Inger Wolf har opfundet den perfekte mand: Christian Falk

Når man lever af at skrive om mord, ender det let med, at romantikken kommer i anden række. Men hvad sker der, når man sætter en single kvinde til at skrive en ny mandlig hovedperson i helteafdelingen? Og kan man opfinde den perfekte mand til sig selv?

Da jeg gik i gang med at skrive Brændte sjæle med psykiateren Christian Falk i hovedrollen, var jeg lige blevet single. På det tidspunkt boede jeg i Spanien i en skøn lejlighed, men bortset fra nogle arbejdstimer på en irsk bar og en sjælden bytur med vennerne mødte jeg til daglig ikke mange mennesker.

Det var dengang, han opstod i en stille aftentime. Jeg troede egentlig bare, at jeg skabte en tilfældig helt, men jeg kan nu se, at jeg langt hen ad vejen i mistænkelig grad opfandt en mand, jeg selv kunne have valgt. En slags fiktiv mulig kæreste.

Ny krimiserie af Inger Wolf med ny hovedrolle

Altså, hvad skal jeg sige til mit forsvar? I lang tid var Christian nærmest det eneste menneske, jeg “så” til daglig, så det kan ikke rigtig undgå at blive én, man gerne vil være rimeligt meget i stue med.

Når jeg nu betragter slutresultatet, så tænker jeg, at noget af det, som kendetegner Christian mest, er hans mod på en række fronter.

Så betyder det, at jeg er på udkig efter en modig mand?

Men hvem er han egentlig? Christian Falk er en single fyr på 35 år, der arbejder som psykiater på Psykiatrisk Hospital i Risskov i Aarhus.

Men han skulle også have noget særligt spændende at lave på sin arbejdsplads, så han fik et forskningsprojekt, hvor seriemorderes hjerner MR-scannes for at se, hvordan de adskiller sig fra en kontrolgruppe.

Inger Wolfs nye helt: Christian Falk

Ad den vej har han set og talt med Skandinaviens værste afskum, og det er hans tætte viden om de her banditter, der har skaffet ham konsulentopgaverne for politiet.

Det er også det, der i sidste ende sætter ham på sagen om den forsvundne kunsthistoriker og mønsterborger Anton Jørgensen, som kun har efterladt sig et afhugget øre, nogle dæmoniske tegninger og en masse euforiserende svampe.

Christian har tidligere arbejdet for Læger uden grænser, for der måtte godt være noget engagement og empati på et højere plan. Jeg kan heller ikke have hvem som helst til at overvinde ondskaben.

Han er nødt til at være en slags modpol. Og så er han generelt vellidt, hvis vi ser bort fra hans hykleriske chef.

Han er jeans og sweatshirt-typen. Casual cool. Han har lidt småskrammer, fordi han i sine yngre dage var noget temperamentsfuld, men har vi ikke alle en fortid på godt og ondt?

Det var så også dengang, han begyndte at ryge pot for at få mere ro på. Hvad skal jeg sige til den lille uvane, ud over at der var fordrukne detektiver nok, der gik i flasken, når de kom hjem?

Og Christian har haft sit at slås med. Det forstår man godt, når man lærer ham at kende.

Han har en lidt kompliceret baggrund, og man kan roligt sige, at familien er noget for sig selv. Men mest af alt er han ikke bange for meget. Heller ikke for at gå nye, utraditionelle veje i jagten på sandheden.

Wolf-krimi har psykiater i hovedrollen

Har jeg så det perfekte ægteskab med Christian? Ikke helt endnu. Der er faktisk en del ballade mellem ham og mig.

Jeg vil ikke sige, at vi skændes, men der har været nogle opgør. Måske er det bare, til vi får slebet kanterne af.

Jeg kan så afsløre, at han er endnu værre under overfladen, men når han bliver alt for rebelsk eller rapkæftet, så kommer der gang i rettelakken.

Jeg har brug for, at han holder hovedet koldt. Det er trods alt nogle af krimilitteraturens værste drabsmænd, han skal op imod.

Findes der mænd som Christian? Masser. Jeg møder mange skønne helte i hverdagen, når jeg researcher og kommer rundt. En dag møder jeg helt sikkert også ham, der kan bære både mig og hunden gennem flammerne, hvis huset brænder.

Men indtil da, må jeg nøjes med ham her. Men jeg deler ham gerne med jer.

For jeg er vel ikke den eneste, der har brug for en helt i mit liv?