Arbejdsmetoder
Hvis man vælger at udgive en bog hvert år, vil udgivelsen som regel ligge i september/oktober, og ens arbejdsmetoder er indordnet denne ’forfatterkalender’. Jeg foretrækker derfor at have en ret detaljeret synopsis til næste års udgivelse, der skal ligge klar sidst på efteråret. Den kan så diskuteres med redaktøren og enten få grønt lys til videre bearbejdning eller rødt lys – i hvilket tilfælde man er slået tilbage til Start og må begynde forfra.
Jeg skriver bedst om aftenen og begyndelsen af natten. Det er ikke optimalt socialt eller familiært, men nok noget man ikke selv kan gøre så meget ved. Jeg prøver at professionalisere processen så meget som muligt. Jeg vil helst skrive eller i det mindste visualisere scener hver dag – også juleaftensdag, nytårsdag etc.
Jeg skriver en detaljeret synopsis på omkring 200 sider i en særlig software; Finaldraft 10.0, der anvender Hollywood filmmanuskript-formatet. På den måde hugges handlingen op i scener – små bidder – der gør en senere montage nemmere. Dialogen fremhæves, mens regibemærkninger nedtones. Der er fordele og ulemper ved metoden, men jeg er blevet glad for den.
Ulempen er, at man kan blive bundet af synopsen, når selve romanmanuskriptet skal skrives, og historien måske får en anden dynamik, retning og farve, end det man oprindeligt havde forestillet sig.
Jeg skriver synopsen på amerikansk engelsk, som jeg forsøger at gøre lige så klar og præcis som min danske prosa. Det er lidt mere uforpligtende at skrive på engelsk, og man støder ikke så ofte på skriveblokeringer på den måde.
Jeg tager kurser hos forsk. screenplay-guruer som feks. Robert McKee eller abonnerer på webinars hos feks. Aaron Sorkin.
Selve Historiens anatomi er noget der interesserer mig lidenskabeligt.
Når jeg skriver, prøver jeg at efterkomme Hemingways råd om at stoppe før afslutningen af en scene, i stedet for at skrive scenen færdig. På den måde er det nemmere at tage tråden op næste gang.
SJ
