De fleste danskere kender Puk Damsgård som DRs mellemøstkorrespondent, og som forfatteren til en række bestsellere, der belyser en verden, som kan virke fremmed for den almindelige dansker. Siden 2009 har Puk Damsgård skrevet fire bøger, og den sidste af dem Ser du månen, Daniel, der blev udgivet for to år siden, modtog en række prestigefyldte priser, som f.eks. Cavlingprisen, dansk journalistisks mest fornemme hæderspris, og Dansk Institut mod Torturs Dignity pris. Nu kommer der endnu en gribende bog om et af verdens brændpunkter og dets mennesker fra Puk Damsgårds – Den sorte kat i Mosul.
Puk Damsgård er nu rykket til Mosul – til fronten i Irak – og i Den sorte kat i Mosul skildrer hun krigen, og de skæbner, den berører, på tæt hold. Bogen bliver af forlaget beskrevet som en fortælling, der er fyldt med overraskelser og modsætningsforhold, men som fortælling er det mest af alt er et vidnesbyrd på den kraft mennesker har.
Det er også en række gribende menneskehistorier, som læseren møder i Puk Damsgårds Den sorte kat i Mosul. Det er en fortælling om de mennesker, hvis hverdag er blevet dikteret af den amerikansk ledet invasion, Irak-krigen, borgerkrig, militser og terrorgrupper de sidste snar 15 år. Men Den sorte kat i Mosul er også en fortælling om, hvordan man på trods af en nedbrudt tillid stadig støder på mennesker, som søger lyset, og om de små hverdagsrevolutioner, der finder sted i Mosul – og om jagten på en sort huskat blandt byens murbrokker.
Find hele Plusbog.dks udvalg af hendes bøger på vores forfatterside dedikeret til Puk Damsgård.
FOTO: SIMON LÆSSØ