blogImage134
blogImage134

De bedste opskrifter fra USA nu samlet i stor kogebog

DEN STORE AMERIKANSKE KOGEBOG er et mesterværk, som samler det amerikanske køkken med 500 opskrifter. Vi har set nærmere på den ikoniske kogebog og giver dig desuden en lækker opskrift fra det amerikanske køkken.

af

- d. 18. november 2015

Som teenager og voksen kvinder har jeg boet en del år i USA og jeg ved at det ganske enkelt er umuligt at sammenholde landet i én bestemt kultur. Selvom vi i Europa kan sige om en film: “Åh den var så amerikansk” eller at vi kan blive enige om at en burger er rigtig amerikansk mad. Men landet er stort og indeholder mange kulturelle forskelligheder, og er det noget der illusterer dette, er det netop madlavningen.

Den store amerikanske kogebog indeholder en rigdom af madtraditioner fra USA

I USA findes mange forskellige egnsretter – lige fra TexMex i Texas og New Mexico, til cajun og creole i Louisiana, til Østers langs de østlige kystlinjer, southern fried chicken med bønner, bisquits, grits, gravy og macaroni & cheese i sydstaterne, en New York steak og det skandinaviske touch som risengrød og citronfromage oppe i nordvest i Seattle og Portland.

Så hvordan samler man så mange traditioner i en kogebog? Man rejser rundt i de forskellige egnsdele og beslutter sig for at skrive VERDENS STØRSTE KOGEBOG og krydrer den med herlige rejsebeskrivelser. Det er lige præcis det Clementine Paddleford gjorde i 1950’erne. I 12 år rejste hun rundt og samlede opskrifter og i 1960 udkom den første version af Den store amerikanske kogebog.

Kogebogen blev straks en bestseller – men siden udsolgt, og nu kommer altså den første version på dansk nogensinde.

En kogebog på linje med Almanakken

Bogen er en kæmpe mursten. Hvis du kender til størrelsen på Sølvskeen eller Claus Meyers Almanak – er det i den størrelsesorden vi taler om. Der er ingen billeder af retterne – til gengæld finder du ALT hvad dit hjerte eller retter mave og smagsløg kan ønske sig indenfor de amerikanske egnsretter.

En kogebog der vækker minder om USA

Da denne kogebog landede på mit bog, var jeg praktisk taget ved at sprænge af begejstring, til mine kollegaers store undren. Jeg sprang op og hoppede rundt af glæde. Og mine kollegaer kiggede på denne mursten, bladrede i den og kiggede tilbage på mig med spørgsmålstegn i ansigtet.

Så begyndte jeg at forklare.

Jeg fortalte om min teenagetid, da jeg boede i Alabama, om hvordan det var at stå efter skole med mine kammerater og spise friturestegt havtaske og hushpuppies, før vi skulle videre til sport. Jeg fortalte, at i sydstaterne er macaroni & cheese kategoriseret som grøntsager på menukortet.

Jeg fortalte, om den jødiske familie jeg arbejdede for som ung kvinde i Oregon, hvor jeg omkring påske i to uger skulle lave mad, hvor kiks skulle indgå i alt.

Jeg fortalte om Østers med tabascosovs, om Jimbalaya og Gumbo i Louisianas sumpområder som min bonussøn i dag elsker, om Key Lime Pie og verdens bedste blodigste bøf.

                                                 clem-pussywillow1961jpg

Foto venligst lånt af Morse Department of Special Collections, Kansas State University Libraries.

Rejsebeskrivelser og mere end 500 madopskrifter fra USA

Den store amerikanske kogebog er opdelt i regioner og stater, og hvert kapitel er fyldt med rejsebeskrivelser Clementine har oplevet fra det sted. Der er sågar en historie om mødet med det berømte Hemingway-par.

Den store amerikanske kogebog er i sandheden et flot mesterværk, og en fantastiske basiskogebog ligesom sølvskeen er det for det Italienske køkken. Læs mere om Den store amerikanske kogebog og køb bogen med store besparelser hos Plusbog.dk

Opskrift på Jimbalaya med rejer

Her kommer en opskrift, som jeg selv holder af at lave. Denne opskrift er med rejer, kylling, østers og skinke, men man kan med fordel også lave den yderst børnevenlig og billig med pølser og dåsetomat.

Jimbalay med rejer

til 6-8 personer

Ingredienser:

1 kg rejser, pillede og uden tarmstreng

8 dl koldt vand

Salt og friskkværnet sort peber

40 g smør

1 spsk hvedemel

1 finthakket grøn peberfrugt

6 finthakkede forårsløg

4 finthakkede stilke bladselleri

2 dusin østers uden skal, med saft

300 g kogt skinke i tern

250 g kogt kylling i tern

600-800 g hvide kogte ris

Persille og radiser til pynt.

Sådan gør du:

Kom rejerne i en mellemstor gryde og dæk med koldt vand. Tilsæt salt og peber og bring gryden til kogepunktet ved medium-høj varme. Skru ned til lavt blus og lad rejerne koge møre, ca. 5 minutter. Hæld vandet fra, men gem vandet til senere.

Smelt smørret i en stor gryde ved medium varme. Tilsæt mel og kog under konstant omrøring, indtil blanding bliver let brun, ca. 3 minutter.

Pisk det varme rejevand i. Tilsæt grøn peber, forårsløg, selleri og østerst, og lad retten simre i 3-5 minutter, indtil grøntsagerne bliver møre, og kanterne på østersene lige begynder at krølle sammen.

Tilsæt de kogte rejer, skinke, kylling og ris og kog under omrøring, indtil retten er rygende varm. Hæld over i en varm serveringsskål og pynt med persille, og evt radiser og forårsløg. Server med det samme.

Andre amerikanske kogebøger

Hvis du elsker amerikansk mad, har du måske lyst til at se nærmere på disse tre kogebøger:


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner