Colson Whitehead har med bogen Den underjordiske jernbane skabt en succes uden lige. I bogen følger vi den 16årige Cora, der er slave på en bomuldsplantage, hendes flugt og kamp for frihed. Bogen, der har modtaget årets Pulitzerpris, er blevet anbefalet af Amerikas tidligere præsident Barack Obama og mange amerikaneres forbillede Oprah Winfrey – som også udvalgte den til sin bogklub. Men det er ikke kun de to, som elsker bogen.
Den underjordiske jernbane har taget de amerikanske og internationale anmeldere med storm. The National Book Review beskriver den som ”historien om slaveriet skrevet, som Hendrix spillede nationalsangen”, The New Yorker kaldte den for ”intet mindre end en genopfindelse af den historiske roman”, i Wall Street Journal blev den kaldt ”smuk, fantasifuld og skærende præcis” og i The Guardian ”en rasende, lysende og nyskabende roman”, ligesom bogen er blevet kaldt et mesterværk, en triumf og en ny klassiker. Du kan læse mere om handlingen i Colson Whiteheads bog Den underjordiske jernbane herunder.
Præsident Obama beskrev bogen med ordet påmindelse. Det er en påmindelse, fordi bogen afspejler, hvordan smerten ved slaveriet overføres fra generation til generation selv på måder, som måske ikke er synlige eller ligetil – hvordan smerten rent faktisk kan ændre både sind og hjerter.
Oprah Winfrey har fortalt, at hun var fanget allerede fra første sætning. Det var ordene ”Første gang Caesar nærmede sig Cora med sin snak om at flygte nordpå, sagde hun nej,” som fik hendes hjerte til at banke og som fremprovokerede spørgsmål om, hvem de var, og hvorfor Cora monstro havde afslået tanken om flugt. Hun beskriver Colson Whiteheads fortællestil som så troværdig og levende, at hun begyndte at betvivle sin viden, om hvordan mange slaver flygtede nordpå – der var nemlig ingen tog – men for Oprah Winfrey var fortællingen så indlevende, at hun faktisk var nødt til at dobbelttjekke.
Oprah Winfrey har fortalt, at Den underjordiske jernbane hjalp hende med at forstå fortiden bedre men også forstå, hvor vi som mennesker er den dag i dag. Dette er ifølge hende et af kendetegnene på fantastiske litteratur – at man ikke får at vide, hvad man bør tænke eller føle, men at bogen åbner op for muligheden for, at man selv får de tanker.
Det tog Colson Whitehead omtrent 16 år at skrive bogen, fordi han i mange år ikke følte sig klar til at takle slaveri – det er en monumental opgave at sætte sig for at skrive om slaveri, og han var bange for at kludre i det. Han ønskede at ramme rigtigt med sin bog – og det må man sige, han har gjort!
I sit arbejde med Den underjordiske jernbane læste han nogle af de slavefortællinger, som den Amerikanske regering betalte for at få lavet i 1930’erne, hvor tidligere slaver blev interviewet. Colson Whitehead har genbrugt en del detaljer fra den måde, hvorpå slaveejerne afstraffede deres slaver, fra det han læste i the Library of Congress, og han har – mere eller måske mindre overraskende – ikke været nødsaget til at overdrive, når det kom til de sadistiske afstraffelsesmetoder.
Colson Whitehead har også fundet inspiration i bogen Incidents in the Life of a Slave Girl, hvori Harriet Jacobs – under et pseudonym – fortalte historien, om hvordan hun i næste syv år gemte sig i krybekælderen til sin bedstemors hytte. Som en reference til Harriet Jacobs gemmer Cora sig på et loft i et helt kapitel i Den underjordiske jernbane.
Colson Whitehead har også draget inspiration fra Homers Odysse og John Bunyans Pilgrimsvandringen, når det kommer til Den underjordiske jernbanes struktur. Han ønskede at fange spændingen og uvisheden samt følelsen af at Cora drager ud på en farefuld færd, noget som begge værker emmer af.
Colson Whitehead kommer til Danmark om få måneder, da han er en af deltagerne til årets Louisiana Literature, der finder sted den 24.-27. august. Så vi kan glæde os til snart at få besøg af forfatteren til dette mesterværk af en bog.