Strandhugst
Britt Tippins - Indbinding: Indbundet
Andet bind i den humoristiske cosycrime-serie om bogbloggeren Barbara Larsen.Der er gået halvandet år, siden Barbara Larsen opklarede det berømte Fjordvejsmord, og hverdagen er så småt vendt tilbage til Esbjerg. Barbara keder sig på biblioteket, og derhjemme er hun træt af mandens panikalder, der indebærer kostplaner og konstante cykelture i tætsiddende lycra.Da forfatteren Eva Fagerlund findes my... Læs mere
Miss Austen efterforsker er en charmerende historisk serie, hvor den unge Jane Austen optræder som skarpsindig amatørdetektiv i slutningen af 1700-tallets England.
I serien følger vi Jane Austen længe før hun bliver en af verdens mest elskede forfattere. I første bind, Den ulyksaglige hattemagerske, bliver et lokalt bal brat afbrudt, da en hattemager findes myrdet. Da Janes elskede bror Georgy bliver mistænkt, sætter hun sig for at opklare sagen og må navigere blandt sladder, hemmeligheder og skjulte motiver i det engelske landsbysamfund. I andet bind, En skæbnesvanger formue, besøger Jane sin bror Neddy på Godmersham Park, hvor en mystisk ung kvinde truer med at ændre familiens fremtid. For at beskytte sin brors arv må Jane afdække kvindens sande identitet, før det er for sent.
Serien kombinerer klassiske mordmysterier med historiske miljøer, skarp humor og den samme skarpe iagttagelsesevne, som kendetegner Jane Austens egne romaner. Miss Austen efterforsker er oplagt til dig, der holder af historiske hyggekrimier med stærke kvindelige hovedpersoner, snedige gåder og et strejf af britisk elegance.
Den ulyksaglige hattemagerske
Jessica Bull - Indbinding: Indbundet
En ung Jane Austen er optaget af at sikre sig et frieri fra den kække Tom Lefroy ved et lokaltbal. Men da liget af en hattemager dukker op i et linnedskab, bliver Jane involveret i et uventetmordmysterium.Mens hun kæmper mod uret for at rense sin elskede bror Georgys navn, bruger Jane sinfornuft til at navigere i samfundets forræderiske farvande, mens hun afslører hemmelighederog skjulte motiver u... Læs mere
En skæbnesvanger formue
Jessica Bull - Indbinding: Indbundet
En morsom og medrivende mordgåde med Jane Austen som ukuelig detektiv.Godmersham Park i 1797 Efter mange års adskillelse skal Jane Austen tilbringe sommeren sammen med sin bror, Neddy.Som arving til den rige enkefru Knights formue er det vigtigt, at Neddy forbliver i sin velgørers gunst. Men da Jane ankommer til Kent, indser hun, at Neddy er kommet i problemer.For en mystisk, ung kvinde ved navn E... Læs mere
I denne velsmagende hyggekrimi-serie følger vi billedkunstneren Eva Sonne, der ufrivilligt bliver blandet ind i både forbrydelser og følelser, hvad enten hun befinder sig blandt røgerier og karrysild på Bornholm eller i olivenlundene ved Amalfikysten. Serien kombinerer klassisk krimiplot med gastronomi, romantik og charmerende kulturkollisioner.
Serien er skrevet af Anette og James Price, der kombinerer deres fælles kærlighed til krimier, gastronomi og det gode liv med en god portion charme, lune og stemning – og lidt drys af fare under overfladen.
Det hele begynder med Det røgede lig, som udkom i efteråret 2024, hvor Eva flytter tilbage til sin barndoms Bornholm sammen med sin kæreste, der åbner en ny restaurant. Da øens lokale matador findes myrdet, bliver Eva ufrivilligt viklet ind i sagen – og det er langt fra sidste gang, hun får mord tæt på livet.
Mord og mozzarella
Anette, James Price - Indbinding: Hæftet
En idyllisk arbejdsuge ved Amalfikysten tager en dyster drejning i Mord og mozzarella af Anette og James Price. Billedkunstneren Eva Sonne er inviteret til et eksklusivt arbejdsophold på San Cataldo, et dansk-ejet kloster med en fortryllende beliggenhed ved Amalfikysten. Her møder hun journalisten Peter Birch, som i hemmelighed arbejder på en afslørende bog om den berygtede Camorra. Men idyllen... Læs mere
Engel & Luna er en charmerende norsk hyggekrimiserie af Gunn Helene Arsky, hvor bøger, mordmysterier, katte og cupcakes skaber den perfekte ramme om en klassisk hyggekrimi.
Serien følger den 37-årige Engel Vik Gabler, som flytter til den lille by Halden for at overtage sin afdøde tantes alternative boghandel. Sammen med sin kloge siameserkat Luna håber hun på en ny begyndelse, men da politiet begynder at mistænke hende for sin tantes død, må Engel selv tage sagen i egen hånd. Med hjælp fra den cupcakebagende nabo Camilla og den charmerende journalist Adam kaster hun sig ud i en efterforskning, hvor hemmelighederne i den idylliske småby viser sig at stikke langt dybere, end hun havde forestillet sig.
Engel & Luna er en serie for dig, der elsker hyggekrimier med varme karakterer, et lille lokalsamfund fyldt med personligheder, en snu kat og masser af stemning.
Mord i boghandlen
Gunn Helene Arsky - Indbinding: Indbundet
Velkommen til "Engel & Luna" – en hyggelig krimiserie, hvor mord, mystik, katte og cupcakes går hånd i hånd. Mord i Boghandlen er den første bog i serien.37-årige Engel Vik Gabler er netop flyttet til den lille norske by Halden for at overtage sin tantes alternative boghandel. Den ældre kvinde blev fundet død for foden af trappen i butikken, og alle tror,hun døde af et fald. Engel har taget si... Læs mere
I Hawthorne & Horowitz-serien møder læserne en anderledes efterforskningsduo: den skarpe, men utilnærmelige tidligere politimand Daniel Hawthorne og forfatteren Anthony Horowitz – ja, den Anthony Horowitz – som bliver modvilligt trukket ind som både følgesvend og fortæller i efterforskningen af gådefulde mord.
Sammen kaster de sig over sager, der ved første øjekast virker uløselige – som da en kendt advokat bliver myrdet med en vinflaske i sit hjem, og et mystisk tal er malet med rødt på væggen. Eller da en kvinde planlægger sin egen begravelse – blot for at blive fundet død samme dag.
Serien kombinerer klassiske krimielementer med metakrimiens legende greb, hvor forfatteren selv bliver en del af fortællingen – og måske også en brik i mysteriet. Med elegante plot-twists, lun britisk tone og masser af karakterdrevne konflikter er det krimier, der både underholder og overrasker.
Perfekt til dig, der elsker en intelligent krimi med et strejf af selvironi – og til dig, der holder af hyggelig spænding med et sofistikeret twist.
Døden rydder bordet
Anthony Horowitz - Indbinding: Paperback
Privatdetektiven Daniel Hawthorne og forfatteren Anthony Horowitz er blevet inviteret til en litteraturfestival på øen Alderney – en idyllisk ø ud for Englands sydkyst – for at tale om deres nye bog.Da en indflydelsesrig lokal rigmand findes død under mystiske omstændigheder, bliver makketparret trukket ind i sagen. Hawthorne ved, at han ikke skal lede langt efter mistænkte, for der er ingen vej v... Læs mere
Med kniven for struben
Anthony Horowitz - Indbinding: Paperback
FORFATTEREN ANTHONY HOROWITZ har fået nok. Efter tre bøger meddeler han privatdetektiven Daniel Hawthorne, at deres parløb er slut. Anthony har andre ting på tallerkenen. Hans nye teaterstykke har premiere, men forestillingen bliver sablet ned af kritikerne. Særligt én anmeldelse går hårdt til værks og giver Anthonys manuskript en brutal overhaling. Dagen efter findes anmelderen dræbt. Mordvåbn... Læs mere
Mord under solen er en stemningsfuld hyggekrimiserie af ægteparret Anders & Anette de la Motte, der kombinerer italienske ferieidyller, kulinariske oplevelser og klassiske puslespilskrimier.
Serien følger historielæreren Hugo Lind, som i første bind, En sag på Capri, under en rejse til Capri bliver hvirvlet ind i en mordgåde. Det, der begynder som en afslappende mad- og kulturrejse arrangeret af Belmonte Rejser, udvikler sig hurtigt til en efterforskning, hvor både de øvrige rejsende og de idylliske omgivelser gemmer på hemmeligheder. I andet bind, Intrige i Amalfi, vælger Hugo at blive i Italien, hvor han fortsætter samarbejdet med rejselederen Lara Belmonte. Sammen bliver de igen involveret i en ny mordgåde – denne gang på den spektakulære Amalfikyst, hvor en magtkamp i en velhavende familie får dødelige konsekvenser.
I Mord under solen er omgivelserne næsten lige så vigtige som mysterierne. Citronlunde, charmerende kystbyer, lokale specialiteter og italiensk livsglæde danner rammen om spændende mordgåder, hvor læseren får mulighed for selv at samle brikkerne undervejs. Serien er oplagt til dig, der holder af hyggekrimier med masser af atmosfære, farverige karakterer og et strejf af feriestemning.
En sag på Capri
Anette de la Motte, Anders De la Motte - Indbinding: Indbundet
Historielæreren Hugo rejser på en mad- og kulturrejse til Capri sammen med en gruppe andre nordboere. Turen arrangeres af Belmonte Rejser, ledet af den begavede Lara. Stemningen er høj, og gruppen nyder det, der føles som paradiset selv. Men en skygge falder over den charmerende ø, da en mand findes død neden for den berømte klippe, Salto di Tiberio. Hvem er den døde, og hvorfor har han en brochur... Læs mere
Intrige i Amalfi
Anette de la Motte, Anders De la Motte, Anders - Indbinding: Indbundet
Citronlunde, chokolade, delikat bagværk – og et nyt, mystisk dødsfald Hugo Lind har valgt at blive i Italien, og da rejseleder Lara Belmonte har brug for en buschauffør, stiller han selvfølgelig op. Denne gang har Belmonte Travels arrangeret en luksustur på Amalfikysten for forretningsdynastiet Byhlén. Rygtet vil vide, at patriarken Gottfrid Byhlén endelig er klar til at give ansvaret for sit konf... Læs mere
Antikjægerens guide til mord
C.L. Miller - Indbinding: Hæftet
Skrevet i samarbejde med forfatterens mor, der er berømt ekspert på BBC's Antiques Roadshow. Da Freya Lockwoods gamle mentor Arthur Crockleford bliver fundet død i sin antikvitetsbutik i Freyas hjemby, tager hun hjem for at bo hos sin elskede, excentriske tante Carole. Det var gennem Carole, at Freya mødte Arthur og forelskede sig i antikviteter. I tilfælde af sin død har Arthur efterladt Frey... Læs mere
Døden på Det Røde Hav
C.L. Miller - Indbinding: Hæftet
Skibet er ladet med antikviteter – og mord. Da Freya Lockwood og hendes excentriske tante Carole bliver kaldt ud til deres første sag med det nyopstartede antikjægerbureau, fører sporene dem om bord på et eksklusivt krydstogt med kurs mod Det Røde hav – og i hælene på en morder. Snart opdager de, at skibets kunstgalleri gemmer på antikviteter, der alle er forbundne til gamle, uopklarede s... Læs mere
Mord på slottet
C.L. Miller - Indbinding: Hæftet
Mysterier lurer bag sneklædte slotsmure i det skotske højlandDa en antikjæger fra Lockwood-bureauet forsvinder sporløst under en efterforskning på et afsidesliggende slot i det skotske højland, skynder Freya Lockwood og hendes flamboyante tante Carole sig til stedet for at finde hende. Men det, der begynder som en eftersøgning, udvikler sig til et langt mørkere mysterium.I slottets køkkenhave bliv... Læs mere
Døden i flasken
C. J. Thomsen - Indbinding: Indbundet
Da en enhedsleder pludselig falder død om under en reception på Nationalmuseet, kastes historikeren Flemming og videnskabsjournalisten Maya ud i en uofficiel opklaring af, hvad der i første omgang ligner et tragisk tilfælde – men hurtigt viser sig at være mord.Begge er fraskilte, lidt trætte af livet og fanget midt i museets interne kampe mellem fortid og fremtid: Skal forskningen prioriteres – el... Læs mere
Vi er tilbage i Londons gader i år 1932, hvor vi følger Harriet White: en skarp og nysgerrig ung kvinde, som bliver ansat i en bank på Baker Street 221b. Her får hun til opgave at besvare de mange breve, der dagligt lander til den fiktive Sherlock Holmes. Mens hun officielt blot skal sende høflige afslag, kan Harriet dog ikke lade være med at dykke ned i sagerne, når noget ikke stemmer. Og det gør det sjældent.
Serien blander klassisk britisk krimistemning med et strejf af gotisk uhygge og humor. Harriet bevæger sig fra byens støvede arkiver til isolerede herresæder og tågede moser, hvor hun – under dække af at være Holmes’ assistent – undersøger forsvindinger, forbandelser og gådefulde hændelser, der udfordrer både hendes mod og hendes logiske sans.
Resultatet er en serie fyldt med stemning, snedige plots og en hovedperson, der med charme og stædighed skaber sin helt egen plads i detektivlitteraturen, langt fra Sherlock Holmes – og alligevel lige i hans skygge.
Den forsvundne tjenestepige
Holly Hepburn - Indbinding: Hæftet
London, 1932. Da Harriet White afviser sin chefs tilnærmelser i banken på Baker Street 221b, hvor hun arbejder, bliver hun flyttet ned i postrummet i kælderen. Her får hun til opgave at gennemgå et bjerg af breve adresseret til Baker Streets mest berømte beboer, mr. Sherlock Holmes. Selv om Sherlock Holmes er en fiktiv person, ankommer det ene brev efter det andet, hvor folk beder ham om hjælp t... Læs mere
Den hjemsøgte forfatter
Holly Hepburn - Indbinding: Hæftet
London, 1932. Harriet White arbejder i en bank på Baker Street 221b og besvarer breve, der er sendt til gadens mest berømte beboer, den fiktive mesterdetektiv mr. Sherlock Holmes. En dag modtager hun et telegram, der omhandler den berømte forfatter Philip St John, og straks er hendes interesse vakt. I telegrammet står, at forfatteren er bange, ser spøgelser i mosen og kun føler sig tryg i selska... Læs mere
De usynlige vidner
Marianne Cedervall - Indbinding: Hæftet
EN FERIE, TO MORDGÅDER – OG ET MAKKERPAR, DER ALDRIG GIVER OP Da Anki har fødselsdag, overrasker hendes trofaste følgesvend Tryggve hende med en rejse til Østrig. I den lille alpeby Altweg støder de tilfældigt på familien Öberg fra Gotland , der også nyder en fredelig ferie på stedet. Men idyllen krakelerer brat, da Anki finder Gert Öbergs svigersøn død, rullet ind i et tæppe i byens rolige gader... Læs mere
Helene Tursten (f. 1954), bosat i Göteborg, er kendt for sine populære krimiserier om Irene Huss og Embla Nyström. Historierne om Maud markerer hendes debut som novelleforfatter og er blevet oversat til 25 sprog og nu kan vi også læse med på dansk. Ældre dame-serien er en novellesamling, der byder på spænding med et glimt i øjet.
Maud er 88 år, men langt fra svagelig. Skarp i tanken, med et iltert temperament og uden skrupler, går hun gerne så langt som til et lille mord for at beskytte sin rolige tilværelse.
Efter sin fars alt for tidlige død har Maud boet gratis i familiens store lejlighed i Göteborgs centrum, takket være en særlig klausul i lejekontrakten. Her nyder hun sit rolige liv, rejser verden rundt og udforsker internettet. Men da en lokal kendt person flytter ind i bygningen og viser interesse for hendes lejlighed, lader Maud ikke situationen gå upåagtet hen. Trods sin høje alder har hun stadig tricks i ærmet og er klar til at tage sagen i egen hånd.
Ældre dame med skumle hensigter
Helene Tursten - Indbinding: Hæftet
Maud er 88 år, men alt andet end svagelig. Hun er knivskarp, udstyret med et iltert temperament og går ikke af vejen for at begå et lille mord, hvis nogen forstyrrer hendes fredelige tilværelse. Siden sin fars alt for tidlige død, har Maud boet gratis i familiens kæmpestore lejlighed i centrum af Göteborg, takket være en mindre klausul i lejekontrakten. Her lever hun i fred og ro. Når hun ikke er... Læs mere
Ældre dame med dystre hemmeligheder
Helene Tursten - Indbinding: Hæftet
Maud er næsten 90 år gammel, og opsøger aldrig problemer, men problemerne synes altid at finde hende. Først fik en kvinde i hendes opgang en alt for tidlig død, og derefter dukkede der på mystisk vis et lig op i hendes lejlighed. Det lokale politi i Göteborg efterforsker sagen, og da mistanken falder på Maud, beslutter hun sig for at forlade byen og spendere penge på en rejse til Sydafrika. Visse... Læs mere
Cinnamon Falls er en charmerende og spændende serie med et romantisk twist – perfekt til dig, der er vild Finlay Donovan, hyggekrimi med småbysladder, romance og mord, hvor kanelduft og kolde gerningssteder går hånd i hånd
Mysteriet i Cinnamon Falls
R. L. Killmore - Indbinding: Hæftet
Efter et ydmygende break up i storbyen trækker Nia sig tilbage til sin lilleput hjemby Cinnamon Falls, hvor hun kan surmule i fred og ro.Da hun ankommer, er byen ved at gør klar til den årlige efterårsfestival.Folk kommer langvejs fra for at bide til æble, skæregræskar og se årets Cinnamon konge og dronning blive kronet. Men kun et par dage før åbningsaftenen bliver der fundet et lig i den lokale... Læs mere
Døden på Daffodil Inn
R. L. Killmore - Indbinding: Hæftet
En spirende romance. Et mystisk dødsfald. Hvem kan man stole på?Foråret er kommet til Cinnamon Falls, og den årlige påskeliljefestival, der afholdes på byens charmerende Daffodil Inn, er i fuld gang.Morgan, der modvilligt hjælper sine forældre med at organisere begivenheden, ville ønske, at hun i stedet kunne fejre den med sin bedste veninde Nia – eller dagdrømme om byens lækre singlefar Will.Da m... Læs mere
P-vagterne: Den døde diplomat
Lisbeth Bille, Steen Bille - Indbinding: Hæftet
To københavnske p-vagter får et chok, da de finder en død mand i en diplomatbil. Deres chef vil have dem på andre tanker og nedsætteren taskforce på fire p-vagter, der skal opstøve nogle bortførte hunde. Men ak. Før de fire vagter kannå at sige “vov”, er de på sporet af en morder og en forsvunden formue.De fire p-vagter har problemer nok i forvejen. De slås med gamle bandevenner, kærestesorger, ov... Læs mere
P-vagterne: Den døde Spion
Steen Bille, Lisbeth Bille - Indbinding: Paperback
Den døde Spion er andet bind i den humoristiske krimiserie ’P-vagterne’ om fire usandsynlige helte, der opklarer mord, mens de tjekker biler, drikker kaffe og vokser tættere sammen.Krimi, humor og kærlighed … p-vagterne er tilbageP-vagten Lykke har en dårlig morgen, og den bliver ikke bedre, da hun finder en myrdet kvinde på Assistens Kirkegård. Under en busk i nærheden af liget finder Lykke et id... Læs mere
Den døde elsker
Steen Bille, Lisbeth Bille - Indbinding: Paperback
Krimi, humor og kærlighed … p-vagterne er på gaden igenAstrid får et chok, da hun opdager, at hendes mand Axel har et hemmeligt liv. Da Axel samme dag bliver myrdet i Kastrup Havn, ligger Astrids cykel på kajen, og hun selv sidder på en bænk med hukommelsestab. Mo, Stefan og Lykke tror på Astrids uskyld og sætter alt ind på at afsløre den rigtige morder.De tre andre p-vagter har det heller ikke ne... Læs mere
Velkommen til Lund – hvor mord, mysterier og misforståelser går hånd i hånd med tweedjakker, udstoppede dyr og en faxmaskine fra 90’erne.
I denne finurlige og charmerende hyggekrimiserie følger vi Oskar Stenvall – en mand uden nævneværdige ambitioner og med et noget støvet rejsebureau i en kælderbutik i Lund. Ved hans side står den excentriske herreekviperingsindehaver Albin Larsson og den unge praktikant Hanna, som sammen hvirvles ind i det ene mere absurde mysterium efter det andet.
Serien kombinerer klassisk landsbykrimi med svensk lune og skæve karakterer – fra romanceforfattere på flugt og bortførte forlæggere til forsvundne tjenestefolk og lyssky LSD-netværk. Her er både biljagter i gamle Volvo’er, spioner i Flädie og mordforsøg i herretøjsbutikker, alt sammen krydret med nostalgi, ironisk elegance og en solid portion underspillet humor.
En dybfrossen mand i gule bukser
Kalle Löfqvist - Indbinding: Hæftet
Oskar Stenvall er en mand uden ambitioner. Mens alle hans studiekammerater har gjort karriere og stiftet familie, har han levet en stille tilværelse i sit lille rejsebureau i en gammel kælderbutik i Lund. Men alting ændrer sig pludselig, da hans excentriske nabo, Albin Larsson, bliver udsat for et mordforsøg i sin herreekviperingsbutik. Og bedre bliver det ikke, da Oskar finder en død mand i gul... Læs mere
En afklippet finger og snuden i sporet
Kalle Löfqvist - Indbinding: Hæftet
En eftermiddag går faxmaskinen pludselig i gang inde på kontoret hos Albin Larsson, der ejer en herreekviperingsbutik i den gamle universitetsby Lund. Faxen viser sig at være et råb om hjælp, skrevet af hans tidligere kæreste, romanceforfatteren Gunnel Ahlström. Gunnel er gået under jorden efter mistanke om, at hun er involveret i bogforlæggeren Fiona Bertilssons forsvinden. Fiona blev sidst set... Læs mere
Bagdad Bodil og de udstoppede kæledyr
Kalle Löfqvist - Indbinding: Hæftet
Harriet, der i mange år har haft Harriets Antiques i Lund, dør på mystisk vis. Samtidig forsvinder Kjell, souschefen i Albin Larssons herreekviperingsbutik, pludselig sporløst. Den excentriske hr. Larsson finder det svært at leve uden tjenestefolk, så han ansætter Bodil som erstatning for Kjell. Men det tomrum, som Kjell efterlader, er svært at udfylde. Larsson og hans sidekick Oskar, der kæmper... Læs mere
Björn Diemel er en forsvarsadvokat på randen af sammenbrud - plaget af stress, ægteskabelige problemer og følelsen af konstant at komme til kort som far. Da han modvilligt sendes på et mindfulness-kursus, åbner der sig en ny vej: en tilværelse med mere nærvær, indre ro og en helt særlig tilgang til at fjerne forhindringer fra sit liv.
Med stoisk ro og nyvundne teknikker begynder Björn at tage kontrollen tilbage. Men hvor andre nøjes med at sige op eller få en hobby, går han mere... grundlæggende til værks.
Serien, som du måske allerede kender fra Netflix, balancerer elegant mellem kulsort humor, samfundssatire og krimielementer. Den er både underholdende, tankevækkende og vanvittigt veloplagt.
Mord og mindfulness
Karsten Dusse - Indbinding: Hæftet
Björn Diemel er en stresset advokat, en plaget ægtemand og en frustreret far, der kæmper for at få balance i sit liv. Efter en mindfulness-workshop beslutter han sig for at tage kontrollen tilbage. Med en helt ny tilgang til konflikthåndtering og et roligt sind begynder Björn at tackle sine problemer og ’fjerne’ forhindringerne på sin vej. "Det er en underholdende og hæsblæsende læseoplevelse.... Læs mere
Mord og mindfulness 2
Karsten Dusse - Indbinding: Hæftet
Med mindfulness har Björn fået et bedre liv. Han er blevet selvstændig, har fået mere tid med sin datter og skændes mere kærligt med sin kone. Samtidig leder han to mafiaklaner efter at have myrdet den ene klans leder og fængslet den anden i kælderen under datterens børnehave.Alligevel løber hans temperament stadig af med ham. Men hans terapeut, Joschka Breitner, ved hvorfor: Problemet er Björns i... Læs mere
Säbyholms grønne fingre er en varm og stemningsfuld hyggekrimiserie af Carin Hjulström, hvor mord og mysterier spirer side om side med blomster og landsbysladder.
I centrum står den pensionerede skuespiller Siri Ehrensvärd, der søger fred og jordforbindelse i den idylliske landsby Säbyholm. Sammen med sin charmerende – men håbløst impulsive – nevø, Anton, forsøger hun at puste liv i en forsømt planteskole. Men roen i det tilsyneladende fredelige lokalsamfund varer aldrig længe. Snobbede godsejere, mørke familiehemmeligheder og mystiske dødsfald sætter gang i en række uofficielle efterforskninger, hvor Siri – med sit skarpe blik og flair for dramatik – spiller en afgørende rolle.
Säbyholm emmer af atmosfære og skarpe karakterer. De små, finurlige dynamikker mellem landsbyens beboere – og ikke mindst det uventede makkerskab mellem Siri og poesi-elskende landbetjent Olle Magnusson – skaber både varme og spænding. Serien kombinerer det klassiske whodunnit-element med farverige miljøbeskrivelser og en knivspids samfundssatire, der får én til både at smile og gyse.
Hvis du elsker Agatha Raisins Costwoldsmysterier og hyggen fra Fru Mortensen-serien, så er denne serie lige noget for dig!
Bare et lille mord
Carin Hjulström - Indbinding: Hæftet
Siri Ehrensvärd, tidligere stjerne på de store scener, søger tilflugt i den idylliske landsby Säbyholm for at finde ro efter et knust hjerte og en afsluttet karriere. Her genforenes hun med sin nevø, Anton, en charmerende, men noget uansvarlig ung mand med en svaghed for hurtige løsninger. De har begge brug for en ny begyndelse, og da Anton netop har vundet en forfalden planteskole i poker, beslut... Læs mere
Knap en dråbe blod
Carin Hjulström - Indbinding: Hæftet
Den feterede skuespiller Siri Ehrensvärd har lagt Dramaten og det hektiske liv i Stockholm bag sig. Hun er flyttet til den idylliske landsby Säbyholm og knokler nu med jord under neglene og ansvar for både planteskole og sin charmerende, men impulsive nevø, Anton. Men netop som foråret melder sin ankomst i Säbyholm, bliver den pensionerede advokat Isak Beyer fundet død på sin hustrus grav – fo... Læs mere
To nye krimier med bid og bagkulisser: Mød Helmuth Stefanski!
Når kulturlivets pæne facade begynder at slå revner, og der pludselig ligger et lig i kulissen, er der kun én mand at ringe til: Helmuth Stefanski. Han er ikke helt efter bogen – men han får tingene gjort.
I bøgerne: Mord i balletten og Mord blandt journalister introducerer Hans-Henrik Mortensen os for en hovedperson med fortidens tacklinger i blodet og næse for nutidens beskidte hemmeligheder. Det er skarpe, satiriske krimier med et blik for magtspil, misundelse og kynisme i det danske kulturliv.
Begge bøger fåes både som fysisk bog, e-bog og lydbog, indlæst med glimt i øjet af Peter Carstens. Perfekt til en hæsblæsende sommer i selskab med Danmarks mest utraditionelle problemløser. Husk at du med et Plusbog streaming-medlemsskab, kan lytte til bøgerne på Mofibo.
I Mord i balletten bliver en tidligere stjerneballerina fundet myrdet – og bag den elegante facade af tyl og tåspidssko gemmer sig et spind af grådighed og forræderi. Stefanski træder ind i en verden, hvor en forkert bemærkning kan være lige så dødelig som en kniv i ryggen.
Mord i balletten
Hans-Henrik Mortensen - Indbinding: Hæftet
En tidligere stjerneballerina findes myrdet i sin eksklusive lejlighed midt i København. OgHelmuth Stefanski får et opkald. Mistanken falder på ballerinaens nærmeste.De synes mere interesserede i de efterladte penge end i at føre den dræbtes vision om et nyt balletkompagni ud i livet. Hvad der umiddelbart virker som en verdenaf stor skønhed og overjordisk kunst, viser sig snart at være en ormerede... Læs mere
I Mord blandt journalister skubbes sløret til side for medieverdenens mørkere hjørner. En kendt tv-vært dør, bevismateriale forsvinder, og en lille dreng leder efter sin far blandt nyhedsdesk og kaffekopper. Stefanski får samtidig til opgave at passe på en kontroversiel foredragsholder – men han aner, at det hele kan eksplodere når som helst.
Mord blandt journalister
Hans-Henrik Mortensen - Indbinding: Hæftet
En landskendt tv-personlighed findes myrdet den nat, han er vendt hjem med beviser mod en nordjysk kvotekonge. Nu er beviserne væk, tv-personligheden død, og tilbage på gangene i det journalistiske kontorfællesskab cykler en lille dreng rundt og leder efter sin far. Samtidig begynder den hårdtslående islamkritiker Masha Hosseini på sin landsdækkende foredragsturné. Til at stå for sikkerheden har h... Læs mere
Adams arv
Sofie Lassen-Kahlke - Indbinding: Paperback
Ursula Madsen opsøges uventet af sin fortid, da hendes ungdomsflirt, Adam, på tragisk vis er faldet ud over den store trappe på sin herregård i Gammel Rye. Adam er bevidstløs efter faldet, og på hans kontor finder man en forseglet konvolut, som kun Ursula må åbne. Ursula vendte både Adam og hans herregård ryggen som attenårig, da hun tog til København for at blive advokat. Siden har de to kun haf... Læs mere
Hermans hævn
Sofie Lassen-Kahlke - Indbinding: Hæftet
Gabriel Sandgren er kunsterisk leder på Det Kongelige teater, men under premieren på La Traviata, er det ham selv der står for dramatikken. Gabriel kollapser, og falder død om for åbent tæppe. Alt ser ud til at pege på et hjertestop – men Ursula Madsen, der kender Gabriel, giver sig til at grave i sagen. Mens hun snuser rundt i de mørke gange på teateret, bliver Ursula bekræftet i sin mistanke. S... Læs mere
Mød Mogens Bernhard Berg – Danmarks mest modvillige kriminalinspektør. Han er leder af Sydsjællands Politis Afdeling for Særlige Undersøgelser, men bruger helst dagene på at studere fugle, ryge pibe og tage en lur. Alligevel bliver Berg gang på gang trukket ud af sin komfortzone, når virkeligheden banker på – som da en gammel veninde opsøger ham med en uhyggelig sag, der hurtigt tager en alvorlig drejning.
Serien om Mogens Bernhard Berg er en lun og underfundig hyggekrimi, hvor tempoet er lavt, men hjernevindingerne skarpe. Her er både spænding og tør humor, og bag de sære vaner i den lille specialafdeling gemmer sig mere handlekraft og intelligens, end man lige skulle tro.
Første bind i serien byder på både excentriske karakterer, sydsjællandsk charme og et uventet opklaringsarbejde, der viser, at man aldrig skal undervurdere en mand med pibe og klapstol.
Mysteriet om Mårtenssons kat
Martin Østergaard-Nielsen - Indbinding: Hæftet
Mogens Bernhard Berg er leder af Sydsjællands Politis Afdeling for Særlige Undersøgelser. Han er også Danmarks mest arbejdssky kriminalinspektør. Han tilbringer sine dage med at studere det lokale dyreliv, ryge pibe og sove til middag.Men en dag bliver han opsøgt af en gammel veninde. Hun bliver beluret af en fremmed mand. Og kort efter forsvinder hendes datter. Meget mod sin vilje må Berg træde i... Læs mere
Døden i auktionshuset
E.C. Bateman - Indbinding:
FØRSTE, ANDEN, TREDJE ... MORD!Da Felicia Grants far falder og brækker benet, føler hun sig tvunget til at tage tilbage til sin families auktionshus i Stamford for at lede den forestående auktion. Hun lover sig selv, at det kun bliver for enkort bemærkning. Men da hammeren falder på det sidste bud, vælter liget af hendes fars forretningsrival ud det skab, der var under hammeren.Snart er Felicia hv... Læs mere
Mord på markedet
E.C. Bateman - Indbinding:
HVEM HAVDE TROET, AT DE GEORGIANSKE MARKEDSDAGE I HYGGELIGE STAMFORD KUNNE SKABE SÅ MEGET SPLID – OG VÆRE SÅ DØDBRINGENDE?Da auktionsleder Felicia Grant lod sig overtale til at hjælpe ved byens årlige georgianske marked, forventede hun, at det værste, der kunne ske, var at hun måtte iføre sig korset.Men da årets hovedtaler pludselig ligger død i en andedam og bliver begyndelsen på en bølge af mord... Læs mere
Kaninfaktoren
Antti Tuomainen - Indbinding: Paperback
Henri Koskinen elsker forudsigelighed, og i sit job som tjenestemand i forsikringsbranchen kalkulerer han alt ned til mindste decimal. Men en dag bliver Henri arbejdsløs, og samtidig arver han sin brors forlystelsespark – inklusive horder af skrigende børn, en broget skare af ansatte og et veritabelt økonomisk kaos. Især økonomien er en udfordring, og problemerne stammer primært fra brorens spill... Læs mere
Elsdyrparadokset
Antti Tuomainen - Indbinding: Paperback
Efter på kaotisk vis at have overtaget en forlystelsespark efter sin afdøde bror, er forsikringsmatematikeren Henri Koskinen endelig ved at have fået sit liv på ret køl. Men da en mand fra hans fortid dukker op, udstyrsleverandøren sælger sin virksomhed til en tvivlsom trio, parken oversvømmes af softice, og de ansatte går i strejke, er alting pludselig mere rodet end nogensinde før. Henri har d... Læs mere
Bæverteorien
Antti Tuomainen - Indbinding: Paperback
Henri Koskinen, aktuar og legelandsiværksætter, tror fuldt og fast på sund fornuft og orden. Lige indtil han flytter sammen med maleren Laura Helanto og hendes datter. Mens det går op for Henri, at han uforvarende er blevet en del af en lokal fædregruppe, bestræber et konkurrerende legeland sig på at udvide sit foretagende – dog ved at se stort på loven undervejs. Endnu en gang udfordres Henri... Læs mere
Marlow-klubbens første sag
Robert Thorogood - Indbinding: Hæftet
1. BIND I NY BRITISK COSY CRIME-SERIEHumoristisk pensionistkrimi med et godtdrys Agatha Christie.Judith Potts er syvoghalvfjerds år gammel og lever et godt og stille liv i sit gamle hus, der ligger ned til Themsen i den lille by Marlow. Hun har ingen mand til at blande sig i, hvad hun laver, eller hvor meget whisky hun drikker. Tiden får hun til at gå med at konstruere krydsogtværser for The Times... Læs mere
Døden kommer til Marlow
Robert Thorogood - Indbinding: Hæftet
Det er blevet januar, og livet går sin vante gang i Marlow, da byens mest prominente borger, sir Peter Bailey, inviterer Marlow-klubben til et cocktailparty i sit palæ, dagen før han skal giftes med sin sygeplejerske, Jenny Page.Marlow-klubbens førstedame, Judith Potts, beslutter sig for at tage med – det er trods alt kun et par huse længere oppe ad Themsen, og hvem siger nej til gratis champagne?... Læs mere
En dyrebar fangst
Christoffer Holst - Indbinding: Hæftet
Første bog i en ny charmerende hyggekrimiserie om to umage søstre, der opklarer forbrydelser i det smukke, svenske landskab. Kan søstrene opklare mysteriet om den forsvundne pige, før det er for sent? Louise Collins står ved en korsvej. Efter at have viet sit liv til karrieren, må den pensionerede journalist finde noget nyt at gå op i, og hun beslutter derfor at hjælpe til i familiens ekspande... Læs mere
Et delikat mørke
Christoffer Holst - Indbinding: Hæftet
Kan søstrene Collins og Helldén nå at opklare et mord og finde en forsvunden kvinde, inden julefreden sænker sig? Juleforberedelserne er i fuld gang, da Louise Collins ankommer til Tällberg for at besigtige placeringen af familiefirmaets kommende hotel. Men da liget af en ung mand bliver fundet ved Siljansøens bred, vender det med ét op og ned på hendes planer. Lina Helldén arbejder i delikatess... Læs mere
En dyster begyndelse
Christoffer Holst - Indbinding: Hæftet
Et idyllisk hus på Gotland En hemmelighed, der nægter at blive glemt ... Velkommen til idylliske Katthammarsvik på Gotland – hvor havet glitrer, påsken nærmer sig og alt på overfladen ser perfekt ud. Sigge og Malin er flyttet hertil for at starte på en frisk. Han med sin nye virksomhed, hun som livsstilsblogger. Men bag den pæne facade lurer mørket. Allerede første dag i det gamle hus begynder... Læs mere
Den morderiske macaron
Ana T. Drew - Indbinding: Paperback
Da en mand falder død om i Julie Cavallos konditori, bliver den nyskilte kvinde chokeret.Normalt kan hun bage sig ud af det meste, men ikke denne gang. Selv om betjentene ved Beldoc Gendarmerie afskriver Maurice Sauves død som et hjertestop, har Julie en mistanke om, at Maurice er blevet forgiftet, og at der ligger mere bag hans død.Hvad skal Julie gøre? Hun er selvfølgelig ligeglad med risikoen,... Læs mere
En knivspids karma
Ana T. Drew - Indbinding: Paperback
Konditor Julie Cavallo har afsløret en morder, og livet er atter godt i det lille konditori. Lige indtil hendes souschef, Eric, bliver hovedmistænkt i et nyt mord.Julie er sikker på, at Eric ikke står bag mordet på sin far, der netop er blevet løsladt fra fængsel, men kan hun overbevise den ledende efterforsker i sagen? Den unge konditor får brug for hjælp fra Baldocs bedste amatørdetektiver.Heldi... Læs mere
Døden på dybt vand
Ana T. Drew - Indbinding: Paperback
Den franske rigmand Jean-Louis Ponsard er i pengeproblemer, og midt under en privat fødselsdagsfejring af hans kone bliver hans superyacht skueplads for et mistænkeligt dødsfald. Og den afdøde er ingen ringere end hans forhadte og rædselsfulde svigermor.Om bord på yachten snuser konditoren Julie Cavallo og hendes excentriske bedstemor rundt. Men alle luksuskahytter gemmer på hemmeligheder, og alle... Læs mere
Finlay Donovan på kant med loven
Elle Cosimano - Indbinding: Hæftet
Finlay Donovan lever et dødlækkert liv … Men det er måske lidt kaotisk. Hun er enlig mor til to, og hun arbejder hårdt på sin forfatterkarriere. Indimellem er det lidt svært at leve op til alle forventningerne: I morges måtte hun sende sin fireårige datter i børnehave med sit hår tapet fast til hovedet efter et uheldigt møde med en saks, og Finlays nye bog er langt fra færdig. Da hun ved et fro... Læs mere
Finlay Donovan slår til igen
Elle Cosimano - Indbinding: Hæftet
Finlay Donovan kæmper for at færdiggøre sin næste roman og holde hovedet oven vande som enlig mor. Hun får heldigvis hjælp af sin barnepige og bedste ven, Vero, og det eneste lig, hun har bortskaffet på det seneste, er datterens guldfisk. Men der er nogen, der vil have hendes eksmand, Steven, ud af billedet. For altid. Steven er ganske vist ikke fejlfri, men Finlay er fast besluttet på at beskytt... Læs mere
Finlay Donovan tager kampen op
Elle Cosimano - Indbinding: Hæftet
Forfatter og alenemor Finlay Donovan er ikke bare skrap til at jonglere deadlines og bleer - hun er også noget nær ekspert i at fjerne de mest genstridige blodpletter. Men da hun og hendes barnepige Vero pludselig står i gæld til den russiske mafia, står de over for helt nye udfordringer. Heldigvis åbner den flotte kriminalbetjent Nick en politiskole, og selvom det måske ikke var hans hensigt med... Læs mere
Den umulige formue
Richard Osman - Indbinding: Indbundet
Det har været et roligt år for Torsdagsmordklubben – indtil hverdagen pludselig bliver vendt på hovedet. Joyce jonglerer med sin datters bryllupsplaner, Elizabeth kæmper med sorgen, Ron står over for familiemæssige udfordringer, og Ibrahim er stadig optaget af terapien for sin yndlingsforbryder. Men freden varer ikke længe. Da en bryllupsgæst havner i alvorlig fare, bliver klubben trukket ind i... Læs mere
Døden går til fremvisning
Anders De la Motte, Måns Nilsson - Indbinding: Indbundet
Døden går til fremvisning af Anders de la Motte og Måns Nilsson er forræderi, grådighed og mord blandt slotte, æbletræer og blomstrende rapsmarker. Da stjerneejendomsmægleren Jessie Andersson bliver fundet myrdet i forbindelse med en husfremvisning i Østerlen, trækkes den kantede og let ubehøvlede politikommissær Peter Vinston ind i efterforskningen, selv om han egentlig kun er på besøg i område... Læs mere
Et fund at dø for
Anders De la Motte, Måns Nilsson - Indbinding: Indbundet
Det er højsommer på Østerlen, og der vælter ind med gæster til det store antikmarked i Degeberga, men da en antikvitetsforhandler bliver fundet myrdet, falder stemning brat. Kriminalkommissæren Peter Vinston er egentlig på ferie, men til Tove Espings, store fortrydelse bliver de to sat sammen for at opklare mordet – Hun er fra Simrishamns Politi. De efterforsker sagen, alt imens alle andre i områ... Læs mere
Agatha Raisin og den dødbringende tærte
M.C. Beaton - Indbinding: Paperback
INTERNATIONAL BESTSELLER og forlæg for en tv-serie på TV2 Play Agatha Raisin er geskæftig. Kontant. Vant til at få sin vilje. Og netop gået på tidlig pension for at nyde sit otium i en af Cotswolds’ små landsbyer, der emmer af gamle dages idyl. Men aldrig så snart har hun deltaget i en tærtebagningskonkurrence for at indynde sig hos lokalbefolkningen, før tærtedommeren falder død om, og Agatha er... Læs mere
Den forelskede morder
Søren Hammer, Lotte, Lotte Hammer - Indbinding: Indbundet
På et kollegie i Lyngby bor Jytte, som er sygeplejeelev – tæt på findes en teenagepige brutalt myrdet. Nogle af hendes mandlige venner på kollegiet bliver mistænkte i sagen, og det begynder at tyde på, at morderen har kastet sine øjne på Jytte. Hun oplever mærkelige ting, føler sig overvåget og bliver desuden udsat for overfald. Opklaringsarbejdet går for langsomt, og derfor tager Jytte sagen i eg... Læs mere
Den omhyggelige morder
Lotte Hammer, Søren Hammer - Indbinding: Indbundet
Sydhavnen, København, 1977Jytte er flyttet sammen med sin kæreste Casper i kolonihaven, og mens hun passer sin sygeplejerskeuddannelse på Kommunehospitalet, er Casper ved at være færdiguddannet på Niels Bohr-instituttet.Da en patient på Jyttes afdeling dør under mistænkelige omstændigheder, har politiet Jytte i kikkerten, men da liget af Jyttes gamle kollega Allan Friis skyller op på en strand i I... Læs mere
Mysteriet på Windsor Castle
SJ Bennett, S.J. Bennett - Indbinding: Hæftet
2016. Dronning Elizabeth er på Windsor Castle forud for fejringen af sin 90-års fødselsdag, men festforberedelserne bliver afbrudt, da en gæst – en russisk pianist – på mystisk vis bliver fundet død i slottets gemakker. Alt peger umiddelbart på, at han har hængt sig, men der er detaljer ved sagen, som får efterretningstjenesten MI5 til at indlede en mordefterforskning. Dronning Elizabeth følger m... Læs mere
Liget på Buckingham Palace
S.J. Bennett - Indbinding: Hæftet
2016. Dronning Elizabeth befinder sig i noget af et mareridt. En folkeafstemning splitter nationen, et kaotisk valg optager USA, og en ansat bliver fundet død ved swimmingpoolen på Buckingham Palace. Er der tale om en tragisk ulykke, som politiet tror? Mens Hendes Majestæt søger efter svar, er hendes betroede assistent, Rozie, på sporet af et værdifuldt maleri, der er forsvundet fra dronningens g... Læs mere
Mordet ved Sandringham House
S.J. Bennett - Indbinding: Hæftet
December 2016. Den kongelige familie er samlet i Norfolk på Sandringham House, da Elizabeth får besked om, at en afhugget hånd er fundet på en strand i nærheden. Elizabeth er efterhånden blevet vant til at opklare selv de mest komplekse mord, og selvom hun hurtigt identificerer det 70-årige offer, Edward St Cyr, ud fra hans signetring, er eftersøgningen af hans død langt fra ligetil. Da endnu en... Læs mere
Mord på menuen
Rosemary Shrager - Indbinding: Indbundet
MADGLÆDE OG MORDGÅDER FORENES I EN UIMODSTÅELIG HYGGEKRIMI AF TV-KOKKEN ROSEMARY SHRAGER Den nyligt pensionerede tv-kok Prudence Bulstrode har længe set frem til en rolig pensionisttilværelse i det idylliske Cotswolds. Men drømmen splintres, da hendes tidligere tv-rival, Deirdre Shaw, bliver fundet død i et rabarberbed nær Farleigh Manor, hvor jagtsæsonen står for døren. Prudence har på fornemmel... Læs mere
Døden i desserten
Rosemary Shrager - Indbinding: Hæftet
Nogle gange må man tage det sure med det søde … Og det er Prudence Bulstrode efterhånden ekspert i. Prudence Bulstrode elsker en god udfordring, og det er lige præcis, hvad den store fest for hundredvis af gæster i den lille landsby Scrafton Busk viser sig at være. Her skal der kokkereres til den store guldmedalje, og Prudence griber altid muligheden for at imponere gæsterne med sine bedste menue... Læs mere