Disse seks bøger skal du læse i november
Disse seks bøger skal du læse i november

Disse seks bøger skal du læse i november

Fordyb dig i disse seks spændende bøger i november, hvor du kan nyde bøger af bla. Sara Blædel, Jesper Stein og Håkan Nesser. 

af

- d. 02. november 2020

November måned er over os, mørket faldet på og regnen lægger op til ekstra meget hygge indendørs. Hvad er bedre end at nyde denne tid med en god bog? Om du er til krimi, thrillere, romaner eller biografier, er der helt sikkert noget til din smag blandt efterårets mange spændende udgivelser. Herunder får du denne måneds anbefalinger fra Plusbog. 

 

Den tavse enke af Sara Blædel 

Så er ventetiden endelig forbi for de mange Sara Blædel-fans! Et år er gået siden den seneste udgivelse af krimidronningen, og den 6. november udkommer Sara Blædels nyeste bog om Louise Rick. Her er Louise Rick blevet leder af Rejseenheden og bliver sammen med sit nye team kaldt ud til et drab på en kvindelig kroejer på Tåsinge. Louise Ricks gode veninde journalist Camilla Lind bliver også en del af sagen, da hun opsnapper sagen om den unge fyr, der er død seks måneder tidligere.  

Den tavse enke udkommer 6.november 2020 og kan købes her: 

 

Søstrene fra Toscana af Lori Nelson Spielman 

Nu er der nyt fra New York Times’ bestsellerforfatter Lori Nelson Spielman! I ‘Søstrene fra Toscana’ er den andenfødte datter Emilia glad og tilfreds med sit liv og tror på, at hendes singlestatus blot er en tilfældighed. Men for flere hundrede år siden kastede Filomena Fontana en forbandelse over sin søster, og siden da har ikke en eneste af slægtens andenfødte døtre haft held med at finde kærligheden. Emilia og hendes kusine bliver inviteret til Italien af deres tante, som hævder at hun vil bryde familieforbandelsen en gang for alle! Men gamle familiehemmeligheder kommer frem, og de kan vise sig at skade Fontanaslægten langt mere end en to hundrede år gammel forbandelse. 

Søstrene fra Toscana udkommer d. 5. november 2020 og kan købes her: 

 

Den sørgmodige buschauffør fra Alster af Håkan Nesser 

Den svenske krimiforfatter Håkan Nesser har udgivet den sjette bog om politimanden Gunnar Barotti. Det sjette bind i serien er en fortælling om ‘Den sørgmodige buschauffør fra Alster’. For flere år siden blev buschaufføren Albin Runge truet på livet med bizarre trusler, og den gamle sag viser sig at blive aktuel igen fem år senere, hvor politikommissærerne Gunnar Barotti og Eva Backman af forskellige årsager er på det nordlige Gotland. Noget gik tilsyneladende galt i efterforskningen fem år tidligere. 

Den sørgmodige buschauffør udkom fredag d.30. oktober og kan købes her: 

 

Skal vi sige det til præsidenten af Jeffrey Archer 

Den storslåede trilogi om Kane og Abel har solgt over 50 millioner eksemplarer verden over, og nu er det afsluttende bind endelig udkommet! En aften kl. 19.30 opdager FBI en dødstrussel mod præsidenten. Det er dødstrussel nummer 1.572 det år. Kl. 20.30 kender fem personer alle detaljerne, og kl. 21.30 er fire af dem døde. Den internationale bestseller forfatter Jeffrey Archer tager os med på en spændingsmættet rejse i ‘Skal vi sige det til præsidenten’, hvor FBI-agent Mark Andrews kun har seks dage til at forhindre præsidentens død. Ét forkert ord, ét fejltrin, og både en nation og en drøm vil gå i opløsning. 

Skal vi sige det til præsidenten er netop udkommet og kan købes her:

 

Rampen af Jesper Stein  

Forfatter Jesper Stein er kendt for sine anmelderroste krimier, men er nu aktuel med romanen ‘Rampen’, som handler om forældrenes skilsmisse, om svigt og alkoholmisbrug. Finn Stein Larsen forlader efter 29 års ægteskab sin kone, og den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedrøvet mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet i det tomme hjem på Rampen i Risskov. Romanen er fortalt og iscenesat af Jesper Stein, som gennem livet selv har gjort sig erfaringer med at svigte, blive skilt og drikke sig væk fra det smertefulde i livet.  

Rampen udkommer d. 12. november og kan forudbestilles her: 

 

Ekspeditioner – Fra tundraen til savannen af Rane Willerslev  

Direktør fra nationalmuseet Rane Willerslev var kun 20 år, da hans nysgerrighed første gang drev ham langt ud i den sibirske ødemark. Senere fulgte en lang række andre dramatiske ekspeditioner, som Rane Willerslev har begivet sig ud i for at blive klogere på verden siden han var ung antropolog og til i dag, hvor han er direktør for National Museet. I bogen bringes vi som læsere helt tæt på hans eventyrlige fortællinger gennem billeder, interviews og uddrag fra dagbøger. 

Ekspeditioner - Fra tundraen til savannen - udkommer 12.november og kan forudbestilles her: 

 

Vi håber, du får en dejlig november i selskab med karaktererne i alle de dygtige forfatteres udgivelser.  

Har du lyst til at dele din læseoplevelse med andre, så husk du kan anmelde alle bøger her på Plusbog og deltage i konkurrencen om en læseoplevelse af eget valg. Vi trækker tre vindere hver måned, som kan vælge en valgfri bog til en værdi af 350 kr. Du kan vinde for flest anmeldelser, bedste anmeldelse og i lodtrækningen af en tilfældig vinder. Vi glæder os til at læse din anmeldelse!


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner