Derfor elsker vi Feel-good - Læs L. Shermans syn på genren her

Feelgood: Som en god kop te på en regnvejrsdag

Feel-good-genren er fortællinger, der får os til at smile, mærke varmen i hjertet og tro på, at livet – trods bump på vejen – kan ende godt. Med sin nye roman Grand Prix inviterer L. Sherman, med det borgerlige navn Ulrika Louisa Bjerregaard, os ind i feel-good-universet. I dette forfatterindlæg deler hun sin begejstring for genren og viser, hvordan bøgerne kan give både håb, humor og et åndehul i hverdagen.

Jeg bilder mig ind, at det stadig er sommer et godt stykke tid endnu, men jeg glæder mig også til efteråret og vinteren, hvor jeg nok ikke er alene om at finde en god bog frem og læne mig tilbage i yndlingsstolen med en kop te. Englænderne har det med at drikke en kop te, når livets udfordringer skal diskuteres. Jeg ved ikke, hvor mange film eller bøger, jeg har læst, hvor løsningen på alverdens problemer er: A nice cup of tea. En kop te kan ligesom en god bog berolige en, og man kan samles om køkken- eller sofabordet om den. Feelgood-bøger vil jeg mene, kan det samme som en kop te. Feelgood-historiernes særlige egenskaber er, at de kan skildre livet, når det ikke nødvendigvis er let, men når vi, læserne, har vendt sidste side, er enderne knyttet, og vi sidder tilbage med en dejlig forløsende følelse i kroppen. Ift. romance-bøger, en af mine andre passioner, og som kan være lidt mere fantastiske, ikke at forveksle med fantasy, i deres plot, er feelgood-bøger kendetegnet ved at være mere jordnære og realistiske. Hovedpersonerne er ofte mere relaterbare med virkelige hverdagsudfordringer, som vi alle kender dem. Der er tit et hjertevarmt persongalleri enten i en lille by, på en ø eller i en vennekreds. Vores hovedperson, som regel en kvinde, har en udfordring, hun skal overvinde. Humor er også en vigtig bestanddel, og så ender historierne lykkeligt.

Den definition på genren, som jeg selv anvender, når jeg skifter mellem at skrive feelgood og romance, er, at plottet i en feelgood kan stå alene uden den romantiske relation. Derudover er mine feelgood-bøger ”lukket dør”-bøger, hvor vi måske ikke er i tvivl om, hvornår hovedpersonerne skal til at hygge sig lidt ekstra, men jeg lukker døren til soveværelset, eller hvor de nu har besluttet, det skal foregå. Du kunne være i en lade eller et bryggers. Selvfølgelig er der snitflader, hvor en feelgood og romance blandes og døren ikke lukkes for næsen af os.

Feelgood, romance og romantasy er genrer, der buldrer frem på verdensplan. Det er nok ikke så underligt i en tid præget af krig og politiske kriser. Vi kan konstant få nyhedsopdateringer fra en verden, der synes ude af kontrol, men som vi ikke kan gøre noget ved. Det er måske sagt mange gange, men vi længes efter at skabe et trygt sted for os selv, hvor vi kan slukke for virkeligheden, forsvinde ind i en anden virkelig, som ikke er blottet for udfordringer, men forskellen er, at vi ved, at det får en lykkelige slutning …

Jeg har før sammenlignet en romance-roman med en opskrift på en chokoladekage. Så jeg fik lyst til at gøre det samme med en feelgood-bog. Det føltes mest rigtigt at bruge en rigtig britisk kage, fordi Storbritannien for mig er indbegrebet af feelgood-bøger,så jeg valgte en Victoria sponge cake. Har I set eller læst My Oxford Year af Julie Whelan? Der er kagen nemlig med.

Ingredienser:

200 gram hovedperson, ofte en kvinde, der står med stor udfordring.
200 gram charmerende omgivelser (fx en kystby, en boghandel eller et hus på landet)
4 bipersoner, en bedste ven, en familierelation, en kollega og et kæledyr.
2 spsk humor
200 g kærlighedsrelation
2 tsk konflikt
1 tsk fjende

Sådan gør du:

Start med hovedpersonen, fordi det er vores kagedej. Måske har hun mistet sit job, sin forlovede, en forælder, er blevet syg. Der skal være noget, som igangsætter bogen og hovedpersonens udvikling. Tit vender vores hovedperson hjem til sin fødeby eller flytter fra storbyen til et mindre sted. Lad os bare sige en ø.
Bland charmerende omgivelser i. De er som syltetøjet og flødeskummet i denne britiske kage. Det er søde detaljer, som giver historien ekstra kulør. Hvem kan da modstå den lille blomsterbutik, stutteriet eller herregården på en ø, hvor solen næsten altid skinner?
Så er det tid til at få relationerne i dejen. De skaber fokus på vores hovedpersons udvikling. Hvem er hun i forhold til dem? Venskaber, kærlighed og familie viser omverdenen og os selv, hvem vi er? Relationerne kan læserne nikke genkendende til fra deres eget liv.
Tilføj så lidt humor og konflikt undervejs. Det gør, at historien ikke bliver kedelig eller flad at læse. Det kan være i form af sjove bipersoner, eller nogen, som spænder ben for vores hovedperson.
Drys flormelis på til sidst. Prikken over i’et i en Victoria Sponge Cake. Vi kan sammenligne det med, at kagen ikke er færdig, før den har fået et drys flormelis, ligesom en feelgood skal ende lykkeligt.

Serveringstips:

Bedst på en regnvejrsdag med en god kop te.
Kan læses igen og igen.
God at dele med en ven. Feelgood er ligesom kage: smager bedst, når vi er nyder den sammen. Måske er det derfor, at feelgood ofte læses i bogklubber verden over.

Det er opskriften på en klassisk feelgood-roman, men der er dukket en ny trend op: K-healing bøger (Korean Healing Fiction), som er koreanske og japanske feelgood-romaner med fokus på samme varme og helende oplevelse for læseren som i klassiske feelgood-bøger. De tager afsæt i hverdagen og fokuserer på dens små mirakler. Interessen for bøgerne er i stor vækst. Bøger inden for den genre er bla. ”Før kaffen bliver kold” af Toshikazu Kawaguchi, japansk eller ”Welcome to the Hyunam-Dong Bookshop” af Hwang Bo-Reum, koransk. Bøger om boghandlere og katte virker til at være det, der gør os mest glade at læse og skrive. Historisk feelgood forsætter også med at trende. Derudover ser vi stadig vækst i genreblanding fx feelgood og romance blandet med et mordmysterium eller en snert af magisk realisme.

Online bogklubber og booktok har givet feelgood-genren et stort løft, måske ikke nær så stort som med romance og romantasy. Men til gengæld tror jeg, at feelgood har en bredere målgruppe af læsere på tværs af aldre. Det er som oftest kvinder, der skriver til kvinder om kvinders liv, og rigtig mange kvinder læser.

Jeg skriver og læser feelgood, fordi bøgerne insisterer på, at kvinder, der tit har lært at skulle nedprioritere egne drømme og følelser, får lov til at tage sig selv alvorligt i de her historier. Jeg føler også, at der min pligt som forfatter, når nu det er en af mine yndlingsgenrer, at bidrage til udbredelsen af, at den her type litteratur med så meget på hjerte får en reel plads i samfundet. Glæde, kærlighed, selvudvikling og kontrol over eget liv som kvinde er ikke noget, der skal bagatelliseres. Til slut vil jeg sige, at for mig er feelgood-bøger en påmindelse om at finde glæde i hverdagen og det nære. Det kan være en kop kaffe, en gåtur ved havet, en snak med en ven eller et familiemedlem. Vi har så meget, vi skal nå, og derfor er det nødvendigt at tage en pause fra livets racerløb. Det er der mange af os, der gør med en god bog og en god kop te.

Grand Prix

Jeg er aktuel med tredje bog i min feelgood-serie: Bjørkø. Jeg har kaldet den Grand Prix, fordi den ene hovedperson, Mikkel, vil bringe det engang så populære amatørracerløb tilbage til øen. Han er øens rod, men mistede sin mor som ganske lille, og det har præget ham hele livet. Bogens anden hovedperson, Amalie, driver øens blomsterbutik Ane-Mones Blomster, som trues af MegaBlomst fra fastlandet. På samme tid står hun i en af de største kriser i sit liv, hendes søster er terminalt syg. Hvordan finder man håb og glæde midt i sorg? Kan man det? Livet er fyldt med paradokser, som vi alle lever med. Det er min næste bog.

L. Shermans feelgood-anbefalinger: