Endnu et besynderligt år i coronaens navn lakker mod enden, men på litteraturfronten har året endnu en gang givet os en masse fantastiske læseoplevelser. Hvilke bøger har du og de andre Plusbog-læsere været allermest begejstrede for i 2021?
Ikke overraskende er den længe ventede 9'er i serien om Afdeling Q den bedst sælgende bog på Plusbog.dk i 2021. I er vilde med Carl Mørch, Assad, Gordon og Rose, som igen må stå sammen for at løse en opgave af helt særlig karakter. En sag, der starter med et hjerteskærende selvmord, men vokser for næsen af dem, da en række gamle henlagte sager pludselig viser sig at have sammenhæng med selvmordet. Det bliver som sædvanligt en kamp mod tiden for Afdeling Q. Se i øvrigt rækkefølgen af hele serien om Afdeling Q i vores blogindlæg.
Natrium Chlorid af Jussi Adler-Olsen kan købes her:
Natrium Chlorid
Jussi Adler-Olsen - Indbinding: Hæftet
Carl Mørck og drabschef Marcus Jacobsen mødes igen i forbindelse med en sag, som har efterladt drabschefen med et ar på sjælen. Et hjerteskærende selvmord genåbner sagen, som viser sig at have forbindelse til en lang række ældre sager. Igen må Carl Mørch, Assad, Gordon og Rose stå sammen for at løse en opgave af helt særlig karakter. En sag som vokser og vokser. Gamle sager, som er henlagt som u... Læs mere
I efteråret udkom den tredje bog fra Valdemarsro - den ultimative julebog med et overflod af opskrifter til den perfekte jul. Du finder alt, hvad hjertet begærer, fra både det søde og det salte køkken, og det mest fantastiske er, at det hele er nemt at gå til med enkle opskrifter baseret på gode råvarer. Det er ikke uden grund, at Valdemarsro er Danmarks største madblog, og Valdemarsro Jul blev præcis lige så populær som de to foregående udgivelser af Ann-Christine Hellerup Brandt - Valdemarsro Aftensmad og Valdemarsro Grøn aftensmad.
Valdemarsro Jul af Ann-Christine Hellerup Brandt kan købes her:
Valdemarsro jul
Ann-Christine Hellerup Brandt - Indbinding: Indbundet
Den populære madblogger og forfatter Ann-Christine Hellerup Brandt er klar med endnu en sikker kogebogssucces - Valdemarsro Jul. For rigtig mange danskere er Valdemarsros juleopskrifter blevet en del af familiens juletraditioner. Nu er alle de kendte opskrifter samlet i en bog, som også indeholder helt nye juleopskrifter til den søde juletid. Valdemarsro Jul kan hjælpe med at skabe den helt re... Læs mere
En af årets helt store overraskelser var bogen Opløst, som er kommet til i et helt nyt og aldeles fremragende samarbejde imellem to af Danmarks store krimiforfattere - Sara Blædel og Mads Peder Nordbo. Det kom bag på store dele af bogverdenen, da de pludselig breakede i juni, at bogen ville udkomme om få dage, og den tog os alle med storm. Handlingen udspiller sig i Tommerup på Fyn, hvor skolelæreren Charlotte en sommermorgen forsvinder sporløst. Flere personer forsvinder i dagene efter, og der er tilsyneladende ingen sammenhæng imelllem ofrene, så politiet er på bar bund, mens ofrene lider en pinefuld død.
Opløst af Sara Blædel & Mads Peder Nordbo kan købes her:
Kvæler er 3. bind i Faber & Pedersens fantastiske serie om makkerparret Juncker og Signe, hvor de to endelig genforenes i en fælles efterforskning i København. Bogen dannede baggrund for Kim Faber og Janni Pedersens nominering til Årets forfatter 2021 - en pris de vandt, da I - vores læsere - stemte dem ind på en klar førsteplads. Så I er lige så vilde med Faber & Pedersens forfatterskab, som vi er. Læs om hele serien i vores blogindlæg.
Kvæler af Kim Faber & Janni Pedersen kan købes her:
I dette vidunderlige erindringsværk fortæller Dronning Margrethe om sin barndom og ungdom frem til den dag, Kong Frederik døede, og hun indtog tronen som regent af Danmark. Bogen har været en absolut bestseller i december måned, hvor den med garanti har ligget under de fleste juletræer i landet. I har været vilde for at læse Tom Buk-Swientys unikke portræt af mennesket bag regenten.
Undervejs - Dronning Margrethe fortæller til Tom Buk-Swienty kan købes her:
Undervejs - Dronning Margrethe fortæller til Tom Buk-Swienty
Tom Buk-Swienty - Indbinding: Indbundet
I dette enestående nye erindringsværk fortæller Dronning Margrethe om sine formative år. Hvem var den unge kvinde, som i sørgedragt en frysende kold dag i januar 1972 trådte ud på balkonen på Christiansborg Slot for at blive udråbt til Danmarks næste regent? Det spørgsmål har været omdrejningspunkt for 14 bevægende samtaler mellem Hendes Majestæt Dronning Margrethe og forfatteren Tom Buk-Swient... Læs mere
Mørket kalder er den eneste bog på listen, som ikke udkom i 2021. Thrilleren, som udkom tilbage i 2018, er en stand-alone krimi af Michael Katz Krefeld med den kvindelige vicekriminalkommissær Cecilie Mars i hovedrollen. Da Katz Krefeld i efteråret 2021 udkom med seneste bind i Ravn-serien, Imperiet (Ravn-serien nr. 7), gik I amok med at købe hans bøger, og derfor havner Mørket kalder på 6. pladsen over de meste solgte bøger i 2021. At den har en usædvanlig skarp pris, har nok heller ikke gjort købelysten mindre...
Mørket kalder af Michael Katz Krefeld kan købes her:
Mørket kalder
Michael Katz Krefeld - Indbinding: Indbundet
"Mørket kalder" er en ny stand-alone krimi af Michael Katz Krefeld med den kvindelige vicekriminalkommissær Cecilie Mars i hovedrollen. Bogen er en højspændt thriller om overgreb på kvinder og om selvtægt. En storbykrimi der kommer ind i sjælens mørkeste afkroge. Læs mere
Og på 7. pladsen finder vi så netop Imperiet (Ravn-serien nr. 7) - I kan bare ikke få nok af Katz Krefeld, og vi forstår jer godt. I Ravn-serien følger vi privatdetektiven Thomas 'Ravn' Ravnsholdt, som bor med sin hund Møffe, en engelsk bulldog, på en båd i Christianshavn. I bind 7 dør rigmandsdatteren Christiane Saxenholm under en kidnapning, og Familien Saxenholm hyrer nu Ravn og hans advokatveninde Miriam til at lede efter personen bag Christianes død, og samtidig skal de lokalisere den forsvundne løsesum. Læs rækkefølgen af hans bøger i vores blogindlæg.
Imperiet (Ravn-serien nr. 7) af Michael Katz Krefeld kan købes her:
Imperiet (Ravn-serien nr. 7)
Michael Katz Krefeld - Indbinding: Hæftet
Endelig er Michael Katz Krefeld på banen igen med Imperiet, som er syvende bind i serien om Ravn! Ravns advokatveninde Miriam vil hyre ham til en helt speciel sag: Den skandaleombruste rigmandsdatter Christiane Saxenholm har tilsyneladende kidnappet sig selv - igen! Ravn skal overbringe løsesummen på tre millioner kroner fra hendes stenrige familie. Men det går ikke efter planen, og Christiane dø... Læs mere
Den forsvundne søster af bestsellerforfatteren Lucinda Riley er syvende bind i hendes voldsomt populære serie om De syv søstre, som er baseret på legenden om stjernebilledet af samme navn. I bogen er de andre søstre på jagt efter deres hidtil ukendte søster, og deres søgen bringer dem kloden rundt, men det virker mest af alt som om, at den forsvundne søster ikke ønsker at blive fundet. Desværre sov Lucinda Riley stille ind i juni 2021, så det bliver hendes søn, som kommer til at skrive sidste bind og afslutte serien. Læs rækkefølgen af Lucinda Rileys bøger her.
Den forsvundne søster af Lucinda Riley kan købes her:
Den forsvundne søster
Lucinda Riley, Lucinda Riley Ltd. - Indbinding: Indbundet
Efter Georg Hoffman afslører eksistensen af en hidtil forsvunden søster, går det op for Maia og Ally, at de kun har to ledetråde til at finde hende: en adresse på en vingård i New Zealand og en tegning af en helt usædvanlig, stjerneformet smaragdring. CeCe, der bor i Australien og derfor befinder sig tættest på vingården, bliver sendt af sted for at undersøge sagen. Det bliver begyndelsen på et k... Læs mere
Hvis du strikker, så har du helt sikkert stiftet bekendtskab med Lærke Bagger. Hun har sin helt egen stil og i Lærke Bagger strik får du hele pakken: En personlig beretning om at turde satse i livet og vende modgang til styrke krydret med en helt masse lækre strikkeopskrifter. Det er ikke tilfældigt, at Lærke Bagger strik er den eneste håndarbejdsbog på listen over årets bestsellers - den er simpelthen et must read.
Lærke Bagger strik kan købes her:
Lærke Bagger strik
Lærke Bagger - Indbinding: Indbundet
Lærke Bagger deler ud af sin kreativitet og enorme viden i Lærke Bagger strik hvor du får de bedste tips og tricks, og vejledninger til at du kan blive en endnu bedre strikker. Krydret med Lærke Baggers egen historie er bogen en stærk fortælling og et opslagsværk du ofte vil gå tilbage til. Lærke Bagger strikker som hun lever - helt efter sine egne principper. Hun er unik i sine designs og sin ti... Læs mere
Vores fokus på sundhed vokser og vokser, så det er ikke uden grund, at Gopler ældes baglæns sniger sig med ind på denne liste. Her får du videnskabens svar på, hvordan vi formår at leve et langt og sundt liv, og bogen er allerede blevet en bestseller i både Danmark, USA og UK. Nicklas Brendborg er molekylærbiologisk studerende og et ungt forskningstalent ved Københavns Universitet.
Gopler ældes baglæns af Nicklas Brendborg kan købes her:
Gopler ældes baglæns
Nicklas Brendborg - Indbinding: Indbundet
”Det unge geni underholder fra først til sidst.”Bente Klarlund Pedersen❤️❤️❤️❤️❤️ POLITIKEN”Wow … en af årets formentlig bedste bøger.”⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ BerlingskeEngang var jagten på et længere liv domineret af eventyrere, alkymister og kvaksalvere, men nu har videnskaben overtaget stafetten. Det betyder, at vi for første gang nogensinde står på tærsklen til at kunne knække aldringskoden og besvare de... Læs mere