Lille forlag udgiver vinderen af nobelprisen i litteratur
Forlaget Palomar står bag den danske udgivelse af storværket Krigen har ikke et kvindeligt ansigt, som for nylig vandt Nobelprisen i litteratur.
“Når kvinder taler om krig er det uden eller næsten uden alt det, som vi er vant til at læse og høre om: hvordan nogle mennesker heroisk dræbte andre og sejrede. Eller tabte. Hvilket materiel og hvilke generaler man havde. Kvindernes fortællinger er anderledes og handler om noget andet.
Den "kvindelige krig" har sine egne farver, sine egne lugte, sin egen belysning og sit eget følelsesrum. Sine egne ord. Her er det ikke helte og fantastiske heltegerninger, her er det bare mennesker, som er optagede af umenneskelige menneskelige gøremål. Og det er ikke kun menneskene, der lider, men også jorden, fuglene, træerne. Alle dem, der lever sammen med os her på jorden.
De lider uden ord, hvilket er endnu mere uhyggeligt”
– Svetlana Aleksijevitj i forordet til sin bog Krigen har ikke et kvindeligt ansigt.
Forlaget Palomar rammer plet med nobelprisvinder
Telefonerne har glødet i Marie Andersens hjem nær København i flere uger, og travlheden har haft en helt særlig årsag.
I godt et år har Marie Andersen drevet enmandsforlaget Palomar. Indtil for nylig levede forlaget en stille tilværelse med en enkelt bogudgivelse og en noget svært fremkommelig adgang til dagspressen og anmeldernes gyldne spaltepladser.
Det har ikke været tilfældet med den seneste bog, der netop er udkommet fra Palomar. For bogen Krigen har ikke et kvindeligt ansigt, der er skrevet af hviderusseren Svetlana Aleksijevitj, har fået et helt anden mediemæssig fokus i Danmark end den første bog, Marie Andersen oversatte og udgav på dansk.
For nylig blev det nemlig bekendtgjort, at hviderusseren Svetlana Aleksijevitj med bogen Krigen har ikke et kvindeligt ansigt er dette års vinder af Nobelprisen i litteratur.
“Vi kom hen til hvervekontoret, hvor vi straks blev ført ind ad en dør, og ud ad en anden – jeg havde flettet mig den fineste fletning, men gik derfra uden den…. Uden fletning… vi blev klippet i soldaterfrisure… og vores kjoler tog de også. Jeg nåede ikke at give min mor hverken kjolen eller fletningen.
Hun havde indtrængende bedt om at få lov til at beholde et eller andet fra mig.
Vi fik straks soldaterskjorter og skråhuer på, fik udleveret vadsække og blev ført hent il en godsvogn – med halm på gulvet. Men halmen var frisk, den lugtede stadig af mark.”
– Uddrag fra Krigen har ikke et kvindeligt ansigt
Hvad handler bogen der vandt Nobelprisen i litteratur om?
Krigen har ikke et kvindeligt ansigt handler om de kvindelige sovjetiske soldater under Anden Verdenskrig.
Da Tyskland i 1941 går over grænsen til Sovjetunionen og bryder ikkeangrebspagten fra 1939, begynder det der i Sovjetunionen benævnes ”Den store Fædrelandskrig”.
Omkring en million russiske kvinder melder sig til Den Røde Hær og ikke blot til traditionelle kvindelige opgaver som at bære sårede væk fra slagmarken og fungere som sygeplejersker.
Mange insisterer på at få egentlig militære opgaver, og som piloter, snigskytter og kampvognsførere kæmper de side om side med mændene.
Efter krigen bliver de i modsætning til mændene ikke betragtet som helte, men mødt med mistænksomhed og ofte ligefrem foragt.
Derfor tier de.
Indtil Svetlana Aleksijevitj i 1978 begynder at opsøge dem rundt om på fabrikkerne og i deres hjem og beder dem fortælle deres historie.
Krigen har ikke et kvindeligt ansigt består af over 200 kvinders vidnesbyrd, en mangfoldighed af stemmer, der sammen med forfatterens refleksioner danner en helt særegen stil, en slags prosa-drama eller lyrisk dokumentar.
Svetlana Aleksijevitj fik nobelprisen i litteratur
Marie Andersen er den direkte årsag til, at vi danskere kan læse den hviderussiske journalist og forfatters ord på dansk.
Selvom Svetlana Aleksijevitj i lang tid var bookmakernes svar på årets vinder af den ærefulde verdenspris (og de 10 millioner svenske kroner der følger med prisen red.) var mikro-forlaget Palomar, det eneste danske forlag, som – inden Nobelkomiteen havde voteret – var interesseret i opgaven.
”Det har været meget overvældende. Jeg og mange andre har jo haft fokus på Svetlana Aleksijevitj i lang tid, og jeg var egentlig ikke så overrasket over, at hun endte med at få Nobelprisen. Hun er en fremragende journalist og forfatter og hendes værk er naturligvis i verdensklasse. Jeg er ikke overrasket, men det er selvfølgelig tankevækkende, at hvis jeg ikke havde købt rettighederne til værket på dansk, så var det ikke sikkert, at vi havde kunnet læse hendes ord på dansk,” siger Marie Andersen.
“Vi stormede fremad til angreb, men blev mejet ned af maskingeværer. Hele bataljonen. Alle lå rundt om på jorden.
Ikke alle var døde, der var også mange sårede.
Tyskerne skød videre. Der var ingen pauser i ilden.
Helt uventet for alle sprang der pludselig først én pige op af skyttegraven, så en anden, og en tredje. De begyndte at forbinde de sårede og bjærge dem, selv tyskerne holde inde af en stund af bar forbavselse.”
– Uddrag fra Krigen har ikke et kvindeligt ansigt.
Forlaget Palomar udgiver italienske Michela Murgia
Selvom det naturligvis er en ganske markant fjer i hatten for et en-mandsforlag som Palomar pludselig at have de danske rettigheder til et værk, der bliver hædret verden over, så har Marie Andersens litterære fokus ikke ændret sig en tøddel.
Hun har handlet præcis, som hun har gjort, med den første bog hun udgav – haft sit fokus på den litterære kvalitet.
Marie Andersen er uddannet i italiensk og dansk fra universitet og har en fortid som underviser. Forlaget Palomar blev skab på baggrund af Marie Andersens interesse i italiensk og italienske forfattere.
”Jeg har altid læst en del litteratur på italiensk og opdagede en meget vidunderlig italiensk forfatter, Michela Murgia, som har skrevet en fremragede roman – Accabadora – som både er blevet tildelt en række litterære priser og som også er blevet oversat til mere end 20 sprog og solgt i flere hundrede tusind eksemplarer. Romanen behandler svære emner som aktiv dødshjælp og adoption, men den var ikke oversat til dansk. Det satte jeg mig for at lave om på,” fortæller Marie Andersen.
Litteratur i verdensklasse er fokus hos Palomar
I dag udgiver forlaget Palomar bøger af to fremtrædende italienske forfattere – Michela Murgia og Marco Magini, hvis roman Som om jeg var alene ventes oversat klar til udgivelse på dansk i maj 2016.
Nobelprisvinderen – Krigen har ikke et kvindeligt ansigt af den hviderussiske journalist og dokumentarist Svetlana Aleksijevitj udkom 1. november og er den første bog Palomar udgiver, som Marie Andersen ikke selv har oversat til dansk.
Fremadrettet skal Palomars fokus fortsat være udenlandsk samtidslitteratur i verdensklasse.
”Jeg håber selvfølgelig, at al den fokus der lige nu er på Svetlana Aleksijevitj og Nobelprisen kan gøre at flere får øjnene op for de øvrige bøger fra Palomar. Der udkommer så mange fremragende romaner på verdensplan. Kun en brøkdel af dem bliver oversat til dansk. Tanken bag Palomar har hele tiden været at jeg ville bidrage til at de forfattere kunne læses på dansk. Og det fortsætter jeg med,” fastslår hun.
Bøger der har vundet Nobelprisen
Oprindeligt var Nobelprisen i litteratur tiltænkt en forfatter, der i det forgange år har udgivet et særligt værk. I mange år har der dog været tradition for at uddele prisen til forfateren så prisen er et livsværk og ikke et enkelt værk. Men når det så er sagt – kæder mange prisen sammen med den seneste udgivelse af forfatteren.
Har du lyst til at dykke ned i andre bøger der har “vundet nobelprisen”, kan vi anbefale dig at kigge nærmere på følgende:
Mennesket er en stor fasan i verden
Herta Müller - Indbinding: Hæftet
"Vidunderlig bog: Lille, gnistrende og hård som diamant."Olga Ravn, Femina 6 stjernerHerta Müllers fik i 2009 Nobelprisen i litteratur. I romanen Mennesket er en stor fasan i verden (1986) møder vi persondyrkelsen af diktatoren, indoktrineringen af børnene og det gennem korrupte statsapparat. Romanen kredser om det at opnå udrejsepas og skildrer en sump af menneskelig afstumpethed og gemenhed. De... Læs mere
