Syv satans lange dage er en herlig sjov bog med skarp intelligent dialog.
Jeg tror muligvis, at Jonathan Tropper: Syv satans lange dage er på top 10 over de bedste bøger, jeg har læst. Bogen indeholder det hele: Skarpe replikker, skøre og uforudsigelige personkarakteristikker, dysfunktionelle familierelationer, humor, uventet plot og overraskende drejninger.
Meget kort ridset op starter bogen med, at hovedpersonen – Judd – en dag kommer hjem med en stor kage og vil overraske sin kone på hendes fødselsdag. Men han bliver selv overrasket, da han står i døren og bliver vidne til konens vilde elskov – med hans mildest talt mandschauvinistiske og umodne chef.
Judd smider konen ud og siger jobbet op og forsøger forgæves at komme overens med sin tragedie, da endnu en hænder: Hans far dør.
Familien har ikke været samlet i årevis, men er nu tvunget til at tilbringe en uge sammen, da faderens ønske var at de skulle sidde shiva (en jødisk tradition hvor de kondolerende aflægger de efterladte et visit i en af de syv dage efter begravelsen).
Begravelsen og de efterfølgende syv dage, hvor familien er tvunget til at være sammen, udløser et væld af konflikter. Samtidig forsøger Judd at blive afklaret i forhold til, hvilken retning han skal gå med sit liv. Vi hører om fortidens dilemmaer, gammel kærlighed, utroskab, hemmeligheder, slagsmål og skænderier. Det hele samlet i gode personskildringer og skarp intelligent dialog.
Syv satans lange dage er en rigtig sjov bog – hvis man er til sarkastisk humor. Der skal meget til, før jeg griner højlydt, når jeg læser en bog, men Syv satans lange dage fik latteren frem. De sjove øjeblikke udspringer af overdrevne groteske det-havde-jeg-ikke-set-komme øjeblikke, som giver en herlig chokeffekt. Jeg læste Syv satans lange dage på en rejse til Thailand, og min mand ville høre med efter endnu et af de chok- eller latterudbrød jeg ofte havde, så jeg måtte stoppe op og læse afsnittet op for ham. Så grinte vi begge.
Et par måneder efter så vi filmen sammen. Den kom desværre aldrig i biografen i Danmark – og filmen er faktisk god – men bogen er jo meget bedre (som de altid er). Der er mange detaljer, som er blevet skåret væk og nogle af de grotesk sjove scener er desværre censureret bort. Men personerne er eminent godt castet til filmen. Der var nogle steder, hvor det vil være svært at forstå, hvorfor personerne reagerer, som de gør, fordi bogen indeholder forklaringen, som danner grundlag for forståelsen (så se endelig filmen, men læs bogen først).
Hvis du er til John Irvings romaner eller Jonas Jonassons Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt eller hvis du elskede Morten Ramslands Hundehoved – er denne bog lige noget for dig!