Hurtig levering
Fremragende Trustpilot
Op til 20% Rabat på nye medlemsordrer
Kurv

Handelsbetingelser hos Plusbog

 
Disse handelsbetingelser finder anvendelse ved køb på Plusbog.dk foretaget af private forbrugere.
 
Plusbog.dk ejes af Plusbog ApS - CVR Nr.: 30576691, Ll. Sankt Hans Gade 11A, 8800 Viborg, Tlf.: 7020 4230, support@plusbog.dk.
 
Køb med eller uden medlemskab
Hos Plusbog har du mulighed for at bestille bøger, hobbyartikler og andre varer – enten som medlem til EKSTRA LAVE MEDLEMSPRISER eller uden et medlemskab til vores LAVE PRISER. I forbindelse med et medlemskab kan du også tilkøbe fri streaming af lyd- og e-bøger.
 
For at handle til ekstra lave medlemspriser og få adgang til en masse andre medlemsfordele, skal du oprette et medlemskab hos Plusbog.
 
Du kan vælge enten at oprette et Plusbog medlemskab eller et Plusbog Streaming medlemskab:
Læs om oprettelse af medlemskabet og betingelserne her.
 
Leveringspriser
Prisen for levering afhænger af typen af dit medlemskab, eller om du ikke har et medlemskab:
 
IKKE MEDLEM
Levering til pakkeshop: 59 kr. pr. ordre
Hjemmelevering: 69 kr. pr. ordre
 
GULDMEDLEM
Levering til pakkeshop:  0 kr. 
Hjemmelevering: 19 kr.
 
PLATIN- OG AlT-I-EN MEDLEM
Levering til pakkeshop: 0 kr. 
Hjemmelevering: 19 kr.
 
Pakkegebyr
Der opkræves et pakkegebyr for at håndtere hver ordre. Prisen afhænger af om du er medlem:
 
MEDLEM
Pakkegebyr: 10 kr.

IKKE-MEDLEM
Pakkegebyr: 20 kr.
 
Levering
Varerne sendes indenfor 1-7 hverdage. Den konkrete leveringstid står oplyst ved hver enkelt vare. Levering sker med PostNord eller DAO distribution. Vi leverer kun i Danmark og ikke til Grønland og Færøerne. Vær opmærksom på, at DAO ofte leverer om natten, og at der ikke skal kvitteres for modtagelse af pakken fra DAO. Hvis ikke DAO kan levere pakken forsvarligt ved dør eller i postkasse, vil pakken i stedet blive leveret til nærmeste pakkeshop, også selvom du har betalt for hjemmelevering.
 
Sådan handler du på Plusbog.dk
For at foretage et køb på Plusbog.dk skal du igennem 5 trin:
  1. Læg den eller de varer du ønsker i indkøbskurven - enten til medlemspris eller vores normale pris.
  2. Gå til kassen og tjek at du har valgt de rigtige varer.
  3. Indtast dine personlige oplysninger. Hvis du køber til medlemspris, bruges oplysningerne også til at oprette dit medlemskab.
  4. Vælg leveringsmetode.
  5. Godkend vores forretningsbetingelser og gennemfør betalingen.
For at afgive en bestilling hos Plusbog, skal du være fyldt 18 år og være bosiddende i Danmark. Er du under 18 år skal du have samtykke fra dine forældre. Alle aftaler indgås på dansk.
 
E-bøger
E-bøgerne ligger tilgængelige og klar til download under "Mit Plusbog" med det samme, at ordren er bekræftet. Du får ligeledes en mail tilsendt med ordrebekræftelsen på dit køb.
 
Digital vandmærkning beskytter ophavsretten på bogen. Når du har købt og hentet e-bogen ned i en app eller downloadet e-bogen, stemples den med et digitalt vandmærke. Vandmærket ses ikke, men er blot en information i filen, hvori dit ordrenummer er tilkoblet. Vandmærket betyder ikke noget for dig som læser, da det ikke forringer bogens kvalitet eller lign. Vandmærket betyder, at du kan downloade e-bogen, og at den så tilhører dig. Det er naturligvis forbudt at kopiere eller dele e-bogen til andre.
 
Når du har forsøgt at downloade ebogen, er det ikke længere muligt at annullere din bestilling.
 
Bemærk at du selv skal sørge for at tage backup af filerne til dine ebøger, da downloadlinket udløber med tiden. Plusbog kan ikke holdes ansvarlige, når du ikke længere kan downloade ebogen igen.
 
Produkter og priser
Alle priserne på varerne er inklusive moms og eksklusiv levering. Priserne er dagspriser, og Plusbog.dk opdateres flere gange om ugen.
 
Det er kun via hjemmesiden, at du kan bestille varer fra Plusbog.dk ApS. Hvis du har forespørgsel på varer, som ikke er på siden, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi undersøger gerne, om varen kan skaffes.
 
Dit køb betales online på Plusbog.dk med betalingskort. Det er muligt at se tidligere ordrer via login på hjemmesiden under "Mit Plusbog".
 
Betaling
Når du bestiller varer på Plusbog.dk, betaler du online med betalingskort. Du kan betale online med følgende kreditkort: Dankort, VISA/ Dankort, eDankort, MasterCard, Maestro, VISA electron og JBC.
 
Betaler du med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du har som udgangspunkt ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr., når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden.
 
Data, som du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken Plusbog.dk eller andre har mulighed for at læse dine kortoplysninger. Beløbet for varerne trækkes først, når varerne er sendt til dig. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.
 
Som virksomhed/instition har du mulighed for at betale med EAN-nummer. Dette skal vælges på betalingssiden, hvorefter ordren valideres af vores kundeservice.
 
Returnering/fortrydelsesret
Ved køb af fysiske produkter har du 90 dages fortrydelsesret efter modtagelse af din ordre. I tilfælde af flere varer, der er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, beregnes fristen fra det tidspunkt, hvor den sidste vare er modtaget. Falder den sidste dag for udnyttelse af fortrydelsesfristen på en helligdag, en lørdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløber fristen den følgende hverdag.
 
Handler du som virksomhed eller institution har du ikke fortrydelsesret.
 
Vær opmærksom på at fortrydelsesretten i forbindelse med køb af e-bøger og lydbøger bortfalder det øjeblik, hvor du har downloadet den købte e-bog eller lydbog. Hvis du ikke har downloadet e-bogen eller lydbogen, har du 30 dages returret.
 
Hvis du ønsker at udøve din fortrydelsesret, skal du inden udløbet af fortrydelsesfristen give os besked i en utvetydig erklæring. Du kan benytte standardfortrydelsesformularen, som du kan finde nederst på denne side eller anvende den elektroniske fortrydelsesformular under Mit Plusbog.
 
Når fortrydelsesretten udnyttes, skal du selv betale portoen for at sende varen retur. Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Da du bærer risikoen for varen under forsendelsen, anbefaler vi, at du sørger for en forsvarlig emballage og sender returvaren i en pakke med tracking-nummer.
 
Når du fortryder et køb, hvor du har betalt online, tilbagebetales købesummen naturligvis til dig. Når vi har fået varen retur eller har modtaget dokumentation for, at den er returneret, og du samtidig har givet os besked i en utvetydig erklæring, overføres beløbet til det betalingskort, som du benyttede i forbindelse med din bestilling. Fyldestgørende informationer skal lægges i pakken - eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, dit ordrenummer eller kopi af evt. forudgående korrespondance mv. Bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav eller henter pakker i pakkeshops.
 
Bemærk, at du kan miste dit købsbeløb helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi du har håndteret varen på en anden måde, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art og egenskaber.
 
Produkterne sendes til:
 
Plusbog.dk c/o DBK
Mimersvej 4
4600 Køge
 
Manglende afhentning i pakkeshop
 
Ved manglende afhentning i pakkeshop sender transportøren automatisk pakken retur til os. Når dette sker bliver Plusbog opkrævet et beløb for returforsendelsen.
 
Da ansvaret for afhentning af pakken ved pakkeshop er hos kunden, opkræver Plusbog et gebyr på 59 kr. for returfragten i tilfælde hvor kunden ikke afhenter pakken indenfor fristen i pakkeshoppen. Gebyret bliver enten fratrukket en eventuel refundering, eller opkrævet manuelt via Mobilepay i tilfælde hvor der ikke sker en refundering til kunden.
 
Reklamation
I tilfælde af at varen evt. er beskadiget ved modtagelsen, så kontakt os hurtigst muligt via vores kundeservice på telefon 7020 4230 for nærmere information om, hvorledes du skal forholde dig. Når du handler på Plusbog.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Købelovens mangelregler finder således anvendelse. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
 
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.
 
Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er så detaljeret som muligt. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, da du bærer risikoen for varen under forsendelsen. Ved berettiget reklamation vil du modtage en forudbetalt returlabel.
 
Varen sendes til:
 
Plusbog.dk ApS c/o DBK
Mimersvej 4
4600 Køge
 
Plusbog gavekort
Vilkår for elektroniske Plusbog gavekort (herefter benævnt som "gavekort") udstedt af Plusbog.dk.
 
1. Salg og levering
Når du har valgt at gennemføre betalingen for et gavekort på Plusbog.dk, fremsendes gavekortet pr. e-mail til den e-mailadresse, som du har brugt til bestillingen. Husk at kontrollere, at indholdet af e-mailen stemmer overens med din bestilling. Det er dit eget ansvar at oplyse de korrekte oplysninger til Plusbog. Gavekortet kan herefter printes eller sendes videre pr. e-mail til modtageren, alt afhængigt af hvad du foretrækker.
 
2. Anvendelse af gavekortet
Du kan benytte gavekortet som betaling på Plusbog.dk i forbindelse med køb af varer og/eller oprettelse af Plusbog abonnement. Du behøver ikke anvende gavekortets fulde beløb på én gang - kortet fungerer blot som en form for konto, hvor de resterende penge bliver gemt.
 
3. Gyldighedsperiode
Gavekortet er gyldigt 3 år fra udstedelsesdatoen.
 
4. Returnering af varer betalt med gavekort
Returnerer du et eller flere produkter betalt med Plusbog gavekort eller annullerer du din ordre, vil vi indsætte beløbet på gavekortet igen. Hvis du har betalt noget af ordren med et gavekort og resten med et betalingskort, vil vi refundere beløbene på tilsvarende vis.
 
5. Bortkomst og misbrug af kortet
Gavekortet kan benyttes til betaling af ihændehaveren uden identifikation, og der er ikke knyttet en kode eller andre lignende sikkerhedsforanstaltninger til kortet.
Gavekortet skal derfor betragtes som kontanter. Det er dit ansvar at sikre at gavekortet ikke bliver væk eller misbruges af andre. Bortkomne gavekort eller misbrug af gavekort erstattes ikke af Plusbog. Gavekortet kan ikke spærres, hvis det bortkommer.
 
6. Beløbsgrænse
Den maksimale værdi et Plusbog gavekort udstedes på er kr. 1.000,-.
 
7. Saldo
Du kan kontrollere saldoen på dit gavekort på https://www.plusbog.dk/tjek-gavekort-saldo ved at indtaste den gavekode, som står på gavekortet.
 
8. Fortrydelsesret
Ved køb af gavekort har du 30 dages fortrydelsesret. Vær opmærksom på, at fortrydelsesretten bortfalder ved ibrugtagning.
Værdien af gavekortet kan udbetales hvis det ønskes mod et ekspeditionsgebyr på kr. 75,- pr. gavekort. Udløbne gavekort kan gebyrfrit udbetales indtil ét år efter udløbsdato. Gavekort, der er vundet i konkurrencer kan ikke omveksles til kontanter.
 
GoDream oplevelsesgavekort
Vilkår for elektroniske GoDream oplevelsesgavekort (herefter benævnt som "oplevelsesgavekort") købt gennem Plusbog.dk.
 
1. Salg og levering
Når du har valgt at gennemføre betalingen for et oplevelsesgavekort på Plusbog.dk, fremsendes gavekortet pr. e-mail til den e-mailadresse, som du har brugt til bestillingen.
 
Husk at kontrollere, at indholdet af e-mailen stemmer overens med din bestilling.
Det er dit eget ansvar at oplyse de korrekte oplysninger til Plusbog.
Gavekortet kan herefter printes eller sendes videre pr. e-mail til modtageren, alt afhængigt af hvad du foretrækker.
 
2. Anvendelse af gavekortet
Inden indløsning skal du registrere gavekortet hos https://www.oplevelsesgaver.dk/recipient/register.
 
Du skal udfylde ID-nummer og indløsningskode, som du finder på sidste side af oplevelsesgavekortet.
Derefter vælge du, hvor du gerne vil bruge oplevelsesgavekortet.
 
På www.oplevelsesgaver.dk kan du finde en opdateret liste over de muligheder, du har for at bruge dit gavekort.
 
3. Gyldighedsperiode
Udløbsdato er anvist i produktets beskrivelse på plusbog.dk samt på selve oplevelsesgavekortet. Du kan gratis forlænge gyldigheden på dit oplevelsesgavekort i hele gavekortets gyldighedsperiode og op til 2 måneder efter udløbet hos www.oplevelsesgaver.dk.
 
4. Fortrydelsesret
Ved køb af oplevelsesgavekort hos Plusbog.dk har du 30 dages fortrydelsesret gældende fra købsdato. Vær opmærksom på, at fortrydelsesretten bortfalder ved ibrugtagning. Ønsker du at udøve din fortrydelsesret, skal du kontakte Plusbog på support@plusbog.dk.
 
Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du skrive til support@plusbog.dk. Hvis vi ikke sammen kan finde en løsning på sagen, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes hus, Tolboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus, som du finder HER. Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommisionens online klageportal HER.
 
Personoplysninger
For at du kan indgå aftale på Plusbog.dk eller foretage et køb, har vi brug for en række oplysninger om dig, som vi primært anvender til at kunne levere varerne til dig og administrere et eventuelt medlemskab.
 
Behandlingen af dine data sker efter reglerne i vores Persondatapolitik. Læs mere om hvordan vi behandler dine data, regler for sletning og dine rettigheder her. Spørgsmål vedrørende dine data rettes til Plusbog via e-mail: support@plusbog.dk
 
Cookies
Læs mere om hvordan vi anvender cookies her.
 
Standardfortrydelsesformular
Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende. Du kan også bruge vores elektroniske fortrydelsesformular, som du finder her.
 
Sendes til:
Plusbog.dk ApS, c/o DBK
Mimersvej 4
4600 Køge
 
Eller på mail til:
 

 
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:
 
Ordrenummer:
 
Bestilt den:
 
Modtaget den:
 
Forbrugerens navn:
 
Forbrugerens adresse:
 
Forbrugerens underskrift:
(Kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
 
Dato:
 
Denne standardfortrydelsesformular er udarbejdet af e-mærket til brug for e-mærkede netbutikker. Formularen er udarbejdet på baggrund af Forbrugeraftalelovens bilag 3.
 

 

Medlemsbetingelser

 
Disse handelsbetingelser finder anvendelse ved oprettelse af et medlemskab i Plusbogs fordelsklub foretaget af private forbrugere på Plusbog.dk.
 
Plusbog.dk ejes af Plusbog ApS - CVR Nr.: 30576691, Ll. Sankt Hans Gade 11A, 8800 Viborg, Tlf.: 7020 4230, support@plusbog.dk.
 
1. Accept af abonnementsbetingelser
Ved oprettelse af et medlemskab accepterer du, at Plusbog må trække det aftalte beløb periodevis i overensstemmelse med det valgte medlemskab. Du kan til en hver tid opsige dit medlemskab, og medlemskabet stopper ved udgangen af senest betalte periode. Hvis du afmelder medlemskabet i en gratis periode, ophører det øjeblikkeligt. Prisen for medlemskabet afhænger af, hvilken type medlemskab du opretter. Du opretter enten et Plusbog medlemskab eller et Plusbog Streaming medlemskab:

2. Oprettelse af medlemskab
 
2.1 Plusbog medlemskab
Oprettelsen af et Plusbog medlemskab sker ifm. at du gennemfører dit første køb til medlemspris. Ved køb til medlemspris, lægges der samtidig et medlemskab i indkøbskurven.
 
Medlemskabet er til personligt brug og kan bruges af én person. Medlemskabet kan oprettes af privatpersoner, der er fyldt 18 år – og ikke af virksomheder eller offentlige institutioner mv.
 
2.2 Plusbog Streaming medlemskab
Et Plusbog Alt-i-en medlemskab kan oprettes her eller ved at tilvælge det i indkøbskurven, når der købes første gang til medlemspris.
 
Hvis du allerede har et Plusbog medlemskab og gerne vil opgradere til et Plusbog Streaming medlemskab kan du gøre dette under Mit Plusbog.
 
Medlemskabet er til personligt brug og kan bruges af én person. Medlemskabet kan oprettes af privatpersoner, der er fyldt 18 år - og ikke af virksomheder eller offentlige institutioner mv.
 
3. Ændring af medlemstype
Hvis dine læsebehov ændrer sig, kan du skifte til en anden type medlemskab.
 
Hvis du skifter fra et Plusbog medlemskab til et Plusbog Alt-i-en medlemskab, vil du med det samme overgå til den nye type medlemskab og blive opkrævet 109 kr. eller 129 kr. /30 dage i et løbende abonnement. Du vil få refunderet restbeløbet for indeværende periode af dit Plusbog medlemskab.
 
Hvis du omvendt skifter fra et Plusbog Alt-i-en medlemskab til et Plusbog medlemskab, vil det løbende abonnement på 89 kr. /30 dage først starte, efter den indeværende periode af dit Plusbog Alt-i-en medlemskab er udløbet. Prisen ved skift tilbage til et Plusbog medlemskab vil være 89 kr. /30 dage uanset abonnementsprisen på et eventuelt tidligere Plusbog medlemskab.
 
4. Opsigelse af medlemskab
Du kan opsige dit medlemskab 24 timer efter oprettelse af medlemskabet. Det løbende abonnement vil ophøre ved udgangen af den igangværende betalte abonnementsperiode. I så fald vil der ikke blive hævet penge for medlemskabet herefter, medmindre du genaktiverer medlemskabet eller opretter et nyt. Hvis du afmelder medlemskabet i en gratis periode, ophører det øjeblikkeligt. Produkter, der er bestilt i medlemsperioden, bliver leveret, også efter at medlemsperioden eventuelt er afsluttet.
 
Du kan fortryde din opsigelse, hvis dit medlemskab stadig er aktivt, og du har været betalende medlem. Dette gøres under Mit medlemskab, og du beholder i så fald dine optjente fordele.
 
Opsigelse af abonnementet skal ske under "Mit Medlemskab", som du får adgang til via “Mit Plusbog” øverst på siden – husk at logge ind.
 
5. Fortrydelsesret/returnering
Til dit abonnementskøb er knyttet den lovbestemte fortrydelsesret på 14 dage, der løber fra det tidspunkt, hvor du opretter dit medlemskab. Da du har indgået en aftale om et abonnement, er der kun fortrydelsesret ved aftalens indgåelse og ikke i forbindelse med den løbende betaling.
 
Hvis du ønsker at opsige dit medlemskab inden for den 14-dages fortrydelsesret, skal du sende os en utvetydig erklæring i en særskilt besked til: support@plusbog.dk
 
Hvis du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du returnere de varer, som du har købt til medlemspris, da købet er betinget af, at du på købstidspunktet har et medlemskab. Du kan anvende den elektroniske fortrydelsesformular under “Mit Plusbog” eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst på denne side. Derefter har du 14 dage til at returnere varen til os.
 
6. Kortindehavers ansvars- og hæftelsesforhold
Indmeldelsen er bindende fra det øjeblik du gennemfører en bestilling, og derved tager dit medlemskab i brug, eller når der er gået 14 dage fra indmeldelsen. Kortholder er forpligtet til at betale det fulde beløb for hele den valgte medlemsperiode og efterfølgende abonnementshævninger, med mindre abonnementet i mellemtiden er opsagt jf. ovenstående regler for opsigelse.
 
7. Procedure for abonnementshævning
Løbende abonnementer bliver automatisk fornyet. Hele beløbet trækkes på én gang. I tilfælde af at beløbet ikke kan trækkes fra dit betalingskort, f.eks. i tilfælde af kortudløb, sender vi dig en mail og minder dig om at opdatere kortoplysningerne, så du ikke mister dine optjente medlemsfordele.
 
8. Kortudløb
Hvis dit betalingskort snart udløber eller er udløbet, kan du opdatere dine kortoplysninger under ”Mit medlemskab”, og derved beholde dit medlemskab og beholde din anciennitet og dine medlemsfordele. Dine kortoplysninger bliver håndteret og opbevaret ved Freepay, og vi har ikke adgang til dem.
 
9. Betaling
Transaktioner posteres på dit kontoudtog som "Plusbog". Betalinger foregår over en sikker og SSL-krypteret forbindelse. Betalinger bliver valideret og godkendt af PBS.
 
Ydelser købes af Plusbog.dk ApS (CVR Nr.: 30576691) Tlf.: 7020 4230, Ll. Sankt Hans Gade 11A, 8800 Viborg
 
Du modtager en e-mail bekræftelse, når du har gennemført en bestilling, og har desuden altid adgang til din ordrehistorik under ”Mit Plusbog”.
 
10. Tilbagekaldelse og indsigelse
Du kan til enhver tid ubetinget tilbagekalde din tilladelse til, at vi fremover trækker et beløb på din konto ved at opsige dit medlemskab. Hvis du opdager en eller flere uautoriserede debiteringer, kan du gøre indsigelse overfor din kortudbyder senest 8 uger efter debiteringen, medmindre andet fremgår af din aftale med kortudbyderen.
 
11. Om medlemsbesparelser på bøger og andre produkter
Med et medlemskab i Plusbogs fordelsklub kan du købe bøger og andre produkter til ekstra lave medlemspriser. Når vi f.eks. angiver, at du har sparet X kroner på en bog eller et produkt, er det forskellen mellem vores normale pris og medlemsprisen, som vi tager udgangspunkt i.
 
Nogle steder på sitet kan du også læse at ”DU HAR INDTIL NU SPARET X kr på PLUSprodukter”. Beløbet er her et udtryk for din besparelse på køb af produkter i hele dit medlemskab. Det vil sige, at vi ikke indregner medlemskab og fragt.
 
12. Fair-use
Fair-use reglen skal sikre, at der ikke sker et overforbrug eller misbrug af medlemskabet. Hvis fair-use reglen træder i kraft, vil du få besked om dette i forbindelse med dit køb.
 
Medlemskabet er til personligt brug og kan bruges af én person. Medlemskabet kan oprettes og betales af privatpersoner, der er fyldt 18 år - og ikke af virksomheder eller offentlige institutioner mv.
 
Plusbog forbeholder sig retten til at lukke adgangen til medlemskabet samt annullere eventuelle åbne ordrer, der er i strid med de gældende medlemsbetingelser, såfremt der findes grund til at tro, at medlemskabet overforbruges eller misbruges.
 
13. PlusPoint
Medlemmer hos Plusbog.dk kan optjene PlusPoint ved gennemførsel af en ordre hos Plusbog. Kvantiteten af PlusPoint afhænger af ordrens størrelse samt kundeforholdet på ordreafgivelsen (Herunder om man allerede er medlem eller ej). De optjente PlusPoint kan altid tilgås når du er logget ind på Plusbog.dk. De optjente PlusPoint vil blive automatisk tildeldt som kontant rabat på næste ordre afgivet i forholdet 100:2. Eksempelvis vil 100 optjente PlusPoint give dig en kontant rabat på 2 DKK. PlusPoint kan ikke benyttes under en gratis prøveperiode hos Plusbog.
 
Der er ingen udløbsdato på optjente PlusPoint under et aktivt medlemskab. Ved ophør af medlemskabet udløber alle kontoens PlusPoint efter opsigelsesperioden. Det er ikke muligt at ombytte PlusPoint til kontanter eller overføre dem til et andet medlem.
 
14. Standardfortrydelsesformular
 
Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende. Du kan også bruge vores elektroniske fortrydelsesformular, som du finder her.
 
Sendes til:
Plusbog.dk ApS, c/o DBK
Mimersvej 4
4600 Køge
 
Eller på mail til:
 

 
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer:
 
Ordrenummer:
 
Bestilt den:
 
Modtaget den:
 
Forbrugerens navn:
 
Forbrugerens underskrift:
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)
 
Dato:
 
Denne standardfortrydelsesformular er udarbejdet af e-mærket til brug for e-mærkede netbutikker. Formularen er udarbejdet på baggrund af Forbrugeraftalelovens bilag 3.