"Romanen der høstede stor litterær anerkendelse"
Den 15. januar 1947 blev et grusomt tilredt lig af en kvinde fundet på en tom byggegrund i Los Angeles. Kroppen var skåret over i to halvdele, og der var foretaget andre ekstreme mutilationer, bl.a. var kvindens mundvige flænset op til ørerne i et grotesk grin, og kroppen var drænet for blod.Offeret var 22-årige Elisabeth Short.
Hun blev af pressen døbt The Black Dahlia (på grund af sit sorte hår) efter en aktuel kriminalfilm (The Blue Dahlia), men havde aldrig været kendt under det navn i virkeligheden. Short voksede op med en omtumlet barndom og ungdom, hvor hun boede mange steder og mest arbejdede som servitrice, men håbede på at blive skuespiller. Hun fik aldrig nogen roller.
Mordet på hende skabte en af de største menneskejagter i nyere amerikansk retshistorie med et hav af teorier og mistænkte, men gerningsmanden blev aldrig fundet, og sagen har fået status som en slags amerikansk Jack the Ripper.
James Ellroy har portrætteret mordet og opklaringen af det i en blanding af fiktion og fakta, hvor hovedpersonen er en af to ledende politifolk, Dwight ”Bucky” Bleichert, der efterforsker sagen, men det har en pris. Han mister kontakten til sin ven og kollega, Lee Blanchard, men efterhånden også jordforbindelsen, da han bliver besat af Sorte Dahlia og mysteriet omkring hende.
Ellroys indfaldsvinkel til at skrive bogen (1987) er usædvanlig, fordi hans egen mor blev voldtaget og myrdet, da drengen var 10 år gammel. Han har udtalt, at han med bogen har forsøgt at bearbejde traumet omkring morens død, der som mordet på Elisabeth Short er forblevet uopklaret.
I The Black Dahlia giver Ellroy et fiktivt bud på, hvem der stod bag mordet på Elisabeth Short, og høstede med romanen litterær anerkendelse.Jeg læste den amerikanske udgave, men bogen findes oversat til dansk med titlen Sorte Dahlia.Historien er filmatiseret og portrætteret flere gange.
Rigtig god fornøjelse
//Dennis Jürgensen
Dennis Jürgensens nye bog:
Bloddue
Dennis Jürgensen - Indbinding: Indbundet
Bloddue er andet bind i Dennis Jürgensens krimiserie om efterforskerparret Lykke Teit & Rudi Lehmann, hvori et ægtepar og deres lille datter findes døde af sult i et glemt bunkeranlæg. Krimien blander på sublim vis krimi og gys med fortid og nutid og trækker tråde til DDR og tiden før Berlinmurens fald, et mørkt kapitel i vores europæiske historie. Det er fire måneder siden, Lykke Teit sammen me... Læs mere
Mand uden ansigt
Dennis Jürgensen - Indbinding: Paperback
En ung skolelærer og hans elev går på en revle langt ude i Vadehavet, da en tæt, uhyggelig tåge pludselig overrasker dem. De bliver borte fra hinanden, og da vandet begynder at stige, gribes læreren af panik. Et skrig i tågen leder ham på sporet, og da han endelig finder drengen, står han bøjet over et lig. Et ansigt stirrer op fra havbunden. Og de to er ikke alene derude. Sådan lyder skolelærere... Læs mere
På engelsk:
The Black Dahlia
James Ellroy - Indbinding: Paperback
Los Angeles, 15th January 1947. A beautiful young woman walks into the night and meets a horrific destiny. extraordinarily well written' - The Times'The outstanding crime writer of his generation' - The Independent 'A wonderful tale of ambition, insanity, passion and deceit' - Publishers Weekly Læs mere
På dansk:
Sorte Dahlia
James Ellroy - Indbinding:
De to politimænd og gamle boksekammerater Lee Blanchard og Dwight "Bucky" Bleichert skal efterforske et brutalt sex-mord på en ung barpige med skuespillerdrømme. Liget af Elisabeth Short eller "Black Dahlia", som hun senere bliver navngivet, findes parteret i en park i Los Angeles i 1947 og medierne går amok i spekulationer. Samtidig viser forbrydelsen sig at få store konsekvenser for politimakker... Læs mere