Familiedrama der vil give dig gåsehud!
Jeg ved ikke så meget om de forfærdeligheder, der foregik i Argentina i 1970’erne og 80’erne. Men jeg ved, at på et tidspunkt i løbet af min barndom, har jeg været eksponeret for nyhedsmedier eller fortællinger om hændelserne. Da jeg læste Tove Alsterdals Lad mig tage din hånd kom jeg pludselig i tanke om en tegning, jeg tegnede i formning – ja det hed det dengang i midten af 80’erne – hvor jeg tegnede mennesker, der var blevet taget til fange og havde pigtråd omkring sig.
De sad og græd, og jeg var meget bevidst om, at de her mennesker var taget til fange i Argentina og at der ikke var frihed for alle mennesker, sådan som jeg havde.
De gode bøger vil udvide vores horisont
I hvert fald kom jeg til at tænke på tegningen, da jeg læste bogen. Jeg måtte flere gange tage en pause fra læsningen og besøge Wikipedia for at læse op på de historiske begivenheder, fordi jeg ikke ved så meget om de forfærdeligheder, der er foregået.
Det er gode bøger, der kan udvide vores horisont og lære os noget nyt om verdenshistorien, men også om andres følelsesregistre.
Lad mig tage din hånd er ikke en typisk krimi
Lad mig tage din hånd
Tove Alsterdal - Indbinding: Paperback
Bogen Lad mig tage din hånd af Tove Alsterdal er et spændende familiedrama, en thriller om passion og bedrag, forbrydelse og forsoning. Romanen handler om Charlie Eriksson, der efter et liv med stoffer, korte forhold og uopfyldte drømme, styrter ned fra 10. sal. Politiet erklærer hendes død for selvmord, men da hendes søster finder ud af at Charlie var i Buenos Aires kort tid før sin død, begynder... Læs mere
Tove Alsterdals Lad mig tage din hånd er ikke en typisk krimi. Det er heller ikke en tjubang krimi. Den er langsom – og dog – for der sker flere ting, hvor jeg senere hen blev nødt til at bladre tilbage og læse igen. Ting som jeg i første omgang ikke var opmærksom på.
Følelserne bliver fornemt beskrevet mellem linjerne og bliver ikke leveret på et sølvfad. Og det er rigtig fint og efterlader læseren med en del af arbejdet.
Mange af personerne provokerede mig, fordi deres handlinger er så langt fra min egen erkendelsesverden. Her er det, jeg ved, at min horisont bliver udvidet, da jeg bliver præsenteret for en række handlinger jeg på ingen måde selv kunne drømme om at efterleve. Og det er fantastisk.
Tove Alsterdal beskriver tortur på flere planer
Romanen, der blev kåret til årets bedste svenske krimi i 2014, handler om tortur. Den tortur som mennesker i Argentina blev udsat for i årene 1976-1982, men også den psykiske tortur mennesker og familier udsætter hinanden for i dagligdagen.
Omdrejningspunktet i romanen er Helene, hvis søster Charlie netop er død efter at have kastet sig ud af et vindue og faldet syv etager ned. Helene har svært ved at acceptere Charlies død, da det efterlader hende i en uafsluttet konflikt med sin søster. Derfor begynder hun at undersøge om det nu også var selvmord.
Parallelt hører vi Helene og Charlies mors historie fra slutningen af halvfjerdserne. Dengang forlod hun, Ing-Marie, nemlig pigerne i Sverige for at følge sin elsker, Ramon, til Buenos Aires for aldrig at blive hørt fra igen.
Igennem hele romanen hører vi om Ing-Maries infiltrering med en guerillaudbrydergruppe og sammenstød med militærjuntaen Og det er her vi som læsere bliver eksponeret for de grusomheder, som fandt sted i Argentina i slutningen af halvfjerdserne.
Samtidig følger vi Helene, der på egen hånd efterforsker søsterens død, med lidt hjælp på sidelinjen fra Helenes alkoholiserede og hjemløse far, mens familielivet og arbejdet som arkitekt sejler og hænger i en meget tynd snor. Efterforskningen kædes naturligvis sammen med moderens forsvinding.
Lad mig tage din hånd er ikke en typisk krimi
Bogen er således ikke en typisk krimi, hvor vi følger en seriemorders spor og vi skal gætte ”hvem der gjorde det”. Det er snarere et familiedrama med masser af psykologiske gys.
Det, der giver kuldegysninger undervejs i læsningen, er personernes handlinger mod hinanden. Grusomheder der ligger i psykologien. Det usagte. Og derudover det billede, som Tove Alsterdal tegner af Argentina i årene fra 1977.
Faktum er, at 15.000 (måske helt op til 30.000) mennesker systematisk forsvandt i årene 1976-1982. Tove Alsterdal har brugt en hel del tid på research og nævner selv, at hun har beskrevet hændelserne så tæt på virkeligheden som muligt.
Den virkelighed vi bliver præsenteret for, er forfærdelig tortur og systematisk udryddelse af et folk ved at lade mennesker – navngivet ved nummer – op i et fly og kaste dem ud over havet.
Grusomheden i Tove Alsterdals nye bog
Det her er grusomheden i krimien – eller familiedramaet – og derfor skal du læse den:
Ligesom Stieg Larsson beskrev vold på forskellige måder i det forfærdelige i den menneskelige psykologi, understreger Tove Alsterdal her tortur på flere planer:
Hun beskriver et stykke verdenshistorie samtidig med, at hun sætter fokus på torturen, som mennesker udsætter hinanden for i det daglige liv. Handlingerne ligger faktisk lige til højrebenet – måske ikke i mit liv eller i dit liv – men i hvert fald meget muligt for naboen.
