blogImage215
blogImage215

20 år med Harry Potter!

Det er 20 år siden, man for første gang kunne tage med Harry Potter til Hogwarts på en magisk rejse fyldt med venskab og mod. For mange er Harry Potters magiske univers og dagen i dag noget helt specielt.

af

- d. 26. juni 2017

Den 26. juni 1997 – for præcist 20 år siden – kom den allerførste Harry Potter bog på gaden. I dag er der nemlig 20 års jubilæum for Harry Potter and the Philosopher’s Stone, og det bliver fejret i hele verden på mange forskellige måder – lige fra Harry Potter tema fester til at folk sætter sig ned og læser bogen, som åbnede op for den magiske verden, endnu en gang.

Genlæs Harry Potter med hele verden

I dag er vi rigtig mange som endnu engang finder vores elskede eksemplar af Harry Potter og De Vises Sten – eller måske den originale engelske version – frem og tager endnu en tur med Hogwartsekspressen imod Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab sammen med den 11-årige Harry Potter, kæmper mod en bjergtrold med Harry, Ron og Hermione på pigetoilettet til Halloween og går igennem faldlemmen for at stå overfor en række faretruende, magiske udfordringer for at stoppe Du-Ved-Hvem for at vende tilbage.  

Special edition udgaver – hvilket hus er du i?

I anledningen af Harry Potters 20 års jubilæum har Bloomsbury, Harry Potters engelske hjemsted, udgivet nogle lækre special edition udgaver af Harry Potter and the Philosopher’s Stone. Der er lave fire forskellige udgaver – et til hvert Hogwarts hus. Så uanset om du er en Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw eller Slytherin, så er der en bog for dig. Bøgerne, som alle har forskelligt indhold, er utrolig fine og siderne er farvet alt efter hus, så de ligner de halstørklæder, som Hogwartseleverne går med. Historien er den, vi alle kender, men der er spædet til med nye beskrivelser af Hogwarts husene og karakterer, vi kender, men som vi gerne vil vide mere om. Derudover er der de fineste nye illustrationer i bøgerne. Så bliver det ikke meget bedre for en Harry Potter fan! Her kan du se de fire hardback udgaver af Harry Potter and the Philosopher’s Stone.

Du kan også få de nye special edition udgaver af Harry Potter i en paperback version, der ligesom hardback udgaverne er opdelt efter hus. Paperback udgaverne af Harry Potter 20 special edition bøgerne er helt farvet efter sit hus, så du får en helt rød, helt gul, helt blå eller helt grøn bog, hvis du er i Gryffindor, Hufflepuff, Ravenclaw eller Slytherin – selv siderne er farvet!


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner