Rækkefølgen på Viveca Stens bøger

Her finder du et overblik over dygtige Viveca Stens bøger og rækkefølgen på de to serier, hun indtil videre har skrevet: Sandhamn-serien, som tæller 10 bøger, og Mordene i Åre som indtil videre er på 4 bind, med den helt nye Vildlederen fra januar 2024.

af

- d. 19. december 2024

Viveca Sten er en af Sveriges mest populære krimiforfattere og efter hun debuterede i 2008 med Stille nu er det blevet til næsten en bog om året. Viveca Sten er uddannet jurist, og civiløkonom, og fra hendes arbejde som chefjurist ser vi tydeligt at hun henter inspiration i sin faglighed til sine bøger hvor intet overlades til tilfældighederne når hun skriver sine fængende, detaljerede plots. Der er ingen tvivl om hvor imponerende dygtig Viveca Sten er til at skrive krimier, for hendes bøger havner gang på gang på bestsellerlisterne, udkommer i mere end 40 lande og Sandhamn-serien er endda adapteretet til tv-serien "Mord I Skærgården".

D. 6. februar 2025 udkommer 5. bind i serien om Mordene i Åre, Benåderen, og du kan selvfølgelig forudbestille den allerede nu, så du har den i din postkasse på udgivelsesdagen.

 

 

Rækkefølgen på bøgerne i Mordene i Åre-serien:

Klik på bogens titel for at læse mere om bogen, se anmeldelser af bogen eller sætte bogen på din ønskeliste.
 
  1. Offermageren (2021)
  2. Skyggedalen (2022)
  3. Forsoneren (2023)
  4. Vildlederen (2024)
  5. Benåderen (2025)

 

Om Serien:

Serien omhandler politiassistenterne Hanna Ahlander og Daniel Lindskog i det populære svenske skiområde Åre, et ellers fredeligt lille lokalsamfund af småbyer, som lægger tæt ved grænsen til Norge. Både Hanna og Daniel kæmper med at finde balancen mellem privatliv og arbejdet som betjent: Daniel er nybagt far og har taget jobbet i Åre for at komme væk fra de lange arbejdsdage og tunge sager, så han kan dedikere sig til sin familie. Hanna er blevet fyret fra sin stilling i Stockholm og forladt af sin kæreste, men måske der venter et meningsfuldt liv for hende i Åre?

Mordene i Åre foregår i et bjergtagende, koldt og dramatiske vinterlandskab som Viveca Sten beskriver så tryllebindende at vi næsten føler vi selv har været der.

I følge forlaget, så er tv-rettighederne til serien blevet solgt til SF Studios og Viaplay med planlagt premiere i 2025 - vi glæder os allerede!

 

Rækkefølgen på bøgerne i Sandhamn-serien:

Klik på bogens titel for at læse mere om bogen, se anmeldelser af bogen eller sætte bogen på din ønskeliste.
 
  1. Stille nu (2009)
  2. Inderst inde (2009) 
  3. Uden skyld (2010) 
  4. I nat er du død (2012) 
  5. I kampens hede (2013) 
  6. Farlige forhold (2013) 
  7. I magtens skygge (2016) 
  8. I sandhedens navn (2017) 
  9. I dårligt selskab (2019) 
  10. Hemmeligt begravet (2020)

Prequel: Iskolde øjeblikke (2018) 

Om Serien:

I Sandhamn-serien følger vi barndomsvennerne Thomas Andreasson,kriminalinspektør, og Nora Linde, juristen, i skærgårdsøen Sandhamn, hvor den svenske idyl ødelægges af en række mystiske og brutale mord. Sandhamn er et ferieparadis ved Stockholm, som kun har få faste beboere, men masser af turister om sommeren.
I 2018 udgav Viveca Sten prequel-novellesamlingen Iskolde øjeblikke, hvor vi får alle de fortællinger, som er gået forud for og lægger til grund for selve seriens historier. Hvordan lærte Nora og Thomas for eksempel hinanden at kende og hvorfor arvede Nora den legendariske Brandske Villa? Det, og meget andet, giver Viveca Sten svaret på i bogen.
Alle bøgerne i Sandhamn-serien er selvstændige krimier og kan derfor læses uafhængigt af hinanden, men hvis du kan lide at følge karakterernes udvikling og relationer, så kan du med fordel læse bøgerne i den rækkefølge de er udgivet.
 
Vær opmærksom på at nogle af bøgerne ikke længere udgives i fysisk format og derfor kun kan købes digitalt, som e- eller lydbøger.
 

Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner