I mange år har det været min venindes drøm at blive gift med en skotte. Derfor var det lidt skægt, da hun blev kæreste med en. Hun var praktisk taget ved at tisse i bukserne af begejstring, da hun fandt ud af, at skotten var fra Fraser-klanen.
Sidste sommer gik hendes drøm i opfyldelse, og hun giftede sig med skotten til tonerne af sækkepiber. Skotten var klædt i kilt i Fraser-klanens farver.
Denne historie er lidt pudsig, fordi grunden til denne fascination af Skotland og Fraser-klanen bunder i en helt bestemt New York Times bestseller. Nemlig Outlander af Diana Gabaldon.
Her bliver hovedpersonen nemlig forelsket i en skotte (helten), som går med kilt, og kommer fra Fraser-klanen.
Da min veninde læste Outlander for første gang, overgav hun sig helt og holdent til sin drøm om sækkepiber, mænd med kilt og bredde, smukke, grønne vidder.
Outlander har taget verden med storm og er endda blevet lavet til en tv-serie.
Kvinder verden over har taget serien til sig, ladet sig forelske og fascinere. Der er sågar oprettet populære Facebook-sider og grupper, der handler om Outlander, og hvad man skal læse, når romanen ved endt læsning efterlader én i et fuldstændigt forfærdeligt tomrum.
Bogen udkom for første gang på engelsk i 1991, og nu er det altså endelig, endelig, ENDELIG! vores tur at få bogen på dansk.
Hvad er det, der gør bogen så speciel, at millioner af kvinder verden over har kastet sin kærlighed på den?
Det er fordi, Outlander indeholder ALT det bedste:
En god historie, sex, vold, mænd med kilt, spiritualitet, ære, hævn, håb, kærlighed, forræderi, fortvivlelse, heste, et stort vovemod, rejser med både krop og sjæl, sværd, hasardspil med både terninger og livet som indsats, drama, romantik, familier og noget med urter og medicin.
I Outlander møder vi den engelske sygeplejerske Claire Randall. Året er 1945, og hun er på bryllupsrejse i det skotske højland. En dag går hun igennem en kløvet sten i en oldtidsstenkreds.
Det sender hende på en tidsrejse til 1743, hvor hun havner midt i en skotsk klan og inddrages i farefyldte, fandenivoldske eventyr.
Outlander – den engelske kvinde er første del i serien, hvor Diana Gabaldon indtil videre har skrevet otte (på engelsk). Og det er nogle ordentlige moppedrenge – så der er god grund til at gå i hi og forsvinde væk her til vinter.
Den første bog – nu på dansk – er således på godt 750 sider: Så kan snestormen bare komme an!
Det var egentlig slet ikke meningen at Outlander nogensinde skulle have været udgivet, har Diana Gabaldon afsløret. Det var faktisk lidt et uheld.
Gabaldon skrev nemlig romanen for at øve sig og for at se, om hun kunne lære, hvad der skulle til, for at skrive en roman og derefter beslutte sig om det var noget hun ville satse på fremover.
Som akademiker var hun vant til at skrive lange intellektuelle tekster, som skulle udgøre den ph.d.- afhandling, som hun arbejdede på. Derudover havde hun også skrevet et par tegneserier til Disney-koncernen – men hun havde aldrig skrevet en decideret roman.
Det ville hun gerne øve sig i. Derfor gav hun den max gas på ALLE tangenter. Hun havde jo ikke tænkt, at hun skulle vise romanen til nogen, så derfor begrænsede hun ikke sig selv når det kom til… vold… eller kærlighed… eller fantasi og tidsrejser… eller hævn… eller sex…
Og faktisk havde hun aldrig været i Skotland, da hun skrev bogen.
Det er nok meget godt, at bogen ikke blev i skrivebordsskuffen. Det er der millioner kvinder verden over, der er glade for. Indtil videre er der udgivet 8 bind i serien. Alle bøger i serien er mursten.
Her fortæller Diana Gabaldon, hvordan hun fik ideen til at skrive Outlander. Det hele startede nemlig med et billede, hun fik i hovedet af en mand iført en kilt.
Kan du ikke få nok af storslåede fortællinger? Her er tre forslag til andre fantastiske romaner:
Hulebjørnens klan
Jean M. Auel - Indbinding: Paperback
Det første bind i Jean M. Auels berømte serie Jordens Børn, om pigen Ayla og hendes oplevelser i istiden for cirka 25.000 år siden. Ved et jordskælv bliver Ayla forældreløs, men møder siden en klan af neandertalere. De er små, tætte og med flade pander, mens Ayla er høj og lys. Da den brutale leder tvinger den fjortenårige Ayla til at forlade klanen, tager hun alene af sted over de øde stepper i e... Læs mere
Det første bind i Jean M. Auels berømte serie Jordens Børn, om pigen Ayla og hendes oplevelser i istiden for cirka 25.000 år siden. Ved et jordskælv bliver Ayla forældreløs, men møder siden en klan af neandertalere.
De er små, tætte og med flade pander, mens Ayla er høj og lys. Da den brutale leder tvinger den fjortenårige Ayla til at forlade klanen, tager hun alene af sted over de øde stepper i et uvejsomt landskab nær de mægtige gletsjere, indtil hun kommer til hestenes dal.
Den engelske forfatter Jo Baker kaster med sin roman et nyt lys over Jane Austens klassiker Stolthed og fordom, da den giver læseren historien set fra tjenestefolkenes synsvinkel.
Huset Longbourn er både en hyldest til Austens fortælling, en kærlighedsroman i sin helt egen ret og en kontant beskrivelse af det hårde arbejdsliv downstairs. I romanen følger man en spirende romance mellem en nyansat tjener og en stuepige i familien Bennets tjeneste – en forhold der løber parallelt med dramaet, der foregår mellem Mr. Darcy og Elizabeth Bennet.
Kampen om tronen
George R. R. Martin - Indbinding: Paperback
Kampen om tronen af George R.R. Martin. Bogen, Kampen om tronen, er første bog i den mytiske serie af samme navn. GAME OF THRONES / Kampen om Is og Ild. Eksklusiv paperback-udgivelse med forsideillustration fra HBO-tv-serien: Fra en mesterfortæller kommer her en roman med en fantasikraft, der ikke ligner noget andet, man har læst. Med A Game of Thrones – KAMPEN OM TRONEN har George R.R. Mar... Læs mere
Mystik, intriger, romantik og eventyr fylder siderne i denne storslåede fortælling, der er første del af en stort anlagt serie. For lang tid siden, i tidernes morgen, bragte en overnaturlig begivenhed uorden i årstiderne. I et land, hvor somrene kan vare flere årtier og vintrene en menneskealder, er der uro i luften. Kulden er på vej tilbage, og i den store iskolde vildmark nord for Vinterborg er skumle kræfter ved at samle sig på den anden side af Muren, der beskytter kongeriget. Begivenhederne udspiller sig skiftevis i et goldt land med kulde og i et sommervarmt rige med overflod. Det er en fortælling om lorder og ladyer, soldater og troldmænd, snigmordere og bastarder, hvis veje krydses i en tid med grumme varsler. Der optræder en gådefuld krigerbande med sværd, der ikke er menneskeskabte, en stamme af barbariske vildlinge, der driver mænd til vanvid, en brutal ung drageprins, der sælger sin søster for at genvinde sin tabte trone, et barn, der rammes af en ulykke og svæver mellem liv og død, og en beslutsom kvinde, der begiver sig ud på en farefuld rejse for at beskytte alt det, hun har kært. I en broget verden med hemmelige planer og modplaner, tragedie og forræderi, sejr og nederlag, forbundsfæller og fjender er Starkernes skæbne uvis, efterhånden som begge sider bestræber sig på at vinde sejr i den farligste kamp: kampen om tronen.
Elsker du også at læse – og især de romaner, du rigtig kan fordybe dig i? Så vil vi anbefale at du tager et nærmere kig på en anmeldelse af Midnatsrosen, som er en fortryllende roman i et Downton Abbey miljø.