Af Plusboganmelder: Inge Vestergård Jensen
Jeg har lige læst de sidste sider af Midnatsrosen af Lucinda Riley. Hvor ville jeg ønske, at jeg skulle til at starte på denne dejlige romantiske slægtsroman. Den er svær at lægge fra sig. Man bliver grebet fra første side.
Midnatsrosen
Lucinda Riley, Lucinda Riley Ltd. - Indbinding: Indbundet
Bogen MIDNATSROSEN er skrevet af Lucinda Riley, og er en romantisk slægtsroman. MIDNATSROSEN tager dig med på en rejse gennem det 20. århundrede. En rejse fra de indiske maharajaers storslåede paladser til de majestætiske engelske herresæder. Læs mere
Midnatsrosen er en roman, der løber gennem det 20. århundrede og tager os med på en rejse fra de indiske maharajaers storslåede paladser til den engelske landadel. Med stor hjertevarme og indlevelse møder vi de mange menneskelige skæbner.
Bogen er bygget op i to beretninger: En nutidig og en dagbogsberetning, som man glidende skiftes til at høre om. Når man høre om den ene beretning, venter man spændt på at vende tilbage til den anden og tilbage igen. Vi bliver taget med i en fantastisk fortælling om livet i de engelske herresæder både i dag og i de første årtier af 1900-tallet. Samtidigt bevæger vi os i det indiske rige på samme tidspunkt. Her hører vi om livet i paladserne, hos de fattige, hos de åndelige og hos de nyrige.
I dagbogen følger vi pigen Anahita som stammer fra en respekteret, men fattig indisk familie. Vi høre om, hvordan hun møder den indiske prinsesse Indira og bliver gode venner med hende og hendes familie. Det giver hende mulighed for at komme ud af fattigdommen, og hun rejser med til London, hvor begge pigerne går på kostskole.
I England møder hun Donald Astbury, som er arving til og bor på det smukke gods Astbury Hall. En forelskelse tager sin begyndelse og bringer os gennem 2. verdenskrig, hvorefter kærligheden får lov at blomstre mellem de to. Kærligheden mellem de to kulturer er ikke ønsket i alle kredse og slet ikke hjemme på godset, hvor onde kræfter gør alt for at ødelægge denne kærlighed.
Castle Howard har delvis inspireret Lucinda Riley, da hun skrev om Astbury Hall i Midnatsrosen.
I den nutidige beretning møder vi Anahitas oldebarn Ari, som begiver sig ud på en rejse for at finde sin oldemors historie. En rejse fra Indien til det engelske, men også en rejse, hvor han får stor indsigt i sit selv. Hvad har gjort ham til den han er i dag, og kan han lide den person han er blevet til?
På denne rejse møder han skuespillerinden Rebecca, som er i gang med optagelserne til en film, der foregår i 1920´erne. Filmen bliver optaget på slottet Astbury Hall, hvor hans oldemor tidligere mødte sin store kærlighed Donald. Her bliver de to viklet ind i de mørke hemmeligheder, som hviler over Astbury-slægten. Selvfølgelig blomstre kærligheden også i den nutidige historie på godt og ondt.
Så jeg vil ønske jer alle rigtig god læselyst med denne dejlige romantiske slægtsroman.
Efter Lucinda Riley havde skrevet første udkast til Midnatsrosen, opdagede hun ved et tilfælde en masse ligheder mellem romanen og hendes egen slægts historie. Det tog hende på en spændende rejse til Indien, som du kan se hende fortælle i videoen:
Vi på Plusbog.dk kan næsten ikke få hænderne ned. Vi kan med glæde meddele, at der allerede den 1. oktober udkommer endnu en skøn kærlighedsroman af Lucinda Riley. Bogen hedder Pigen fra Napoli og er en dramatisk og gribende fortælling om pigen Rosanna Menicis rejse fra Napolis fattige gader til verdens største operascener.
Pigen fra Napoli
Lucinda Riley, Lucinda Riley Ltd. - Indbinding: Indbundet
Dramatisk og gribendekærlighedsroman fra den irske bestsellerforfatter Lucinda Riley om pigen Rosanna Menicis rejse fra Napolis fattige gader til verdens største operascener. Rosanna Menici er kun en pige, da hun møder operasangeren Roberto Rossini, manden der kommer til at ændre hendes liv. I årene, der følger, bliver deres skæbner forbundet af deres store sangtalent og af den store og altopslug... Læs mere
Rosanna er kun en pige, da hun møder operasangeren Roberto Rossini. Roberto kommer til at ændre Rosannas liv for evigt. I årene, der går efter mødet, bliver de to skæbner forbundet med deres store sangtalenter som ramme. Der opstår en stor og altopslugende kærlighed imellem dem. En kærlighed der kommer til at få konsekvenser for alle, de holder af.
Med det skønne Italien som baggrund udspiller der sig i Pigen fra Napoli en uforglemmelig kærlighedshistorie om besættelse og svig – og om den hårde vej til at finde sig selv og sin egen lykke.