Anden Verdenskrig i litteraturen

Nu udkommer den stærke Holocaust-roman MISCHLING på dansk. Vi stiller skarpt på den moderne litteraturs skildring af krigens rædsler, og vi ser nærmere på, hvorfor krigen igen er blevet et aktuelt emne i litteraturen.

Krig har altid været et yndet emne i litteraturen. Men hvorfor er krig og krigens rædsler så fascinerende? I de senere år har vi set en stigning i udgivelser om både de krige, der udkæmpes i lokale regioner rundt om i verden, og om de store verdenskrige.

Krigen er en undtagelsestilstand, der presser mennesket til det yderste og vender op og ned på alt – derfor er krigen interessant.

Krigens historie har i udgangspunktet to sider: Den magtpolitiske, hvor krigen planlægges – og hvor de enkelte slag udtænkes og skitseres på tegnebrættet. Og den menneskelige eller personlige, hvor det er soldaten, de civile eller den enkelte politikers beretninger, der er i centrum.

Skildringer af krig er en af de ældste historiefortællingsformer vi kender, og krigens historie er i høj grad knyttet sammen med nationers historier. Med Første Verdenskrig sker der dog en ændring i forhold til denne meget objektive måde, hvorpå krigen skildres.

Soldatens personlige beretning bliver med dagbogsoptegnelser og brevudvekslinger tilgængelige, og krigens rædsler bliver beskrevet af de, der selv har oplevet dem på egen krop. Her er det mennesket og den kropslige erfaring, der er i fokus, og der berettes fra et personligt synspunkt om slagmarkens rædsler, krigens hverdag og ikke mindst de tab og den sorg, der uundgåeligt følger med, når man er i krig.

Bøger som Ernst Jüngers I stålstormen og Erich Maria Remarques Intet nyt fra Vestfronten har begge været med til at flytte fokus fra den storpolitiske krigsførelse til den personlige og menneskelige oplevelse af krigen. Begge bøger har opnået klassikerstatus, og hvis man interesserer sig for krig og krigsberetninger, er dette et rigtigt godt sted at starte.

Hvorfor Anden Verdenskrig?

Men hvorfor er det lige netop Anden Verdenskrig, der vækker stadig fleres interesse? Det kan der være mange forskellige årsager til, men måske er en af forklaringerne, at vi er kommet så meget på afstand – både historisk og følelsesmæssigt – af krigen, at det nu er muligt at skildre den mere kritisk.

Holocaust og jødeforfølgelsen er en af de mørkeste kapitler i Verdenshistorien, og en anden grund til, at det netop er Anden Verdenskrig, der igen skildres i kunst og litteratur, må være netop mindet om rædslen. Det er vigtigt også at huske historiens mørkeste sider, for kun sådan kan vi lære ikke at gentage den.

Genetiske eksperimenter i Auschwitz

Mischling var en af årets store sensationer på Frankfurt Bogmesse i 2014, og nu er den endelig udkommet på dansk. ”Mischling” er tysk og betyder køter – i betydningen ”blandet” eller ”halvblods”. I Det Tredje Rige blev betegnelsen brugt om mennesker med blandet arisk og jødisk herkomst.

Året er 1944 og de tolvårige tvillingesøstre Pearl og Stasha er lige ankommet til koncentrationslejren Auschwitz sammen med tusindvis af andre jøder. Ved ankomsten opdager de to dog hurtigt, at de ikke er ligesom de andre fanger – de anbringes i den del af fangelejren, der kaldes ”Mengeles Zoo”: Den berygtede og frygtede barak for krøblinge og tvillinger, der skal bruges til Dr. Josef Mengeles genetiske eksperimenter. Det er en ny, rædselsvækkende verden, der møder de to piger, og en dag forsvinder Pearl pludselig.

Da Auschwitz befries af Den Røde Hær starter den sørgende Stasha en rejse ud i det krigshærgede Polen for at finde sin søster, og ikke mindst for at stille Mengele til regnskab for de grusomheder, som han stod bag.

Mischling er af bestsellerforfatteren Anthony Doerr blevet kaldt ”en af årets mest rystende, stærke og fantastiske bøger”, og bogen er blevet rost af anmeldere verden over.

Det gode i mennesket

Netop Anthony Doerr er forfatteren bag en af i de seneste års største romansucceser: Alt det lys vi ikke ser. Bogen udkom første gang på engelsk i 2014 med titlen All the light we cannot see og har siden taget verden med storm. Romanen kom på dansk i 2015 og har stort set ligget på bestsellerlisten lige siden.

Alt det lys vi ikke ser

Anthony Doerr - Indbinding: Paperback

Marie-Laure bor i Paris med sin far. De bor helt tæt på den smukke bys naturhistoriske museum, hvor han har ansvaret for alle dets tusindvis af nøgler og låse. Da Marie-Laure er seks år gammel, mister hun synet. Det får hendes far til at bygge en model i miniature over deres kvarter, hvert et hus, hvert et kloakdæksel, så hun kan indprente sig det hele med fingrene og derigennem finde vej ad de vi... Læs mere

Vores normalpris 150 kr Medlemspris 111 kr

I Alt det lys vi ikke ser møder vi Marie-Laure LeBlanc, der som seksårig mister synet. For at hjælpe hende, bygger hendes far en perfekt miniaturemodel af deres kvarter i Paris, så hun kan lære byens gader at kende og dermed finde rundt på egen hånd. Da tyskerne invaderer den franske hovedstad, er far og datter nødt til at flygte, og med sig har de miniaturemodellen og en uvurderlig hemmelighed.

Historien om Marie-Laure fortælles parallelt med historien om den forældreløse Werner Pfennigs, hvis skæbne er de samme kulminer, hvori hans far blev dræbt. Men da han finder en ødelagt radio, åbnes en ny verden, der tillader ham at drømme, og hans tekniske evner vinder ham en plads på eliteakademiet for Hitlerjugend.

Alt det lys vi ikke ser er en vigtig og stærk roman om, hvordan mennesket reagerer, når det udsættes for ekstremt pres. Med et krigsramt og hærget Europa som kulisse flettes de to historier sammen. Det er historien om, hvordan man gennem hele livet forsøger at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert – og mod alle odds kæmpe for det man tror på.

Friheden i Sverige?

Ligesom tvillinger, krøblinge, sindssyge og homoseksuelle var også romaerne et yderst udsat folkefærd under Anden Verdenskrig. Forskellen var blot, at ingen ville hjælpe romaerne, eller sigøjnerne som de også kaldtes, da krigen sluttede. Romaerne var om muligt endnu mere hadet end jøderne, da man mente, at en tilværelse uden fast holdepunkt var roden til alt ondt.

Jeg hedder ikke Miriam er den hjerteskærende beretning om en ung roma-kvinde, der – sammen med jøderne – transporteres til Auschwitz. Den barske sandhed går snart op for hende, da romaerne ledes i en anden retning end de øvrige fangere. For at redde sig selv bytter den unge kvinde under transporten til fangelejren tøj og identitet med en afdød jødisk pige: Miriam. Miriam er nu jøde og fange på lige fod med de andre.

Da lejren befries og De Hvide Busser henter de overlevende jøder til Sverige, følger Miriam med. Et fredeligt liv i Sverige venter hende, men oplevelserne fra Auschwitz og den ubærlige sandhed lurer i Miriams indre.

Jeg hedder ikke Miriam kaster lys over et ofte glemt kapitel i historien om Anden Verdenskrigs rædsler. Det er Europas og mindretallets smertefulde historie, og romanen beskriver på uafrystelig og tankevækkende vis følelser som rædsel, skam og det at stå uden for.

Andre bøger om Anden Verdenskrig

Er du blevet nysgerrig på, hvordan litteraturen skildrer Anden Verdenskrig, så kommer her et lille udpluk af nogle af de nyeste romaner, der på forskellig vis beskriver krigens rædsler og de menneskelige konsekvenser af at være en nation eller et folkefærd i krig.