Anne Mette Kirk anbefaler

Forfatter og journalist, Anne Mette Kirk, fortæller i blogindlægget om hendes litterære superhelt og hvilke bøger hun anbefaler. En af hendes favoritromaner gav hende bl.a. troen på hendes egen roman, KNUST, som netop er udkommet.

Litterære forbilleder har jeg en håndfuld af, men jeg har kun en vaskeægte litterær superhelt. Han er svensk og hedder Fredrik Backman. Han er manden bag geniale udgivelser, som En mand der hedder Ove, Britt-Marie var her, og Os mod jer, men værket som for alvor slog benene væk under mig, og som netop nu går sin velfortjente sejrsgang i USA, er Bjørneby. Romanen har været nomineret til et hav af priser og en aftale med HBO om rettighederne til en filmatisering faldt på plads først på året. Optagelserne er i gang.

Historien foregår i en lille by i Sverige, Bjørneby, hvor ishockey er omdrejningspunktet og manges holdepunktet. Man følger de unge mennesker på holdet og deres forældre, men mest af alt følger man menneskene i byen og deres liv. Ishockey er rammen, men bogen handler i højere grad om livets skuffelser og uventede glæder. Mange af hovedpersonerne er unge mennesker, men bogens appel rækker ud til alle aldre. Det gav mig troen på, at min roman KNUST ikke kun er en ungdomsroman, men at fortællingen har potentiale til at krydse aldersgrænser. Jeg tror jo inderligt på, at følelsen af tab, sorg, venskab og alt det, der ikke altid bliver sagt højt, er relevant for alle. Underordnet alder.

Når min redaktør, Birgitte Franch, virkelig skal rose mig, så siger hun, at min fortællestil kan minde lidt om hans. Og så elsker jeg hende endnu mere. For det særligt Backman’ske er at beskrive en person, som vi læsere hurtigt kan dømme som hård, ond, svag eller arrogant. Og så snart vi føler os overbeviste om den klassificering, så skræller Backman lagene af personen og fortæller, hvordan de også er, og hvordan de endte sådan, og så vipper sympatien for karakteren tilbage til læseren. Vi forstår personen helt uden fordomme. Derudover er 37-årige Backman humoristisk som få og skriver med en inderlighed, som efterlader mig med tårer i øjnene. Hver gang.

I et interview har Fredrik Backman, der før, han blev forfatter, arbejdede som truckfører på et frugtlager i Helsingborg, en gang udtalt:

”Min mor lærte mig at læse, Astrid Lindgren lærte mig at elske det.”

Når man kan bruge ord på den måde, så kan I godt forstå, han er min superhelt, ikke?

P.S I min roman KNUST møder vi kort karakteren Henning – som er en lille tribute til Backmans mest berømte karakter Ove fra En mand der hedder Ove.