Årets 8 bedste bøger til kvinder
Årets 8 bedste bøger til kvinder

8 af årets bedste bøger til kvinder

Mangler du din næste læseoplevelse eller måske en gave til hende der elsker bøger? Måske du kan finde nogle af dine gaver her på siden.

Vi har samlet otte bøger, som vi i dén grad vil anbefale dig at kaste dig over, for 2021 har virkeligt bragt os mange fantastiske bøger i alle genrer!

af

- d. 19. november 2021

En stærk og intens krimi

Vi var mange der gik og håbede på at Sara Blædel ville levere endnu en bog i Louise Rick-serien, men istedet udgav hun (pludseligt) Opløst som er skrevet i samarbejde med Mads Peder Nordbo. Og dette parløb fungerer i dén grad!

Opløst er en intens krimi som udspiller sig i den lille fynske landsby Tommerup, hvor en ung kvinde pludseligt forsvinder. Er der tale om en forbrydelse eller har hun blot forladt sin mand? Da endnu en person forsvinder står det klart, at efterforskerne står med en alvorlig sag på hånden og politikommissær Dea Torp og vicepolitiinspektør Liam Stark må, trods udfordringer, samarbejde om at finde en gerningsmand der nærmest leger kispus med efterforskerne.

Moderskabet - en gave og en byrde

Jordemor, blogger og bestsellerforfatter Cana Buttenschøn har i samtale med otte stærke og modige kvinder skrevet Moderskabet, som handler om alle aspekter af dét at blive mor. Bogen handler om balancen betingelsesløse kærlighed og den magtesløse følelse af tvivl. Bogen belyser moderskabets mange nuancer og med denne samtalebog bliver vi klogere på hinanden - men i den grad også på os selv.

Den stærke kvindes biografi

Iben Hjejles En gylden korkprop af en af årets stærkeste selvbiografier, og fortæller (som titlen antyder) om Ibens op- og nedture, både privat og karrieremæssigt. Bogen handler om at selvransagelse, dét at være tro mod sig selv og genfinde sine grundværdier. Det er en eftertænksom selvbiografi der er skrevet i en dejlig humoristisk tone.

Hobby, hygge og håndværk

Lærke Bagger. Kan du huske hende? Ja! Det var nemlig Lærke Bagger der startede en strikkebevægelse under den første "Corona-nedlukning". Et projekt som gik viralt under hashtagget #AloneTogetherSweater. Lærke Bagger har i en alder af 34 formået at være med til at genoplive kunsten at strikke og været medvirkende til at det igen er cool. I bogen Lærke Bagger strikker får du de bedste tips og tricks, samt vejledning til hvordan du bliver endnu bedre.

Krimi med stærk, kvindelig hovedperson

Elly Griffiths kan sit kram. Hun har netop udgivet niende bind i serien om arkæologen og knogleeksperten Ruth Galloway, som hjælper til i efterforskning af drabssager. Denne gang viser et knoglefund sig ikke at være af historisk betydning, men istedet at der er tale om et nyligt drab.

Bøgerne i denne serie indeholder alle en selvstændig historie og kan læses uafhængigt af hinanden, så du kan "hoppe på" hvor end du synes. 

En krimi fra Årets Forfatter

Nu tænker du nok: "Endnu en krimi? Nu må de styre sig!"

Men nej! Vi kan ikke styre os. For vi elsker krimier og der er bare så enormt meget godt. Og især fra danske hænder. Med Kvæler vandt Kim Faber og Janni Pedersen Årets Forfatter-prisen her på Plusbog.

Kvæler er tredje bind i serien om krimiparret Signe og Juncker. Denne gang står de over for en gerningsmand som kvæler sine ofre og efterlader sig nogle interessante spor, som trækker tråde til nogle gamle efterforskningssager. Er det den samme gerningsmand? Og hvad er det præcist der driver ham?

Kvæler er den tredje bog, og du er desværre nok nødt til at have læst de to første inden du springer på denne. Men tro os når vi siger, at det er dét værd. Alle tre bøger er top-klasse og Kvæler er den bedste. De første bind hedder Vinterland og Satans Sommer.

Romantik, kærlighed og drama i 1800-tallet

Bridgerton-serien eksploderede pludselig i popularitet, da bogserien udkom som Netflix-serie. Mange millioner verden over har labbet kærlighed og intriger i sig og vi må indrømme, at vi også er faldet pladask for denne kærlighedshistorie, som i alt indeholder otte bøger (ind til videre). Find alle Bridgerton bøgerne her.

Madlavning i juletiden

Ann-Christine Hellerup Brandt, kvinden bag bloggen Valdemarsro, har begået endnu en fantastisk kogebog, som denne gang handler om julemad og julegodter! De som kender Valdemarsro i forvejen ved, at Ann-Christine har et hav af gode opskrifter på velsmagende retter, snacks tilbehør. 

Sammensæt din julemenu - og december-hygge - med Valdemarsro Jul.


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner