Youlooklikeabook anbefaler

Bogen er nomineret til to priser, bliver oversat til hele 8 sprog og bliver også filmatiseret. Nordisk mytologi på højt niveau.

af

- d. 25. april 2022

Den dobbelte prisnominerede Vølvens vej imponerer, tryllebinder og kommer helt ind under huden på dig med sin barske, rørende og nervepirrende historie om Snehild, som kommer til verden midt i en frygtelig snestorm og blodige angreb. Hun får en rigtig god, hjertevarm og lærerig opvækst hos sin sympatiske, kloge og urtekundige mor Asdis. Men en dag tager ypperstepræstinden den forfærdelige beslutning at dømme Snehild til at blive ofret til guderne, fordi hun er dødeligt jaloux på Asdis.

Heldigvis lykkes den unge Snehild at flygte, men hun er helt alene og bliver i den grad udfordret. Det bliver begyndelsen på et helt nyt liv, som Snehild i sin vildeste fantasi aldrig havde forestillet sig. Hun opdager nye og overvældende kræfter, imponerende, anderledes og skræmmende væsner samt helt nye storslåede og smukke omgivelser. Hun kommer på sit livs dannelsesrejse både fysisk og mentalt og man følger hendes rejse og udvikling med stor spænding og nervøsitet. I denne pageturner mærker man tydeligt jernaldertidens vingesus igennem de meget barske levevilkår og konsekvenser i alt fra farlig overtro, snedige planer, blodige magtkampe, lyssky alliancer, æresbegreber samt altoverskyggende hævntørst og magtsyge. Det er en helt anden tid og en helt anden mentalitet.

Karaktererne emmer af personlighed, viljestyrke og målrettethed og man sidder næsten helt oppe i loftet af bare spænding, når deres magtspil og snedige planer udfolder sig.  Det er en historie, som efterlader et stort indtryk på en. Man kommer igennem hele følelsesregistret og røres dybt i hjertet takket være forfatterens store indlevelse. Forfatterens store viden om nordisk mytologi og tiden er tydelig og hendes sprog stråler af styrke, sanselighed og nogle steder nærmest poesi med indbyggede citater fra den gamle Edda.  

 

Skrevet af Cand.Mag og bogblogger Youlooklikeabook

 

Køb bogen her: 


Tags:

Del vores blogindlæg
med dine venner